Forslag fra Mona Heiberg, Jette Bergenholz Bautrup og Finn Rudaizky vedrørende borgmesterens forslag om salg af kommunens kunst
Forslag fra Mona Heiberg, Jette Bergenholz Bautrup og Finn Rudaizky vedrørende borgmesterens forslag om salg af kommunens kunst
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 31. januar 2002
16. Forslag fra Mona Heiberg, Jette Bergenholz Bautrup og Finn Rudaizky vedrørende borgmesterens forslag om salg af kommunens kunst
(KFU 40/2002)
INDSTILLING
SAGSBESKRIVELSE
Forslag fra Mona Heiberg, Jette Bergenholz Bautrup og Finn Rudaizky:
"Der ønskes en drøftelse af Borgmester Martin Geertsen´s (V) forslag om salg
af kommunens kunst. Samtidig udbedes en redegørelse fra Borgmesteren med
konkretisering af hvilken kunst fra depoterne han ønsker at sælge. Desuden
ønskes oplyst værdien af den kunst som Borgmesteren ønsker at afhænde.
Der ønskes ligeledes en afstemning i udvalget om bortsalg af kommunens
kunst"
Begrundelse:
I J.P.København onsdag den 23.januar 2002, udtaler Kulturborgmester Martin
Geertsen (V), at han vil sælge ud af kunst i kommunale depoter. Borgmesteren
siger bl.a.:"Der er ingen grund til at have værdier liggende i en kælder.
Selv om det muligvis er småpenge i den store sammenhæng, tæller det alt
sammen i budgettet, og nogle af de indkøbte billeder er jo overraskende
dyre".
I samme artikel har vi konstateret, at den konservative Helle Sjelle,
ligeledes støtter Borgmesterens forslag om "at få solgt ud af den gamle
kunst".
Vi finder det rimeligt, at forslaget om salg af Københavns Kommunes kunst
bliver behandlet i Kulturudvalget. Vi skal dog tilkendegive, at vi ikke kan
støtte det rindalistiske forslag om at sælge kunst. Derimod mener vi, at der
skal skabes bedre muligheder for kommunale institutioner, som f.eks.
plejehjem, dagcentre, skoler, fritidshjem, hospitaler, børnehaver,
sportshaller m.m. til at få kommunens kunstværker til rotation og
ophængning.
BILAG
Ingen
Ida Munk
/Preben Rohde