Mødedato: 30.10.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Thorvaldsen 2020: Initiativer på Thorvaldsens Museum for børn og unge samt ikke-museumsvante københavnere

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til forslag om et tilskud på i alt 500.000 kr. i forbindelse med Thorvaldsen 2020 til initiativer for børn og unge og ikke-museumsvante voksne københavnerne.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til, hvorvidt der skal ydes et tilskud på 300.000 kr. til initiativer for børn og unge på Thorvaldsens Museum, der skal understøtte et særligt fokus på gruppen i 2020, samt
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til, hvorvidt der skal ydes et tilskud på 200.000 kr. i 2020 til aftenarrangementer for ikke-museumsvante voksne 18+

Problemstilling

2020 er 250-året for Bertel Thorvaldsens fødsel. Det bliver bl.a. markeret med en stor, fondsfinansieret portrætudstilling ”Ansigt til Ansigt”, der forventes at tiltrække 60.000 besøgende på Thorvaldsens Museum. Museet ønsker dog også at bruge 2020 til at have særligt fokus på aktiviteter for ikke-museumsvante københavnere og målgrupper, der ikke kommer på museet i dag, særligt børn og unge. Museet har ikke opnået fondsstøtte til disse aktiviteter.

Fejringen i 2020 falder sammen med den strategiske indsats ”Det Ny Thorvaldsens Museum”, der er blevet igangsat for i højere grad at åbne museet op og indfri det store potentiale, det rummer. ”Det Ny Thorvaldsens Museum” indebærer bl.a. en opgradering af museets sikkerhed, overvågning, formidling og service i perioden 2019-2020. ”Det Ny Thorvaldsens Museum” er finansieret ved en investeringscase på i alt 7,9 mio. kr.

Løsning

Initiativet "Store drømme starter et sted”

I regi af Skoletjenesten tilbyder Thorvaldsens Museum i dag skoleforløb for elever i både København og andre kommuner. Der er dog stadig mange børn og unge, der aldrig har været på Thorvaldsens museum eller har fået en indføring i Thorvaldsens værker og hans unikke historie.

Bertel Thorvaldsen lagde stor vægt på dannelse og udsyn og brød selv grænser for, hvor stort man måtte drømme. Han blev allerede som 11-årig optaget på Kunstakademiet og drog som voksen ud i verden for sidenhen at vende tilbage til København som international superstjerne.  

Disse tanker og visioner lægger museet vægt på, at man viderefører og formidler til børn og unge i dag. Der er tale om en gruppe, der ofte ikke er vante museumsgæster, og der er derfor udarbejdet et program med titlen ”Store drømme starter et sted”, der indeholder elementer, der særligt appellerer til målgruppen. ”Store drømme starter et sted” består af tre temaer: Inspiration, Fest og Fordybelse (Se bilag 1).

Fælles for alle tre initiativer er, at det er professionelle kunstnere, som underviser børnene og de unge. Det giver nogle særlige muligheder for at styrke de håndværksmæssige og æstetiske kvaliteter i undervisningen.

 

Målgruppe

Antal brugere

Indhold

Udgift

Inspiration

(Primært) 11-årige, der besøger museet i skole og fritid

5000

”Start up-kit” med ler, modelleringsredskaber og en manual, der i ord og billeder guider barnet igennem de håndværksmæssige teknikker.

 120.000 kr. 

Fest

Børn 5-10 år og deres forældre

200

Historier om Thorvaldsen og hans idealer, der bl.a. inspirerede H.C. Andersen

  30.000 kr.

Fordybelse

Unge 14-18 år

20-30

Masterclass og weekendkursus med fokus på Thorvaldsen, portrætter og kunstnerisk udvikling, herunder små udstillinger m.v.

130.000 kr.

Markedsføring

 

 

 

  20.000 kr.

Total

 

 

 

300.000 kr.

"Oplev mere"

En anden målgruppe, museet ønsker at nå i 2020, er voksne 18+, der generelt ikke kommer på museer, heller ikke på Thorvaldsens Museum. Der er bl.a. tale om borgere, der f.eks. nyder god mad, koncerter el. andre kulturtilbud.

Initiativet er inspireret af SMK Fridays på Statens Museum for Kunst og SLOW på Glyptoteket, hvor det kan konstateres, at det handler om at bryde de ikke-museumsvantes mentale barriere ved at tilbyde andre typer af oplevelser – for Thorvaldsens Museums vedkommende skal arrangementerne kobles til Thorvaldsens liv og idealer. 

Museet har valgt at imødekomme denne gruppe med programmet ”Oplev Mere”, der bygger bro mellem Thorvaldsen og nutiden og Thorvaldsen og øvrige kulturtilbud. ”Oplev Mere” gennemføres som 24 aftenarrangementer i 2020 under tre temaer: Thorvaldsen og Musikken, Thorvaldsen og Sanserne og Thorvaldsen Talks (Se bilag 2).

”Oplev Mere”

 

Målgruppe

Antal brugere

Indhold

Udgift

Thorvaldsen og Musikken

Musikinteresserede voksne 18+

3000

Koncerter (både klassisk, jazz, folk og elektronisk musik) i kombination med omvisninger, mad og fortællinger, som relaterer sig til Thorvaldsen.

 

Kunstnere er f.eks. Folkeklubben, COCO, Søren Huss, Bremer McCoy og Mogens Dalsgaard.

100.000 kr.

Thorvaldsen og Sanserne

Kulturinteresserede voksne 18+ samt familier uden særligt kendskab til Thorvaldsen og/eller museet.

4000

Opleve museumsbygningen og Thorvaldsens kunst på nye måder ved bl.a. yoga arrangementer

og familiemiddage i museets gård, Tegn og Tapas (Lær at tegne portrætter og nyd samtidig

lidt italiensk antipasti), film og italiensk vinsmagning m.v.

  20.000 kr.

Thorvaldsen Talks

Kultur- og kunstinteresserede voksne 18+, der ønsker at perspektivere deres viden.

3000

Artist talks og foredrag omhandlende Thorvaldsens kunst og liv.

  30.000 kr.

Markedsføring

 

 

 

  50.000 kr. 

Total

 

 

 

200.000 kr.

Museet vuderer, at både ”Store drømmer starter et sted” og ”Oplev mere” i kraft af deres brede appel vil kunne tiltrække ikke-museumsvante besøgende til Thorvaldsens Museum. Ved at gøre museet til et sted, hvor de ikke-museumsvante føler sig velkomne, er der mulighed for at lære grupperne bedre at kende og også efter 2020 at arbejde på flere målrettede arrangementer.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at afsætte midler til formålet, vil initiativerne blive gennemført som beskrevet.

 

Mette Touborg

                                                           / Marius Hansteen

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. oktober 2019:

Dagsordenens punkt 11 og 12 blev behandlet under ét.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede følgende:

I forhold til indstillingens 1. at- punkt bevilgede Kultur- og Fritidsudvalget et tilskud på 150.000 kr. i 2019 (til  inspiration og markedsføring).

I forhold til indstillingens 2. at-punkt bevilgede Kultur- og Fritidsudvalget et tilskud på 200.000 kr. i 2020 (ultimo 2020).

Kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.

Til top