Flere læse- og studiepladser i København

Kultur- og Fritidsudvalget forelægges status på medlemsforslag for flere læsepladser for studerende i København.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender status for etableringen af flere læsepladser til studerende i København.

På baggrund af medlemsforslag 26. juni 2014 ønskede Kultur- og Fritidsudvalget at få potentialet for flere læsepladser i byen undersøgt; dels etablering af flere læse- og studiepladser – dels for en bedre og mere differentieret udnyttelse af pladserne ved en bedre formidling til de studerende.

Bibliotekerne melder generelt om stor efterspørgsel på læsepladser. Denne trend skyldes primært, at studerende agerer anderledes end tidligere (fx. har mere gruppearbejde). Hertil kommer, at der generelt er flere studerende bosat i København og at uddannelsesinstitutionerne kun i begrænset omfang har oprettet flere læsepladser. Vurderingen er, at man skal mangedoble antallet af læsepladser, hvis man skal imødekomme efterspørgslen. Da opgaven overlapper uddannelsesinstitutionernes opgave, skal niveauet for kommunale læsepladser fastsættes politisk.

Antallet af læsepladser.
Den seneste opgørelse af antallet af læsepladser på Københavns Kommunes Biblioteker viser, at der er 981 faste læsepladser (læsepladser, som udelukkende bruges som læsepladser) og 452 fleksible læsepladser (læsepladser, som også bruges til andre formål, fx. en plads i et mødelokale). Endelig er der 8 studieceller (pladser hvor man have materiale stående). Disse pladser anvendes ofte til specialestuderende.

Siden den sidste optælling fra februar 2014 er der oprettet 25 nye faste læsepladser. Herudover arbejder 3 biblioteker (Hovedbiblioteket, Østerbro og Kulturanstalten/Sydhavn) på at oprette flere pladser.

Antallet af fleksible læsepladser er blevet øget med 125. Fordelen ved de fleksible læsepladser er, at disse kan bruges til andre formål, f.eks. litteraturaftener, skriveværksteder eller som mødelokaler.

Det skal bemærkes, at med den selvbetjente åbningstid er kapaciteten på læsepladserne forøget. Det er nu muligt at benytte dem i hele tidsrummet fra kl. 8 til kl. 22.

Spørgsmålet om antallet af læsepladser har været drøftet flere gange i Kultur- og Fritidsudvalget, fx i forbindelse med den flydende læsesal FB44.

Dialog med de studerendes organisationer og universiteter.
Kultur- og Fritidsforvaltningen er i løbende dialog med paraplyorganisationen for de studerende, Danske Studerendes Fællesråd, med henblik på at få studenterorganisationernes syn på sagen. Dette skal sikre en helhedsvurdering af udfordringen på tværs af regionen, da de studerende ofte er bosat i København og er indskrevet på en institution i en anden kommune, fx. Roskilde Universitets Center eller Malmö Högskola.
 
Danske Studerendes Fællesråd peger på, at en del af behovet er specialepladser, hvor den studerende har en fast plads med mulighed for at opbevare faglitteratur og andre materialer i op til seks måneder. Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, at specialepladser er et anliggende for uddannelsesinstitutionerne. Desuden anføres det, at studerende ved især Aalborg Universitet og Roskilde Universitet Center har et særligt behov for gruppelokaler, da uddannelserne ved disse institutioner indeholder en del gruppearbejde.

Mulighed for flere læsepladser?
Der er flere muligheder for at etablere flere læsepladser i Københavns Kommune:

• Nyindretning af bibliotekerne - Arbejdet med Intelligent Materialestyring betyder færre materialer på det enkelte bibliotek. Det åbner mulighed for, at reol- og magasinplads kan nyindrettes og en del af de frigjorte arealer kan anvendes til læsepladser.
• Københavns Hovedbibliotek - I planerne for modernisering og genopretning af Københavns Hovedbibliotek indgår 80 nye læsepladser. Hertil kommer flere aktivitetsrum, hvilket falder godt i tråd med den netop den vedtagne bibliotekspakke. Moderniseringen af Hovedbiblioteket er et element i en samlet biblioteksstrategi for København. Målsætningen er i højere grad at inddrage borgeren i bibliotekets aktiviteter for derigennem at bidrage til livskvalitet og livslang læring.
• Genopretning og modernisering af byens kulturinstitutioner - Når der afsættes midler til genopretning og modernisering af bibliotekerne vil målet om flere læsepladser indgå som et af målene bag projekterne.
• Virksomheder og i andre organisationer - Kultur- og Fritidsforvaltningen har løbende fokus på andre muligheder, fx læsepladser i private virksomheder. Det vil dog være nødvendigt at kunne præcisere, hvor stort behovet er, og om der er særlige bydele, hvor behovet er større end i andre. Det vil være oplagt at involvere Danske Studerendes Fællesråd i dette arbejde.
• Selvbetjent åbningstid - I takt med at flere biblioteker har ubetjent adgang, kommer der højere kapacitet af studiepladser.

Forvaltningens vurdering
Opgaven med at etablere læsepladser er primært forankret på de videregående uddannelsesinstitutioner, mens Københavns Kommune kan understøtte den indsats der sker der. Biblioteksstrategien lægger vægt på flere muligheder for aktiviteter på bibliotekerne. Det kan f.eks. være fleksible pladser, der kan benyttes til bl.a. læsepladser, men også andre tiltag indenfor strategien.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil arbejde videre med udviklingen af de københavnske biblioteker indenfor rammerne af biblioteksstrategien og i den forbindelse arbejde for oprettelsen af fleksible læsepladser.

Carsten Haurum

                                                                                        /Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. oktober 2014:

Indstillingen blev godkendt.

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med sagen på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser, herunder udvidet åbningstid, indtænkning af Borgerservice, bredere samarbejde med andre aktører, herunder universiteterne mv. samt formidling. Endvidere ønsker Kultur- og Fritidsudvalget, at kapaciteten på området følges.