Mødedato: 30.08.2007, kl. 15:00

Budget 2008 - statusindstilling

Budget 2008 - statusindstilling

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 30. august 2007

 

Afbud:

·        Taner Yilmaz 

·        Sikandar Malik Siddique

·        Frank Hedegaard

 

Jens Kjær Christensen mødte kl. 15.15 under foretrædet.

Katrina Feilberg mødte kl. 15.55 under behandlingen af punkt 14.

 

 

 

9.      Budget 2008 - statusindstilling(KFU 411/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Indstillingen er en efterretningssag om ændringer til Kultur- og Fritidsudvalgets budgetønsker, takstbilag og budgetrammer.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager ændringer til, budgetønsker, takstbilag og  

    budgetrammer til efterretning.

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2007:

Indstillingen blev godkendt. 

 

 

Problemstilling

Siden Kultur- og Fritidsudvalget den 3. maj 2007 vedtog sit budgetforslag er der sket en række ændringer af budgetrammer og takstbilag. Herudover er der efter Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 16. august 2007 ændringer til den senest opdaterede budgetønskeliste, som blev udsendt den 14. august 2007.

 

Alle ændringer er af teknisk karakter. Ændringerne af budgetrammer og budgetønsker er en konsekvens af beslutninger i enten Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget eller Kultur- og Fritidsudvalget. Ændringen til takstbilaget skyldes en lovændring og øget aktivitetsomfang.

 

Løsning

I det følgende gennemgås ændringerne for så vidt angår budgetønsker, takstbilag og budgetrammer. Ændringerne uddybes i bilagene.

 

1. Budgetønsker

Budgetønskeliste af 14. august 2007 er blevet opdateret med de sager, som Kultur- og Fritidsudvalget den 16. august 2007 besluttede at oversende til forhandlingerne om budget 2008.:

·        Copenhagen Harbour Festival

·        Out Cities 2009

·        Vandkulturhus i Valby – stigning i byggepriser

·        Bellahøj Svømmehal – licitationsresultat

·        Bavnehøj - Friluftsbad, Idrætsanlæg og Helhedsplan

·        Streetaktiviteter/streetmekka på Bavnehøj

·        Indendørs petanquefaciliteter på Bavnehøj

·        Flytning af AFUK – Akademiet for Utæmmet Kreativitet

·        Boldklubben Hellas - tilskud

 

Den opdaterede budgetønskeliste fremgår af bilag 1.

 

Herudover er der også på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 30. august 2007 flere sager, der foreslås at indgå i forhandlingerne om budget 2008. Efter mødet den 30. august 2007 vil budgetønskelisten således blive opdateret i nødvendigt omfang.

2. Takstbilag

Folketinget har vedtaget en lovændring om at rykkergebyr fremover opkræves eksklusiv moms i stedet for inklusiv moms.

Da der tilføres nye opkrævningsopgaver fra de øvrige forvaltninger til Kultur- og Fritidsforvaltningen, forventer forvaltningen øgede indtægter fra rykkergebyrer – taksterne er uændrede. Indtægterne forventes forøget med 1,5 mio. kr. Det er en forudsætning for at forvaltningen kan løse de ekstra opgaver, at der investeres i nyt IT. Driftsudgifterne til IT-systemer forventes at udgøre 1,5 mio. kr. Dermed er nettoeffekten på budgettet nul.

Som en konsekvens heraf er Kultur- og Fritidsudvalgets takstbilag blevet opdateret, jf. bilag 2.

 

3. Budgetrammer

I forhold til det budgetforslag, som Kultur- og Fritidsudvalget vedtog den 3. maj 2007, er udvalgets drifts- og anlægsbudget forøget med 56,4 mio. kr., fordelt med -40,7 mio. kr. på driftsbudget og 97,1 mio. kr. på anlægsbudgettet:

 

3.1 Driftskorrektioner

Aktivitet

1.000 kr.

Renovering af idrætsanlæg
I forbindelse med udmøntning af puljen til vedligeholdelse af idrætsanlæg er det besluttet at overføre 634 t.kr. til drift af havnebade og 6.332 t.kr. til idrætsanlæggenes brugerbestyrelser.

6.967

Udtræden af Strandparker
Københavns Kommunes udtræden af Strandparken I/S og I/S Bellevue Strandpark.

-1.858

Øget rummelighed i det københavnske foreningsliv
Som følge af udmøntning af integrationsaftalen overføres 206 t.kr. til Kultur- og Fritidsudvalget.

206

Fælles arbejdsskadepulje
Det er besluttet, at udvalgenes betaling til puljen sker via opkrævning i stedet for som budgetkorrektion. Budgetkorrektionen tilbageføres til udvalgene.

2.372

Finansiering af sygesikringsopgave
Efter gensidig aftale mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen overføres 1.154 t.kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets budget.

1.154

Budgetmidler til rengøring
Efter gensidig aftale mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tilbageføres 1.903 t.kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget.

-1.903

Vedligeholdelsesmidler ifm. med skolerenovering
I forbindelse med beslutning om renoveringsplan for skolerne blev det besluttet at flytte 36.693 t.kr. fra drift til anlæg.

-36.693

Ændring i forudsætningerne for Masterplanen
Korrektionen på 10.977 t. kr. skyldes at Københavns Ejendomme beholder Rådhuspladsen 77 og Islandsbrygge 35-37

-10.977

I alt

-40.732

 

3.2 Anlægskorrektioner

Aktivitet

1.000 kr.

Renovering af idrætsanlæg
I forbindelse med udmøntning af puljen til vedligeholdelse af idrætsanlæg er det besluttet at overføre 634 t.kr. til drift af havnebade og 6.332 t.kr. til idrætsanlæggenes brugerbestyrelser.

-6.967

Opførelse af Bellahøj svømmehal
Budgetrammen forøges med 67.380 t. kr. i 2008

67.380

Vedligeholdelsesmidler ifm. med skolerenovering
I forbindelse med beslutning om renoveringsplan for skolerne blev det besluttet at flytte 36.693 t.kr. fra drift til anlæg.

36.693

I alt

97.106

 

 

4. Bevillingsændringer

Som følge af opgaveændringer på opkrævningsområdet opskrives udgifts- og indtægtsbudgettet med 1,5 mio. kr. på bevilling Kultur og Fritid, konto 6.45.51.1. Effekten på nettobudgettet er nul.

 

Økonomi

 

Videre proces

 

Bilag

1. Budgetønskeliste

2. Takstbilag

 

 

 

         Carsten Haurum                              /Olga Brüniche-Olsen

 


 

Til top