Rulleskøjte- og skateraktiviteter i Fælledparken
Rulleskøjte- og skateraktiviteter i Fælledparken
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 30. august 2007
Afbud:
·
Taner Yilmaz
·
Sikandar Malik Siddique
·
Frank Hedegaard
Jens Kjær Christensen mødte kl. 15.15 under
foretrædet.
Katrina Feilberg mødte kl. 15.55 under behandlingen
af punkt 14.
6. Rulleskøjte- og skateraktiviteter i Fælledparken(KFU 419/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og
Fritidsudvalget skal beslutte, om der skal arbejdes videre med mulighederne for
rulleskøjteløb på trafiklegepladsen og muligheden for, at Kultur- og Fritidsudvalget
overtager driftsansvaret for skaterbanen i Fælledparken.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller til Kultur- og
Fritidsudvalget, 1. at redegørelsen om muligheden for rulleskøjteløb på trafiklegepladsen tages til efterretning 2. at der p.t.
ikke arbejdes videre med muligheden for at overtage driftsansvaret for skaterbanen i Fælledparken fra Teknik- og Miljøudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2007: Indstillingens 1. at-punkt blev tiltrådt – redegørelsen blev taget til efterretning. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte indstillingens 2. at-punkt med henblik på videre politiske drøftelser. |
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget
anmodede den 16. august 2007 (
Løsning
Trafiklegepladsen i Fælledparken
Trafiklegepladsen i Fælledparken
blev anlagt i 1972. Pladsen fungerer som "træningsarena" for byens
børnetrafikanter. Arealet er indrettet med miniaturegader, -vejkryds og -trafiklys.
I trafiklegepladsens nordvestlige hjørne er desuden traditionelle
legeredskaber. Politiet benytter banen til både undervisning og cykelprøver.
Børne- og Ungdomsforvaltningen
har det daglige drifts- og vedligeholdelsesansvar for Trafiklegepladsen.
Pladsen er åben på hverdage i tidsrummet 9.30-17.00. I aftentimerne, weekend og
helligdage er pladsen frit tilgængelig for Fælledparkens gæster. Pladsen er
indhegnet, men lågen er uaflåst – netop for at give interesserede brugere fri
adgang uden for den officielle åbningstid.
Rulleskøjteløb på trafiklegepladsen
Trafiklegepladsens sti- og vejnet
er asfalteret. Derfor er det allerede i dag muligt at løbe på rulleskøjter om
aftenen og i weekenden. Det skal bemærkes, at trafiklegepladsen uden for
åbningstid besøges af forældre/børn, der benytter området til "trafiktræning"
og som legeplads. Omfanget af besøgende uden for den officielle åbningstid er
ukendt. Derfor vides det heller ikke, hvor mange der i dag benytter området til
rulleskøjteløb.
Forvaltningens vurdering
Forudsætningen for, at
trafiklegepladsen kan fungere som et attraktivt område for rulleskøjteløbere
uden for den officielle åbningstid, er, at pladsen af sikkerhedsmæssige årsager
forbeholdes denne aktivitet. Da Københavns Kommunes parkpolitik vægter
tilgængelighed for alle brugere højt, er en aflåsning af trafiklegepladsen i
modstrid med dette grundprincip. På den baggrund anbefaler Kultur- og
Fritidsforvaltningen, at vilkårene for rulleskøjteløb på trafiklegepladsen ikke
ændres.
Overdragelse af skaterparken til
Kultur- og Fritidsudvalget
Skaterbanen i Fælledparken blev
anlagt i 1988. Banen er populær og besøges dagligt af mange skatere. I de
senere år er der sket en gradvis forringelse af de fysiske forhold. Samtidig
har en del brugere været udsat for mobning, vold og tyveri fra grupper af unge,
som ikke kommer for at dyrke sport og skabe kultur.
På den baggrund er udvikling og
optimering af skaterbanen prioriteret i Udviklingsplan for Fælledparken (TMU
433/2007). Inden 2009 gennemføres følgende initiativer:
·
udvikling og opgradering af skaterbanen i
samarbejde med brugerne
·
<
/span>anlægget gøres mere synligt, da større åbenhed
vil medføre, at stedet føles mere trygt at opholde sig på. Det skal bl.a. ske
ved, at det nuværende hegn erstattes med lavere klippede hække
·
der skal etableres belysning på banen, forudsat
at der kan skaffes midler til bemanding.
"Streetkulturen
i Fælledparkens Skateareal"
I forlængelse af vedtagelsen af Udviklingsplan
for Fælledparken tog foreningen Royal Copenhagen Skate (RCS) og Copenhagen
Skatepark i vinteren/foråret 2007 initiativ til projektet "Streetkulturen i
Fælledparkens Skateareal". Formålet er: at sikre trygge rammer for de
daglige brugere, at tilbyde undervisning og andre aktiviteter for
brugerne og udbrede kendskabet til streetkultur i København, at sikre,
at beslutningerne omkring udvikling af arealet følger brugernes ønske og de
nyeste retningslinier inden for alle de sportsgrene, der er repræsenteret og at
udbrede kendskabet til streetkulturen samt gøre opmærksom på den kreative
kultur, der er omkring miljøet.
Fælledparkens skaterbane har ikke
hidtil været bemandet. Jævnfør ovennævnte problemer med mobning, tyveri og vold
på området var projektets omdrejningspunkt, at skaterbanen skulle være bemandet
i hele sommerperioden (maj-september). Da de ansatte har tilknytning til
skatermiljøet, varetager de samtidig undervisning på området.
Midtvejsevalueringen viste, at
brugerne og de omkringliggende institutioner vurderer, at det er blevet mere
trygt at færdes på skaterbanen.
Af andre tiltag i regi af
projektet kan nævnes, at der er nedsat en brugergruppe med repræsentanter fra
de forskellige skatermiljøer, Copenhagen Skatepark, SSP, Center for Park og
Natur (tidligere Vej og Park) og den/de projektansatte.
Øvrige initiativer
Center for Park og Natur har
afsat 300.000 kr. til renovering af en eksisterende bygning ("klubhus") på
skaterbanen. Klubhuset skal rumme et mindre café- og kioskudvalg. Hensigten
var, at huset skulle stå færdigt 1. maj 2007, men på grund af en påsat brand
åbner huset først i foråret 2008.
Af andre planer kan nævnes, at
Center for Park og Natur har indledt drøftelser med Lokale- og Anlægsfonden om
at etablere en 1½ km lang rulleskøjtesti med start- og slutpunkt på
skaterbanen.
Forvaltningens vurdering
Af Udviklingsplan for
Fælledparken fremgår det, at Center for Park og Natur i de nærmeste år
(2007-2009) prioriterer udvikling af skaterbanen højt. En del initiativer er
igangsat, og der er indledt dialog med eksterne samarbejdspartnere.
Center for Park og Natur's
finansiering/medfinansiering af de enkelte delprojekter på skaterbanen tages
fra den ramme på 20 mio. kr., som Teknik- og Miljøudvalget har afsat til en
delvis implementering af Udviklingsplan for Fælledparken. Der følger derfor
ikke øremærkede midler med en eventuel overdragelse af skaterbanen fra Teknik-
og Miljøudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget. Der vil i givet fald alene
være tale om et mindre driftsbeløb til oprydning, fejning af asfalterede
arealer og vedligeholdelse af de eksisterende ramper.
Som nævnt er Fælledparkens
skaterbane ubemandet. Hvis Kultur- og Fritidsudvalget ønsker, at driften skal
overgå til Copenhagen Skatepark, skal der derfor findes yderligere midler.
Primært til bemanding.
Skaterbanen i Fælledparken er
inde i et positivt udviklingsforløb. Det skyldes især det samarbejdet mellem
Center for Park og Natur og Copenhagen Skatepark. På den baggrund vurderer
Kultur- og Fritidsforvaltningen, at tiden ikke er inde til, at Kultur- og
Fritidsudvalget p.t. går videre i arbejdet om en eventuel overtagelse af
driftsansvaret for banen.
Økonomi
Indstillingen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.
Videre proces
-
Bilag
Ingen