Mødedato: 30.08.2007, kl. 15:00

Metropolis 2008 og 2009

Metropolis 2008 og 2009

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 30. august 2007

 

Afbud:

·        Taner Yilmaz 

·        Sikandar Malik Siddique

·        Frank Hedegaard

 

Jens Kjær Christensen mødte kl. 15.15 under foretrædet.

Katrina Feilberg mødte kl. 15.55 under behandlingen af punkt 14.

 

 

 

4.      Metropolis 2008 og 2009(KFU 409/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Københavns Internationale Teater om tilskud på 1,1 mio. kr. til projektet Metropolis i henholdsvis 2008 og 2009.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tilkendegiver, at Metropolis kan bidrage positivt til

    byplanlægningen og den kunstneriske udvikling i København

2. at finansieringen af Metropolis henvises til forhandlingerne om budget 2008.

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2007:

Følgende repræsentanter fra Københavns Internationale Teater havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

·        Trevor Davis

·        Katrien Verwilt

·        Hans Christian Gimbel

Foretrædet havde omdelt supplerende materiale i sagen.

 

 

Indstillingen blev godkendt. 

 

Problemstilling

Københavns Internationale Teater (KIT) har med Metropolis 2007 præsenteret en række nye tiltag ud over den hidtidige sommerscene. Metropolis har koblinger til både byudvikling og kunsten.  Projektet indeholder dels en række store kulturarrangementer med gratis adgang, dels lokalt forankrede arrangementer og dels tværkunstneriske arrangementer med fokus på byudvikling. Metropolis er en biennale, som næste gang afvikles i 2009, men tager afsæt i et Metropolislaboratorium, som afholdes i 2008.

 

Hvis KIT skal kunne gennemføre det udvidede aktivitetsniveau i forbindelse med Metropolis, er der brug for øget finansiering. Derfor søger KIT om et tilskud på 1,1 mio. kr. i henholdsvis 2008 og 2009.

 

Løsning

KIT har i en årrække modtaget fast støtte fra Københavns Kommune til en årlig festival med en lang række forestillinger. Det hidtidige udgangspunkt har været at præsentere international scenekunst gennem gæstespil. For at kunne positionere sig internationalt har KIT brug for øget finansiering og et nyt omdrejningspunkt. Derfor har KIT præsenteret Metropolis, som tager udgangspunkt i kunsten, storbyen og byudviklingen i et internationalt perspektiv. Baggrunden er, at metropolerne i stadig højere grad er det økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle fundament.

 

Metropolisbiennalen omfatter mange discipliner herunder scenekunst, installationer, lydprojekter, medieprojekter mv. Udgangspunktet for biennalen er Metropolis Laboratory, som forud for hver biennale vil blive afholdt som platform for udviklingen af den kommende Metropolis. Laboratoriet involverer professionelle og studerende fra både ind- og udland og miljøerne inden for kunst, arkitektur, bydesign og medie- og samfundsfagene.

 

Metropolis fokuserer på en udvikling, der kan spores i storbyer over hele verden, hvor kunst og kultur indtager en central rolle i byplanlægning og -udvikling. KIT ønsker, at Metropolis finder ståsted ikke bare som kulturprojekt, men også som byplansprojekt.

 

Metropolis er et internationalt orienteret projekt, der tiltrækker nye tværfaglige impulser til København og positionerer byen i konkurrencen med de øvrige europæiske storbyer.

 

Metropolis 2007 har præsenteret en række spektakulære arrangementer. Projektet genererer en begrænset billetindtægt, idet en stor del af arrangementerne har gratis adgang. KIT søger specifikt om tilskud til at aktiviteter under Metropolis i 2008 og 2009, da aktiviteterne under Metropolis går ud over den eksisterende aftale med Københavns Kommune om et årligt driftstilskud på p.t. 1,7 mio. kr. Med et yderligere tilskud på 1,1 mio. kr. vil det samlede kommunale tilskud komme op på 2,8 mio. kr., svarende til Kunstrådets årlige bevilling.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, at Metropolis har stort internationalt og publiku msmæssigt potentiale og vurderer, at projektet kan bidrage positivt til byplanlægningen og den kunstneriske udvikling i København.

 

Der er, som oplyst i indstilling om udmøntning af festivalmidler (KFU 438/2006), ikke flere ledige midler til festivaler på udvalgets budget for 2007, 2008 og 2009. Det fremgår af udvalgets ønskeliste til budget 2008, at der er behov for tilførsel af flere midler til området.

 

Det indstilles, at finansieringen af Metropolis henvises til budgetforhandlingerne for 2008.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Indgår i budgetforhandlingerne 2008.

 

Bilag

1. Ansøgning af 15. august 2007 fra Københavns Internationale Teater

 

         Carsten Haurum                             

                                                                  /Merete Evers Dewilde

 


 

Til top