Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar til udkast til Københavns Kommunes Børne- og Ungepolitik

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 30. august 2007

 

Afbud:

·        Taner Yilmaz 

·        Sikandar Malik Siddique

·        Fr ank Hedegaard

 

Jens Kjær Christensen mødte kl. 15.15 under foretrædet.

Katrina Feilberg mødte kl. 15.55 under behandlingen af punkt 14.

 

 

 

15.      Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar til udkast til Københavns Kommunes Børne- og Ungepolitik(KFU 415/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til et høringssvar til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget i anledning af det fremsendte udkast til Børne- og Ungepolitik.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som udvalgets høringssvar      i forhold til udkast til Børne- og Ungepolitik.       Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2007: Indstillingen blev godkendt.

 

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget har i brev af 27. juni 2007 bedt bl.a. Kultur- og Fritidsudvalget om at komme med eventuelle bemærkninger til forslag til Københavns Kommunes Børne- og Ungepolitik. Høringsfristen er den 17. september 2007.

 

Det er hensigten, at Børne- og Ungepolitikken (der fremgår af bilag 1) skal udtrykke det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge og skal være et styringsredskab, der udstikker værdier og retning for arbejdet med børn og unge i kommunen.

 

Politikken er overordnet opdelt i fire hovedområder:

·        Trivsel i hverdagen – fokus på sundhed og tryghed

·        Parat til fremtiden – fokus på udfordringer, faglighed og kompetencer

·        Respekt for fællesskabet – fokus på ansvar og dannelse

·        Plads til forskellighed – fokus på børn og unge med særlige behov

 

 

Løsning

Overordnet set finder Kultur- og Fritidsforvaltningen, at børne- og ungepolitikken indeholder mange gode elementer, og man kan erklære sig enig i de overordnede visioner, der er formuleret i politikken.

 

Konkret er der for så vidt angår Kultur- og Fritidsudvalgets opgaveområde følgende bemærkninger:

 

Fritidslivet og særligt det frivillige foreningsarbejde for børn og unge bør i endnu højere grad fremhæves. Grunden er, at der her er rum og fællesskaber, hvori børn og unge bliver socialiseret, skaber netværk og indgår i forpligtende relationer med voksne og andre børn og unge. I foreningslivet udvikler børn og unge kompetencer og indsigter som både har en værdi i sig selv, men som de også kan drage nytte af senere i livet. Børn og unge får mulighed for at afprøve forskellige sider af sig selv, tage ansvar og få gode oplevelser i fællesskab med andre.

 

Foreningsarbejdet nævnes i punktet omkring sundhed og tryghed, men det foreslås, at det også indføjes som et punkt under de andre overskrifter.

 

Udfordringer, viden og kompetencer

o       understøtte et alsidigt og kreativt foreningsliv, hvo r børn og unge får mulighed for at blive udfordret, lære og prøve kræfterne af - både med selve aktiviteterne i det frivillige foreningsarbejde samt organiseringen heraf.

Ansvar og dannelse

o       støtte børn og unges muligheder for at deltage i det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, hvor de i forpligtende fællesskab med andre børn og unge samt engagerede voksne kan deltage, præge og selv tage ansvar for aktiviteter.

Børn og unge med særlige behov

o       understøtte foreningslivet i at inddrage og inkludere børn og unge med særlige behov, således at de også får gode muligheder for at deltage i det frivillige foreningsliv med andre børn og unge.

 

Videre skal nævnes, at der inden for kunst & kulturområdet er en konkret målsætning om øget involvering af professionelle kulturinstitutioner i børnekulturelle aktiviteter, herunder skoletjeneste, hvilket hænger godt sammen med børne- og ungepolitikkens afsnit om "Udfordringer, viden og kompetencer" og "Ansvar og dannelse".

 

Baggrunden for denne målsætning er, som det også fremgår af Kulturpolitisk Redegørelse, intentionen om, at der skabes rammer, tid, rum og mulighed for at alle københavnske børn uanset sproglig, kulturel eller social baggrund i deres hverdag kan møde, fortolke og bearbejde kulturelle indtryk.

 

Eksempler på kunstskoler, der varetager et formidlende eller skabende arbejde med kunst og kultur for børn er bl.a. Ung Dansescene, Dans i Nordvest, Projekt Anima, Billedskolen, børneteatre og skoletjenesten på kulurinstitutioner som Thorvaldsens Museum, Kunsthallen Nikolaj og Bymuseet.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen så dog gerne at børne- og ungepolitikken blev konkretiseret yderligere i beskrivelsen af, hvordan visionerne skal føres ud i livet. Et forslag i den forbindelse kunne være at indføre en målsætning om at forbedre betingelserne for det tværgående samarbejde mellem skole- og fritidsinstitutioner og professionelle kulturinstitutioner. Det kan eksempelvis ske ved at understøtte udviklingen af skoletjenesterne samt professionalisering og forbedret facilitering af lokale børnekulturelle aktiviteter.

 

 

Endelig er der for så vidt angår bibliotekernes område følgende konkrete forslag til tilføjelser til børne- og ungepolitikken:

 

Parat til fremtiden:

·        inspirere til oplevelser og læselyst ved samarbejde mellem daginstitutioner og biblioteker

 

Baggrund: En af bibliotekernes helt store opgaver er at arbejde med sprogstimulering i forhold til børnene i København. Der udvikles tilbud både i forhold til børnefamilier og i forhold til daginstitutioner og skoler. Situationen er at børnene i København er forholdsvis dårligere læsere, at alle 5-årige skal sprogscannes og at bibliotekernes udlån til daginstitutionerne er faldende. De kommende år vil der blive gjort en øget indsats for at styrke institutionernes brug af bibliotekerne, bl.a. gennem udvikling af nye tilbud.

 

Respekt for fællesskabet:

·        tilbyde børn og unge mulighed for selvstændig indsigt og videnstilegnelse gennem introduktion til bibliotekernes materialesamlinger.

 

Baggrund: Bibliotekerne tilbyder biblioteksorienteringer på forskellige klassetrin – typisk til 2. klasserne og til 4. klasserne. Et samarbejde omkring disse introduktioner bør opprioriteres.

 

Afslutningsvis bør det overvejes om repræsentanter for børn og unge i det folkeoplysende foreningsliv også bør inddrages som høringspartner. Som konkrete eksempler kan nævnes være børne- og ungeforeninger i folkeoplysningsudvalget og DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd.

 

 

Økonomi

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Høringssvaret afgives til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget. Børne- og Ungepolitikken skal godkendes af Borgerrepræsentationen, hvilket forventes at ske inden udgangen af 2007.

 

Bilag

1. Høringsbrev af 27. juni 2007 med bilag

 

 

         Carsten Haurum                             

                                                                  /Thomas Jakobsen