Indstilling om medlemsforslag vedrørende rottebekæmpelse i Den Hvide Kødby
Indstilling om medlemsforslag vedrørende rottebekæmpelse i Den Hvide Kødby
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 30. august 2007
Afbud:
·
Taner Yilmaz
·
Sikandar Malik Siddique
·
Frank Hedegaard
Jens Kjær Christensen mødte kl. 15.15 under
foretrædet.
Katrina Feilberg mødte kl. 15.55 under behandlingen
af punkt 14.
12. Indstilling om medlemsforslag vedrørende rottebekæmpelse i Den Hvide Kødby(KFU 406/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og
Fritidsudvalget orienteres om de igangværende og kommend
e initiativer til
rottebekæmpelse i Den Hvide Kødby.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager denne orientering om de igangværende og kommende initiativer til rottebekæmpelse i Den Hvide Kødby til efterretning; intentionerne i det af Borgerrepræsentationen henviste medlemsforslag samt ændringsforslaget betragtes dermed som opfyldt. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2007: Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Et medlemsforslag om bekæmpelse af rotter i Den Hvide Kødby
ved opsætning af rottespærrer stillet af Venstre og Det Konservative Folkeparti
, blev af Borgerrepræsentationen på mødet den 14. december 2006 (BR 714/06)
henvist til Kultur- og Fritidsudvalget med inddragelse af Teknik- og
Miljøudvalget. Et ændringsforslag fra Dansk Folkeparti om udbedring af kloakker
og brønde og derefter opsætning af rottespærrer blev ligeledes udvalgshenvist.
Løsning
Københavns Ejendomme har været bekendt med, at kloaknettets
dårlige tilstand har medført en forøgelse af rotteproblemerne på området, og da
Den Hvide Kødby er det væsentligste byområde for fødevarer i København, er det
vigtigt at sikre området bedst muligt mod rotter. Det skal endvidere så vidt
muligt sikres, at spildevand ikke ledes direkte ud i jorden. Derfor har
Københavns Ejendomme – til brug for udarbejdelse af en overordnet handleplan
for kloakområdet – allerede i 2006 foretaget tv-inspektioner af hovedledninger
og brøndstik i hele Kødbyen. Efterfølgende er det planen, at stikledninger og
nedløbsbrønde skal inspiceres. Det forventes på nuværende tidspunkt, at
omkostningerne til udbedring af skader vil beløbe sig til i alt ca. 7 mio. kr.,
eksklusiv udgifter til håndtering af forurenet jord.
Københavns Ejendomme har endvidere planlagt
renoveringsarbejderne for 2007, og har i samarbejde med Teknik- og
Miljøforvaltningen (Center for Miljø) drøftet forskellige muligheder for
opsætning af rottespærrer. Der har ligeledes været afholdt møde med en af
leverandørerne af rottespærrer til brug for en yderligere afklaring af
problematikken.
Københavns Ejendomme afsætter i årene 2007 til og med 2010
årligt 1,25 mio. kr. til udbedring af skader og opsætning af rottespærrer.
Arbejderne for 2007 er planlagt og udbudt i underhåndsbud.
Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø, har i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2008 søgt om 10 mio. kr. til blandt andet forsøg med rottespærrer. Forsøget vil løbe fra marts 2008 til marts 2009, og det er aftalt med Center
for Miljø, at en del af forsøget kan kombineres med
kloakrenoveringsplanerne for Den Hvide Kødby. Københavns Ejendomme og Center
for Miljø er enige om, at den foreslåede løsning vil kunne reducere
rotteproblemerne på området.
Økonomi
Af Københavns Ejendommes vedligeholdelsesbudget afsættes
årligt i årene 2007 til og med 2010 1,25 mio. kr., i alt 5 mio. kr.
Videre proces
Initiativerne til rottebekæmpelse og udbedring af skader på
kloaker og brønde er allerede iværksat. Derfor må intentionerne i det
udvalgshenviste medlemsforslag samt ændringsforslaget betragtes som opfyldt.
Københavns Ejendomme påbegynder i indeværende år udbedringen
af skaderne på kloakker og brønde og opsætning af rottespærrer. Arbejdet
fortsætter de efterfølgende 3 år, og Center for Miljø giver i årene 2008 og
2009 tilskud til opsætning af rottespærrer.
De opnåede resultater vil løbende blive evalueret sammen med
Teknik- og Miljøforvaltningen (Center for Miljø).
Der vil i løbet af perioden blive taget stilling til, i
hvilket omfang renoveringsarbejderne skal fortsætte efter 2010.
Bilag
1. Medlemsforslag BR 714/2006