Ansøgninger til Børnekulturstedspuljen
Ansøgninger til Børnekulturstedspuljen
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 30. august 2001
4. Ansøgninger til Børnekulturstedspuljen
(KFU 285/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger
- 25.000 kr. i tilskud til Børnekulturhuset Sokkelundlilles teaterprojekt for sproglig stimulering af børnehavebørn
- 13.000 kr. i tilskud til Børnekulturstedet Karens Minde til indkøb af tre videokameraer m.m. til et videoværksted
- 19.200 kr. i tilskud til Værkstedsatelieret i Vanløse til aktiviteter for 3-6 årige
at der anvises dækning for det samlede beløb på 57.200 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver, Børn og Unge (Børnekultursteder) og Kulturprojekter
at de resterende midler på 111.800 kr. i 2001 anvendes til børnekulturprojekter, der løbende indstilles særskilt til Kultur- og Fritidsudvalget.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2001
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 10. februar 2000 at oprette en Børnekulturstedspulje på 250.000 kr. eks. moms. Den 23. november 2000 vedtog udvalget, at puljen skulle fortsætte i 2001. Den 22. februar 2001 vedtog udvalget at udvide puljen med 120.000 kr. incl. moms. Der er to ansøgningsrunder til puljen.
Ved første ansøgningsrunde blev der bevilget 250.000 kr. Der er til anden ansøgningsrunde indkommet tre ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 57.200 kr. Det indstilles, at de tre ansøgninger imødekommes helt, samt at de resterende midler i 2001 anvendes til børnekulturprojekter, der løbende indstilles særskilt til udvalget.