Ansøgning om støtte til Genforeningen 2020
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning om 200.000 kr. til markering af Genforeningen 2020, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning (skriftlig votering i perioden 27. - 31. marts 2020):
Kim Hjerrild, Christopher Røhl Andersen, Jonas Bjørn Jensen, Tue Hækkerup og Henrik Appel Esbensen anmodede om, at sagen behandles som en A-sag.
Sagen behandles på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 30. april 2020.
Problemstilling
Golden Days søger Kultur- og Fritidsudvalget om 200.000 kr. i støtte til den københavnske markering af Genforeningen 2020. I forlængelse af den landsdækkende fejring sætter markeringen i København fokus på 100 året for Sønderjyllands genforening med resten af Danmark. Genforeningen 2020 i København finder sted den 23. maj 2020, hvor den også markeres i resten af landet.
Der er ikke afsat midler til formålet i budget 2020.
Løsning
Der henvises til ansøgningen (bilag 1 og 2).
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Mette Touborg
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. april 2020:
Punktet blev taget af dagsordenen ved mødets start.