Mødedato: 30.04.2020, kl. 15:00
Mødested: Telefonmøde via Teams

Ansøgning fra Sjællandsgade Bad om sikring af Sjællandsgade Bads fortsatte drift under og efter Covid-19

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Sjællandsgade Bad om 295.240 kr. i 2020.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen fra Sjællandsgade Bad om 295.240 kr. i 2020, da der ikke er afsat midler til formålet i budgettet.

Problemstilling

Foreningen Sjællandsgade Bad søger Kultur- og Fritidsudvalget om 295.240 kr. i 2020. Det ansøgte beløb består af 165.240 kr. til sikring af lønmidler fra 1. maj og fem måneder frem på grund af driftstab i forbindelse med Covid-19 og 130.000 kr. til etablering af chipnøglesystem. Der er ikke afsat midler til formålet i budget 2020.

Løsning

Der henvises til ansøgningen (bilag 1).

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

Mette Touborg

                                               /Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. april 2020:

Rikke Lauritzen, Jens Kjær Christensen, Lars Georg Jensen, Christopher Røhl Andersen, Jonas Bjørn Jensen, Henrik Appel Esbensen, Tue Hækkerup og Karina Bergmann anmodede om, at sagen behandles som A-sag.

Sagen blev behandlet efter dagsordenens punkt 9.

Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede et tilskud på 165.240 kr. til sikring af lønmidler fra 1. maj og fem måneder frem på grund af driftstab i forbindelse med Covid-19; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.

Til top