Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab 2016 og overførsler 2017
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender årsregnskabet for 2016, herunder Kultur- og Fritidsforvaltningens regnskabsforklaringer, jf. bilag 1 , og supplerende oversigter jf. bilag 2-4
- at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at få overført mer-/mindreforbrug til 2017, jf. bilag 5-10.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget skal i forbindelse med årsregnskabet forklare væsentlige afvigelser mellem bevilling og regnskab og udarbejde en række obligatoriske oversigter.
Udvalget kan anmode Borgerrepræsentationen om at få overført mer-/mindreforbrug fra 2016 til 2017.
Løsning
Et lille mindreforbrug på servicebevillingen
På servicebevillingen er der samlet set et lille mindreforbrug på 19,4 mio. kr., svarende til 1,3 pct. af bevillingen, jf. tabel 1. Resultatet afspejler en række modsatrettede bevægelser. Den del af mindreforbruget, der ligger i forvaltningens decentrale institutioner, forventes overført til 2017 som decentral opsparing. En del af mindreforbruget svarende til i alt 6,1 mio. kr. vedrører eksterne tilskudsmidler og lov- eller kontraktmæssigt bundne midler, som ligeledes overføres til 2017. Derudover føres en mindre del af mindreforbruget på 0,3 mio. kr. tilbage til kassen. Forvaltningens merforbrug udgøres af mindre udgiftsforskydninger mm. i centrale enheder. Der henvises i øvrigt til en nærmere uddybning af de enkelte poster nedenfor.
Tabel 1. Resultat og overførselsønsker vedr. servicebevillingen
|
Forklaring |
Beløb (mio. kr.) |
Søges overført (mio. kr.) |
Kategori i overførselssagen |
a) |
Institutioner med overførselsadgang |
8,6 |
8,6 |
Decentral opsparing (Bilag 5) |
b) |
Eksterne tilskudsmidler, hvor KFF er tilskudsmodtager |
4,1 |
4,1 |
Eksternt finansierede projekter (Bilag 6) |
c) |
Klubhuspuljen og øvrige tilskud |
2,0 |
2,0 |
Lov- og Kontraktmæssigt bundne midler (Bilag 7) |
d) |
EUCROMA |
0,7 |
0,7 |
Øvrige Serviceoverførsler (bilag 8) |
e) |
Ældrerådsvalget |
0,4 |
0,4 |
Øvrige Serviceoverførsler (bilag 8) |
f) |
Øvrigt centralt merforbrug i forvaltningen |
-2,0 |
-2,0 |
Øvrige Serviceoverførsler (bilag 8) |
g) |
Mindreforbrug i Klubhuspuljen |
0,9 |
0,0 |
Anlæg, finansposter samt takstfinansierede område (Bilag 9) |
h) |
Styrket borgerkontakt |
0,3 |
0,0 |
Mindreforbrug der skal tilbage til kassen (Håndteret teknisk med ØKF - udenfor bilag) |
i) |
Annulleret decentral opsparing i Kultur Nord |
4,3 |
0,0 |
Midler til drift af Tingbjerg Kulturhus, som skal retur til kassen. (Håndteret teknisk med ØKF - udenfor bilag) |
j) |
Merudgifter KMD/UDK |
0,0 |
0,0 |
Merforbruget modgås i 2016 af rabatter i afregningen med UDK. |
|
I alt |
19,4 |
13,9 |
|
Note: pga. afrundinger afviger summen. Positive tal svarer til mindreforbrug. Negative tal svarer til merforbrug.
Uddybning af tabel 1
a) Institutionerne kan overføre mindreforbrug på op til 4 pct. af deres udgiftsbudget. Institutionernes mindreforbrug skyldes almindelige forskydninger og kan bl.a. tilskrives forsinkelser i projekter, sparede lønmidler ved midlertidigt vakante stillinger mm.
b) Forvaltningen har et mindreforbrug på i alt 4,1 mio. kr. til projekter finansieret af eksterne tilskudsydere. Dette mindreforbrug overføres automatisk til 2017 (jf. bilag 6).
c) Forvaltningen har et mindreforbrug på i alt 2,0 mio. kr. til tilskudsmodtagere. Størstedelen af mindreforbruget udgøres af restmidler i Klubhuspuljen, som er bevilget i 2016 til konkrete projekter. Tilskudsudbetalingen finder sted i etaper i takt med, at projekterne skrider frem. Mindreforbrugene er således udtryk for, at projekterne ikke er afsluttede, men løber ind i 2017 (jf. bilag 7).
d) Forvaltningen har et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. til et projekt vedr. EUCROMA uddannelsesforløb på Den Danske Filmskole. Projektet er ikke gennemført, idet projektet har ændret indhold i forhold til, hvad bevillingen oprindeligt blev givet til. Midlerne bortfalder såfremt Borgerrepræsentationen godkender aftalen om overførselssagen.
e) Forvaltningen har et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forlængelse af det ældrerådsvalg, der blev afholdt i oktober 2016. Mindreforbruget skyldes, at der fortsat udestår afholdelse af udgifter i forlængelse af valget. Midlerne bortfalder såfremt Borgerrepræsentationen godkender aftalen om overførselssagen.
f) Forvaltningen har et centralt merforbrug på 2,0 mio. kr. Merforbruget fordeler sig på en række enheder, som hver især har mindreforbrug på under 0,5 mio. kr., som generelt skyldes forskydninger i betalinger mm.
g) Forvaltningen har et mindreforbrug i Klubhuspuljen på 0,9 mio. kr. udover det mindreforbrug i Klubhuspuljen, som er bevilget til konkrete projekter (jf. punkt c ovenfor). Det resterende mindreforbrug konverteres til anlæg i forbindelse med overførselssagen 2016-17 som led i den generelle konvertering af Klubhuspuljen til anlæg.
h) Forvaltningen har et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. til projektet Styrket Borgerkontakt. Det har ikke været muligt at forbruge alle midlerne, som er øremærket til projektet, hvorfor de nu tilbageføres til kassen.
i) Forvaltningen har i budget 2016 fået 4,3 mio. kr. til afledte driftsudgifter af Tingbjerg Kulturhus, som imidlertid først bliver færdigopført medio 2017. Det er således en fejl, at midlerne er udmeldt til forvaltningen i 2016, hvorfor de tilbageføres til kassen. Det sker rent teknisk ved at nedskrive Kultur Nords restbudget.
j) Forvaltningen har opgjort en merudgift til afregning af KMD-systemer i størrelsesordenen 1,7 mio. kr. Der er efterfølgende blevet forhandlet nogle rabatter hjem med KMD, som både i 2016 og fremadrettet forventes at modsvare merudgifterne.
Et lille mindreforbrug på anlægsbevillingen
På anlægsbevillingen er der samlet set et mindreforbrug på 8,4 mio. kr., som primært skyldes mindre forsinkelser i projekter samt forskydninger i afregninger med leverandører. Mindreforbruget søges overført til 2017, jf. bilag 9.
Mindreforbrug på overførslerne
På bevillingen til efterspørgselsstyrede overførsler ses et samlet mindreforbrug på 21,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt en lovændring på kontanthjælpsområdet (kontanthjælpsloftet), der trådte i kraft i september 2016. Lovændringen indebærer, at der nu er et samlet loft over, hvor meget man som borger kan modtage i ydelser fra kommunen, herunder også udbetalinger af boligstøtte (som er en del af KFU's bevilling på efterspørgselsstyrede overførsler).
Teknisk forskydning på finansposterne
På finansposterne er der en samlet nettobevægelse på balanceposterne på -458,8 mio. kr. Der er alene tale om tekniske forskydninger i kortfristet gæld. Den største forskydning skyldes, at proceduren for afregning af pension i Københavns Kommune er således, at tilgodehavender hos UdbetalingDanmark afregnes i Socialforvaltningen for hele Københavns Kommune, og at der således løbende er mellemværender mellem de enkelte forvaltninger.
Økonomi
Intern Revision har foretaget afprøvning af overførselsanmodningerne i bilag 5-10, og overførslen sker dermed automatisk. Økonomiforvaltningen har tilkendegivet enighed i opgørelsen af de øvrige overførsler i bilag 8. Den endelige beslutning vedr. de øvrige overførsler sker dog i forbindelse med behandlingen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Videre proces
Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab indarbejdes af Økonomiforvaltningen i kommunens samlede regnskab for 2016, der forelægges Økonomiudvalget den 4. april 2017 og Borgerrepræsentationen den 27. april 2017.
Kultur- og Fritidsudvalgets anmodning om overførsler fra 2016 til 2017 indarbejdes af Økonomiforvaltningen i en samlet overførselssag 2016-17, der forelægges Økonomiudvalget den 25. april 2017 og Borgerrepræsentationen den 27. april 2017.
Mette Touborg
/Annegrete Vallgårda
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. marts 2017:
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.