Mødedato: 30.03.2006, kl. 16:00

Ny idrætshal på Østerbro Stadion

Ny idrætshal på Østerbro Stadion

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 30. marts 2006

 

Afbud:

Bjarne Fey

 

fraværende:

Frank Hedegaard

 

Leslie Arentoft mødte kl. 16.20 under behandlingen af pkt.  2.

Karin Storgaard forlod mødet kl. 17.10 inden behandlinen af punkt 12.

 

 

 

5.      Ny idrætshal på Østerbro Stadion

(KFU 146/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at indlede forhandlinger med PARKEN Sport & Entertainment om forslag til en ny idrætshal på Østerbro

at der fremlægges et projektforslag for Kultur- og Fritidsudvalget hurtigst muligt.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. marts 2006

Et enigt udvalg tiltrådte følgende af Jens Kjær Christensen fremsatte ændringsforslag:

 

1.      I 2. at-punkt ændres "hurtigst" t il "grundigst".

 

2.      Følgende nye 3. at-punkt tilføjes:

"at Kultur- og Fritidsforvaltningen pålægges at afdække bl.a. følgende forhold i forbindelse med fremlæggelse af et projektforslag:

·        antal arrangementer i hallen med en tilskuerkapacitet på 3.500 – 4.000

·        konsekvenser af den øgede trafikale belastning for lokalområdet

·        Parkens planer for publikumsrettede aktiviteter i en nybygget Cola-tribune

·        økonomiske konsekvenser (herunder eventuel deponeringsforpligtelse) for kommunen i form af tabte lejeindtægter fra andre arrangementshaller, kommunen er involveret i

·        konsekvenser for rækkefølgeplanen af nye anlæg

·        en samlet vurdering af anlægs- og driftsøkonomien og renoveringsudgifter for hele Østerbro Stadion og nye haller

·        fælledklubbernes lokaleforhold i ny hal."

 

Indstillingen blev herefter tiltrådt i den ændrede form.

 

Jens Kjær Christensen tog forbehold til endelig stillingtagen på baggrund af en samlet vurdering af konsekvenserne ved det foreslåede projekt.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen traf den 3. november 2005 principbeslutning om, at midlerne afsat til opgradering af Østerbro Stadion kan anvendes til en ny hal i området (BR 570/05). Hallen skal indeholde faciliteter til indendørs atletik, skøjteløb, omklædning, møder, fitness, café mv.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har i perioden november 2005 – marts 2006 holdt møder med de klubber, der forventes at blive hallens primære brugere. Parallelt hermed har Kultur- og Fritidsforvaltningen holdt møde med PARKEN Sport & Entertainment (Parken A/S) om sagen.

 

På den baggrund er der udarbejdet et skitseforslag, der angiveligt tilgodeser såvel klubbernes som Parkens ønsker til en idrætshal i området. Forslaget rummer en idrætshal i to etager med faciliteter til skøjteløb, håndbold, mindre koncerter og atletik. Hallen har en tilskuerkapacitet på ca. 3.500-4.000 siddepladser. Derudover etableres en særskilt træningshal til skøjteløb.

 

Det samlede areal er ca. 14.000 m2. Den anslåede anlægsudgift er ca. 150 mio. kr.

 


 

Til top