Elektroniske påmindelser og hjemkaldelser af lånte biblioteksmaterialer
Elektroniske påmindelser og hjemkaldelser af lånte biblioteksmaterialer
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 30. marts 2006
Afbud:
Bjarne Fey
fraværende:
Frank Hedegaard
Leslie Arentoft mødte kl. 16.20 under behandlingen af
pkt. 2.
Karin Storgaard forlod mødet kl. 17.10 inden behandlinen
af punkt 12.
2. Elektroniske påmindelser og hjemkaldelser af lånte biblioteksmaterialer
(KFU 128/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at bibliotekerne inden lånetidens udløb sender elektroniske påmindelser til lånere, der har oplyst deres e-post-adresse og/eller mobilnummer
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at bibliotekerne i videst muligt omfang overgår til at udsende hjemkaldelser og andre henvendelser fra bibliotekerne elektronisk
at forslaget træder i kraft den 1. juni 2006
at lånereglerne konsekvensrettes i overensstemmelse med beslutningerne.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. marts 2006
Fællesrepræsentant for bibliotekernes brugerråd - Asger Bo Andersen - havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen.
Indstillingen blev tiltrådt.
Forvaltningen blev anmodet om (f.eks. ved sammenligning med omegnskommunerne) at undersøge, om det nuværende gebyrniveau er passende i forhold til det nye serviceniveau.
RESUME
Det foreslås at udvide servicen ved inden lånetidens udløb at sende elektroniske påmindelser til lånerne. Denne serviceudvidelse forventes at indebære et fald i gebyrindtægterne på 5-10 %. Samtidig foreslås, at hjemkaldelser og andre meddelelser fra bibliotekerne i videst muligt omfang udsendes elektronisk. Derved forventes indtægtsfaldet opvejet af en tilsvarende reduktion i udgifterne til porto og håndtering af trykte hjem kaldelser mm.