Kultur- og fritidstilbud for etniske minoriteter (fællesindstilling BIF/KFF)
Kultur- og fritidstilbud for etniske minoriteter (fællesindstilling BIF/KFF)
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 30. marts 2006
Fraværende
Sager til beslutning
6. Kultur- og fritidstilbud for etniske minoriteter (fællesindstilling BIF/KFF)
(KFU 130/2006)
INDSTILLING
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder samarbejdsaftale for 2006 mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om integration af etniske minoriteter i kultur- og fritidstilbud (bilag 2),
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder ændringerne af retningslinierne for Brobygningspuljen (bilag 4).
RESUME
Der er siden 2002 indgået årlige samarbejdsaftaler mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om en særlig målrettet integrationsindsats på foreningsområdet, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har rekvireret ydelsen under Kultur- og Fritidsudvalget efter bestiller- og udførermodellen (BUM).
Der skal nu indgås samarbejdsaftale for 2006.
Integrationsindsatsen varetages af Projektrådgivningen, som har til opgave at fremme og understøtte integrationen af den etniske minoritetsbefolkning i foreningslivet – herunder øge antallet af etniske minoriteter, der tager aktiv del i foreningslivet som medlemmer, trænere, frivillige, bestyrelsesmedlemmer m.m.
Dette sikres via økonomisk støtte til foreninger (Brobygningspuljen, 1,2 mill. kr. årligt), rådgivning, opsøgende arbejde, foreningsguidning, informationsarbejde samt samarbejdsprojekter med foreningslivet og andre relevante aktører.
Som det fremgår af samarbejdsaftalen for 2006 (bilag 2) har Projektrådgivningen i de foregående år skabt gode og bæredygtige resultater. En ekstern evaluering udført i august 2005 viser endvidere, at der fortsat er behov for Projektrådgivningens ydelser, og at der er stor tilfredshed blandt Projektrådgivningens brugere.
På baggrund af ovenstående har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet vedlagte forslag til samarbejdsaftale for 2006 (bilag 2) med samme økonomiske omfang som i 2005.
Det bemærkes, at Brobygningspuljen henhører under
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Med udkastet til aftale for 2006 er kompetencen mht.
beslutning om bevilling af og afslag på ansøgninger delt mellem Beskæftigelses-
og Integrationsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget mht. beslutning i
lighed med tidligere år.
Den delte kompetence sikrer sammenhængen med øvrige
beslutninger, der træffes af Kultur- og Fritidsudvalget i forhold til
integration, herunder fordelingen af Kultur- og Fritidsudvalgets egne
puljemidler.
Med udkastet til aftalen for 2006 ændres der ikke på dette
kompetenceforhold.
Endvidere foreslås det at ændre retningslinierne for Brobygningspuljen, således at de fire årlige ansøgningsfrister ændres til to, og at Projektrådgivningen – inden for en maksimal ramme på 350.000 kr. – kan træffe administrative afgørelser om tilskud til ansøgninger på op til 30.000 kr. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget vil blive orienteret om de administrative bevillinger i forbindelse med de to årlige ansøgningsfrister.
De gældende retningslinier for Brobygningspuljen fremgår af bilag 3, mens udkast til ændrede retningslinier for Brobygningspuljen fremgår af bilag 4. Ændringerne er markeret med fed skrift.
SAGSBESKRIVELSE
På baggrund af rapporten "Integration i danske foreninger" – afgivet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Integrationsrådet og foreningslivet – besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget d. 10. oktober 2001 at indgå aftale om bestilling af kultur- og fritidstilbud til etniske minoriteter.
Integrationsindsatsen på foreningsområdet, som blev påbegyndt i marts 2002, er forankret i Kultur- og Fritidsforvaltningen og varetages af Projektrådgivningen – Mangfoldighed, Kultur & Fritid. Aftalen mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen er siden da blevet fornyet for et år af gangen.
Der skal nu indgås samarbejdsaftale for 2006.
Aftalen for 2005 mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen blev tiltrådt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 6. april 2005 og af Kultur- og Fritidsudvalget d. 21. april 2005. Aftalen for 2005 fremgår af bilag 1 og omhandler bestilling af ydelser for i alt 3,564 mill. kr.
Aftalen for 2006 fremgår af bilag 2 og omhandler bestilling af ydelser for i alt 3,649 mill. kr., og omfatter bl.a.:
· Forenings-, pulje- og projektrådgivning til foreningslivet.
· Praktisk støtte til afvikling af integrationsprojekter i foreningslivet.
· Samarbejdsprojekter med foreningslivet og iværksættelse af aktiviteter, der gradvist overdrages til foreningslivet.
· Understøttelse af etniske minoritetsgruppers initiativer til etablering af egne projekter/foreni nger og formidling af samarbejde med eksisterende foreninger.
· Økonomisk støtte via Brobygningspuljen (ca.1.2 mio. kr. årligt). Puljen administreres af Projektrådgivningen.
· Opsøgende arbejde blandt især børn i 6-14 års alderen på skoler, fritidshjem m.m. og efterfølgende foreningsguidning af børn og forældre.
· Information og vejledning om foreningslivet og dets muligheder til forældregenerationen.
· Opsøgende arbejde blandt voksne etniske minoriteter og efterfølgende foreningsguidning.
· Samarbejde med opsøgende teams i foreninger, organisationer, boligområder, andre forvaltninger mm.
·
Foredrag, kurser, konsulentforløb
m.m. for foreninger og etniske minoriteter.
Aftalen for 2005 blev indgået med mulighed for forlængelse under forudsætning af tilfredsstillende evaluering. Projektrådgivningens årsrapport 2004 samt "Evaluering af Projektrådgivningen" (fremlagt på møderne) er fremsendt til orientering til Kultur- og Fritidsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Folkeoplysningsudvalget, Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg i henholdsvis april og august 2005.
Årsrapporten for 2004 (bilag 6) viser, at indsatsen har været virkningsfuld, og at der er skabt gode og bæredygtige resultater inden for de prioriterede områder.
"Evaluering af Projektrådgivningen" (bilag 7) viser, at der blandt brugerne er et stort behov for og en stor tilfredshed med den støtte, rådgivning og praktiske hjælp Projektrådgivningen yder.
Endvidere viser evalueringen, at der blandt de foreninger, som ikke kender til eller ikke har benyttet sig af Projektrådgivningens ydelser, er 61 %, der er interesseret i at rekruttere nye medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Denne vilje til integration vil Projektrådgivningen opdyrke i løbet af 2006, hvor der gøres en særlig indsats for at nå ud til disse foreninger.
På denne baggrund har forvaltningerne udarbejdet vedlagte udkast til samarbejdsaftale for 2006 (bilag 2).
Succeskriterier og indsatsområder i 2006
For at sikre en resultatorienteret og målrettet indsats er der i samarbejdsaftalen for 2006 (bilag 2) dels opstillet en række overordnede succeskriterier, dels en række særlige indsatsområder med tilhørende succeskriterier.
Overordnede
succeskriterier for Projektrådgivningens arbejde i 2006:
· Mindst 70 foreninger/projekter har været igennem et rådgivningsforløb.
· Mindst 25 nye samarbejdsprojekter med foreningslivet og/eller andre aktører er iværksat.
o Hvoraf mindst 20 % er kulturelle/ikke-idrætslige projekter.
o Hvoraf mindst 20 % er projekter rettet mod etniske minoritetspiger.
· Mindst 300 etniske minoritetsbørn er – via Projektrådgivningens samarbejdsprojekter og opsøgende arbejde – guidet ud i foreningslivet.
· Mindst 20 oplæg/kurser om integration og foreningsliv er afholdt.
· Mindst 350 nye medlemmer under 25 år er rekrutteret til foreningslivet, og mindst 100 eksisterende medlemmer er yderligere fastholdt i foreningslivet via Brobygningspuljeprojekterne.
· Mindst 50 frivillige er rekrutteret til integrationsprojekter og/eller foreninger, der arbejder med integration.
Integrationsarbejdet i 2006 vurderes som minimum at involvere 3225 personer, hvorved pris pr. gavnet borger maksimalt vil være 1.131 kr. Beløbet er beregnet ud fra, at hvert rådgivningsforløb, hvert samarbejdsprojekt, hvert oplæg eller hver ny frivillig som minimum vil komme 15 personer til gavn.
Projektrådgivningens
særlige indsatsområder i 2006:
For at sikre en målrettet indsats udvælger Projektrådgivningen hvert år nogle særlige indsatsområder – geografiske såvel som tematiske områder.
I samarbejdsaftalen for 2006 (bilag 2) indgår nedenstående indsatsområder, som er fastsat på baggrund af de erfaringer, Projektrådgivningen har gjort sig via det rådgivende og opsøgende arbejde blandt foreninger og etniske minoriteter. Succeskriterierne for de enkelte indsatsområder fremgår af samarbejdsaftalen for 2006 (bilag 2).
·
En særlig indsats for at styrke
integrationen af etniske minoriteter i det frivillige foreningsliv i Tingbjerg.
· En særlig indsats over for børnene i Mjølnerparken med henblik på deres aktive deltagelse i lokalområdets foreningsliv.
· En særlig indsats for at få flere unge rollemodeller – dvs. etniske minoritetsunge i alderen 14-25 år, der tager aktiv del i foreningslivet som frivillige, ledere, trænere, bestyrelsesmedlemmer mm.
· En særlig indsats for at udvikle og videreformidle metoder til at inddrage etniske minoritetsforældre og bedsteforældre i børn og unges kultur- og fritidsliv.
· En særlig indsats for at fremme sammentænkningen af sundhedsområdet og foreningslivet med henblik på øget integration i foreningslivet.
Om
Brobygningspuljen
Det bemærkes, at Brobygningspuljen henhører under
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Med udkastet til aftale for 2006 er kompetencen mht.
beslutning om bevilling af og afslag på ansøgninger delt mellem Beskæftigelses-
og Integrationsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget mht. beslutning i
lighed med tidligere år.
Den delte kompetence sikrer sammenhængen med øvrige
beslutninger, der træffes af Kultur- og Fritidsudvalget i forhold til
integration, herunder fordelingen af Kultur- og Fritidsudvalgets egne
puljemidler.
Med udkastet til aftalen for 2006 ændres der ikke på dette kompetenceforhold.
Ændring af
retningslinierne for Brobygningspuljen
Retningslinierne for tildeling af brobygningsmidler til integration af etniske minoriteter i foreningslivet er senest godkendt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 21. januar 2004 og af Kultur- og Fritidsudvalget d. 29. januar 2004.
På baggrund af de indhøstede erfaringer med Brobygningspuljen vurderes det hensigtsmæssigt at ændre retningslinierne. De gældende retningslinier for Brobygningspuljen fremgår af bilag 3, mens udkast til ændrede retningslinier for Brobygningspuljen fremgår af bilag 4. Ændringerne er markeret med fed skrift.
Udover et par sproglige justeringer og præciseringer er der tale om to væsentlige ændringsforslag:
· At de fire årlige ansøgningsfrister (1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november) ændres til to (1. maj og 1. oktober) (jf. § 6).
· At Projektrådgivningen – inden for en maksramme på 350.000 kr. – kan træffe afgørelser om tilskud til ansøgninger på op til 30.000 kr. (jf. § 8, stk. 1).
Forslaget om at ændre antallet af ansøgningsfrister til to skyldes, at den nuværende ansøgningsfrist 1. august er overflødig og uhensigtsmæssig for foreningerne, som holder sommerferie op til ansøgningsfristen. Med to frister for ansøgninger om tilskud på over 30.000 kr. – d. 1. maj og 1. oktober – vil foreningerne modtage evt. bevillinger ved sæsonstart, hvor større projekter typisk startes op. To ansøgningsfrister vurderes således at dække foreningernes behov, men kun i det omfang at de to ansøgningsfrister kombineres med en kortere sagsbehandlingstid for projekter med mindre budgetter (jf. nedenfor).
Forslaget om, at afgørelser vedr. ansøgninger på op til 30.000 kr. delegeres til Projektrådgivningen, skyldes, at en del foreninger med mindre (omkostningskrævende) projekter finder sagsbehandlingstiden fra ansøgningsfrist til politisk behandling og udbetaling af midler (2 – 2½ måned) for lang. Det ligger uden for Projektrådgivningens rækkevidde at ændre væsentligt på sagsbehandlingstiden, idet Projektrådgivningens sagsbehandlingstid (ca. en arbejdsuge) umiddelbart ikke kan gøres kortere.
Det er Projektrådgivningens erfaring, at foreningerne kan skabe gode integrationsprojekter og -resultater for tilskud på under 30.000 kr., men at 2 – 2½ måneds ventetid kan virke demotiverende eller helt afholde foreningerne fra at søge. Dertil kommer, at foreningsprojekter, der har brug for midler i størrelsesordenen op til 30.000 kr., typisk er mere orienteret mod handling her og nu end foreningsprojekter med et budget på over 30.000 kr. Muligheden for at bevilge tilskud på op til 30.000 kr. vil motivere flere foreninger til at gøre en integrationsindsats, og vil sikre en langt større fleksibilitet og smidighed, idet det bliver muligt at imødekomme foreningerne, de frivillige og de nye medlemmer, når deres motivation er på sit højeste.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget vil blive orienteret om de administrative bevillinger i forbindelse med de to årlige ansøgningsfrister.
Kombinationen af to ansøgningsfrister til større projekter og administrative bevillinger til mindre (omkostningstunge) projekter vurderes således at udgøre en servicemæssig forbedring, der imødekommer foreningernes behov.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Det indstilles, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen disponerer 3,649 mill. kr. til bestilling af særligt målrettede kultur- og fritidstilbud for etniske minoriteter hos Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2006. Af de 3,649 mill. kr. disponeres 1,2 mill. kr. til Brobygningspuljen.
Projektrådgivningens arbejde vurderes at involvere mindst 3225 personer, hvorved pris pr. gavnet borger maksimalt vil være 1.131 kr.
HØRING
Sagen har været i høring i Integrationsrådet d. 2. marts 2006. Høringssvaret er vedlagt som bilag 5.
Formandskabet for Integrationsrådet udtrykker tilfredshed med Projektrådgivningens arbejde, og med beslutningen om at prioritere Projektrådgivningen i budget 2006. Formandskabet finder det dog uheldigt for kontinuiteten og forankringen af Projektrådgivningens arbejde, at samarbejdsaftalen kun gælder for et år.
Formandskabet kan tilslutte sig Projektrådgivningens succeskriterier og indsatsområder i 2006 samt forslaget om at ændre retningslinierne for Brobygningspuljen - herunder at de fire årlige ansøgningsfrister ændres til to.
Dog udtrykkes der betænkelighed ved, at der i § 3 sker en indsnævring af ansøgerfeltet, idet ordet "folkeoplysende" foreslås tilføjet. Forvaltningen skal i den forbindelse understrege, at der ikke sker en indsnævring af ansøgerfeltet, da formålet med Brobygningspuljen hele tiden har været "at fremme integrationen af etniske minoriteter i de frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge" (§ 1). Andre foreningstyper (frivilliggrupper, sociale foreninger mm.) kan fortsat søge Brobygningspuljen, såfremt formålet er at fremme integrationen i de folkeoplysende foreninger.
BILAG
1. Samarbejdsaftale for 2005.
2. Udkast til samarbejdsaftale for 2006.
3. Gældende retningslinier for Brobygningspuljen.
4. Udkast til ændrede retningslinier for Brobygningspuljen.
5. Høringssvar fra Integrationsrådet.
6. Årsrapport 2004 (fremlagt på møderne)
7. Evaluering af Projektrådgivningen (fremlagt på møderne)
Carsten Haurum Morten Binder