Udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning
Udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 30. marts 2006
Fraværende
Sager til beslutning
12. Udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning
(KFU 133/2006)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og mere selvforvaltning i Kultur- og Fritidsforvaltningen, jf. bilag 1.
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget er af Borgerrepræsentationen pålagt at udarbejde en udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og mere selvforvaltning.
På Kultur- og Fritidsudvalgets område er brugerdemokrati og selvforvaltning veludbygget. Institutionerne er kontraktstyrede, og der er brugerbestyrelser og brugerråd. Som et element i at styrke bruger- og kunderelationerne gennemfører forvaltningen løbende bruger-undersøgelser.
Kultur- og Fritidsudvalget afleverede i overensstemmelse med den oprindelige tidsplan sin udviklingsplan til udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i september 2005 (KFU 289/2005).
Den udviklingsplan, som forelægges udvalget til godkendelse er en ajourføring af planen fra september 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen har pålagt fagudvalgene at udarbejde planer for udvikling af brugerdemokrati og selvforvaltning. På møde den 13. oktober 2005 besluttede BR, at udvalgenes planer skal afleveres til Økonomiforvaltningen senest den 15. maj 2006 (BR 526/05).
I foråret 2005 blev forslag til styrket brugerdemokrati og selvforvaltning sendt i høring i fagudvalgene og hos de berørte foreninger og organisationer. Udvalgene blev desuden anmodet om at udarbejde en udviklingsplan inden den 1. september 2005.
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på sit møde den 11.
august 2005 høringssvaret til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling og
gav på samme møde bemyndigelse til at forvaltningen udarbejdede en
udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning. Planen blev
sendt til udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling og til Kultur- og
Fritidsudvalget til orientering (
Flere udvalg havde problemer med at overholde tidsfristerne, især fordi de fandt at tidsrammen ikke gjorde det muli gt at inddrage brugernes synspunkter i udviklingsplanerne. Samtidig tilkendegav flere udvalg, at udviklingsplanerne først burde udarbejdes, når de nye udvalg var tiltrådt i den nye struktur i 2006.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har et veludbygget brugerdemokrati og selvforvaltning. Der er indført kontraktstyring ved kommunale institutioner og etableret brugerbestyrelser og brugerråd på de relevante områder.
Det betyder ikke, at arbejdet er sat i stå, fx gennemføres der løbende brugertilfredshedsundersøgelser. Der vil ske opfølgning ved en årlig ajourføring af udviklingsplanen.
Den udviklingsplan, som Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til på dette møde, er en opdatering af den plan, som Kultur- og Fritidsudvalget i september 2005 afleverede til udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Andre konsekvenser
Ingen
Høring
Nej
Bilag
1. Udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og mere selvforvaltning i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
/