B-sag: Ansøgning fra Send Flere Krydderier
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
-
at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om 352.720,80 kr. til Send Flere Krydderier, da der ikke er afsat midler til formålet.
Problemstilling
Send Flere Krydderier søger Kultur- og Fritidsudvalget om 352.720,80 kr. i 2020 til dækning af tabte indtægter fra mødeforplejning grundet skimmelsvamp i UNION.
Der er ikke afsat midler til formålet på budget 2020.
Løsning
Der henvises til ansøgningen (bilag 1).
Kultur- og Fritidsforvaltningen bemærker, at det ikke er korrekt, når ansøger skriver, at Kulturhuset Union har fået kompensation for tab af indtægter i forbindelse med renoveringsarbejdet. Forvaltningen forventer et tab af indtægter på ca. 0,6 mio. kr.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Mette Touborg
/Aravni Jakobsen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2020:
Lartey Lawson anmodede om, at sagen behandles som en A-sag.
Sagen blev af tidsmæssige grunde udsat til mødet den 6. februar 2020.