Mødedato: 30.01.2020, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Temaer for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetseminar 2020

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til temaer for udvalgets budgetseminar den 25.-26. februar 2020, samt godkende tidspunktet for afholdelse af det ordinære Kultur- og Fritidsudvalgsmøde i forbindelse med budgetseminaret.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslag til temaer for udvalgets budgetseminar 2020.

  2. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at det ordinære Kultur- og Fritidsudvalgsmøde den 26. februar berammes fra kl. 11.00-15.00.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) afholder hvert år et to-dages seminar, som primært omhandler det kommende års budget på KFUs område samt de forestående forhandlinger om overførselssagen. Dette års budgetseminar afholdes den 25.-26. februar på Comwell Borupgaard i Snekkersten.

Løsning

På baggrund af oplæg fra Kultur- og Fritidsforvaltningen får Kultur- og Fritidsudvalget på budgetseminaret mulighed for at drøfte emner omhandlende den strategiske udvikling på kultur- og fritidsområdet, udvalgets økonomiske rammer de kommende år samt mulige budgetønsker. På seminaret kan udvalget give forvaltningen tilkendegivelser og retning for det videre arbejde.

Budgetseminarets formål er desuden, at udvalget får mulighed for at forberede udvalgets budgetbidrag for 2021, herunder drøfte hvordan udvalgets effektiviseringsmåltal skal håndteres.

Forslag til temaer for udvalgets budgetseminar

Seminaret foreslås bygget op om en række oplæg fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, som danner baggrund for efterfølgende drøftelser i udvalget om de forskellige emner. Følgende temaer foreslås:

Strategiske pejlemærker for Kultur- og Fritidsforvaltningen

  • Strategi og kultur- og fritidspolitikken 2020-2023

  • Muligheder og udfordringer i forbindelse med realisering af politiske mål

De økonomiske rammer og forvaltningens drift

  • Årsregnskab

  • Status på f.eks. indtægter, administration, myndighedsområder og tidligere og igangværende effektiviseringer

  • Status på anlægssager

Budgetbidrag 2021 og frem

  • De økonomiske rammer for udvalget i 2020 og frem

  • Strategi for håndtering af effektiviseringsmåltallet i 2021 og 2022 samt efterfølgende år.

Budgetønsker på KFUs område

  • Aktuelle budgetønsker på KFUs område til overførselssagen og evt. budgetforhandlingerne.   

Rammer for seminaret

Budgetseminaret afvikles over to dage med overnatning på Comwell Borupgaard.

Programmet starter kl. 09.00 tirsdag den 25. februar. Efter oplæg og drøftelser på den første dag vil der være fælles middag med mulighed for yderligere drøftelser. Seminaret afsluttes onsdag den 26. februar med afholdelse af ordinært udvalgsmøde. I bilag 1 ses et foreløbigt program for budgetseminaret.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af KFUs tilkendegivelser vil forvaltningen arbejde videre med programmet for budgetseminaret 2020. Forud for seminaret vil udvalget modtage det endelige program og baggrundsmateriale.

Der afholdes opfølgende budgetseminar med fokus på forhandlingerne om budget 2021 i august 2020.

 

Mette Touborg

                                         /Thomas Christensen

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2020:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen. 

Til top