Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til, om Kultur- og Fritidsforvaltningen skal teste alternative former for infill i forbindelse med udskiftning og anlæg af nye kunstgræsbaner.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,  

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i forbindelse med udskiftning eller anlæg af nye kunstgræsbaner tester alternative former for infill (kork, sukkerrør eller andet naturmateriale) eller non-infill. 

Problemstilling

Der har i en årrække både blandt borgere, NGO’er samt offentlige instanser været fokus på, hvordan man reducerer kunstgræsbaners miljøpåvirkning.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 25. januar 2018, at der i forbindelse med etablering af kunstgræsbaner skal arbejdes på at gøre banerne så bæredygtige som muligt. I den forbindelse blev der i 2018 etableret en bane med et infill af korkgranulat i Tingbjerg Idrætspark.

I Københavns Kommune er der ca. 30 11-mands kunstgræsbaner, hvoraf størstedelen er etableret med gummigranulat. Mange af disse baner trænger til udskiftning, og der er derfor behov for at tage stilling til, hvilke typer af baner der skal udskiftes til.

Miljø- og bæredygtighedsdebatten om kunstgræsbaner er kompleks, og der er endnu ikke udarbejdet en enkelt løsning, som løser udfordringerne. Der er derfor behov for at teste andre former infill end gummigranulat eller baner helt uden infill.  

Løsning

Markedet for kunstgræsbaner er i rivende udvikling, og Kultur- og Fritidsforvaltningen følger udviklingen tæt. Der arbejdes løbende med at være opdateret på den nyeste viden og fakta om kunstgræsbaner, miljø og bæredygtighed, så Københavns Kommune kan anlægge og renovere kunstgræsbaner så bæredygtigt som muligt.

Kunstgræsbaners opbygning

En kunstgræsbane består af følgende elementer:

• et drænlag, som sikrer at banen kan afvandes
• en shockpad eller e-layer, som giver en affjedringseffekt
• en backing, hvorpå de kunstige græsstrå syes fast
• en bund af sand samt
• et infill, som skal sikre, at græsstråene holdes oprejst eller et forstærket kunstgræstæppe kun med sand.

Graden af miljøbelastning varierer, alt efter hvilken slags materialer der anvendes. Det mest synlige element i kunstgræsbanens opbygning er infillmaterialet, som ligger synligt både i banen, ovenpå banen og udenfor banen. I Københavns Kommune er størstedelen af banerne anlagt med et infill af gummigranulat bestående af granulerede bildæk. Gummigranulatens synlighed betyder, at det får størst opmærksomhed i debatten om bæredygtige kunstgræsbaner, både hos borgere og de offentlige instanser som Miljøstyrelsen og EU.

Gummigranulat af genanvendte bildæk

Grundlæggende består det gummigranulat, som anvendes i Københavns Kommune, af genanvendte bildæk, som er produceret til det europæiske marked og dermed underlagt EU’s regulering i forhold til anvendelse af miljøskadelige stoffer. Gummigranulatets anvendelse har flere formål. Det er blandt andet med til at forbedre spilleoplevelsen betragteligt, reducere risikoen for skader og beskytte banens andre elementer mod slitage og forvitring. Ved at bruge gummigranulat sikres det, at en vis mængde udtjente bildæk genanvendes. 

Det Europæiske Miljøagentur, ECHA, har undersøgt sundhedsrisikoen ved brugen af gummigranulat. ECHAs hovedkonklusion er, at man ikke har fundet noget grundlag for at fraråde, at der dyrkes sport på kunstgræsbaner med gummigranulat. Dette baseres på en meget lav risiko for eksponering for de stoffer, som findes i granulatet (ECHA, 2017).

Begrænsning af spredning af gummigranulat

En problemstilling med et infill af gummigranulat er spredning til omgivelserne. Gummigranulat betegnes som mikroplast og spredes til omgivelserne ad forskellige spredningsveje. Noget vil sive med regnvandet ned til drænlaget, men da vand fra kunstgræsbaner i Københavns Kommune hovedsageligt afledes til kloak, ender det, der spredes herfra, i vandsystemernes filtre.

En del af gummigranulaten forsvinder, når banen driftes. Når banen køres over med de maskiner, som bruges til at vedligeholde banerne, ender noget af gummigranulaten ude ved hegnet og en del vil klæbe på maskinerne og forsvinder dermed ud af banen sammen med maskinerne. Disse spredningsveje kan mindskes ved at lave fysiske tiltag, såsom plader nederst på hegnet samt asfalteret servicevej. Derudover kan ændrede arbejdsgange hos Ejendomsdrift & Service også forhindre en del af spredningen. Et eksempel herpå er at blæse maskinen fri for gummigranulat, inden den forlader banen.

Endelig bliver en del af gummigranulaten spredt med brugerne. Det sætter sig i brugernes sko og strømper og falder af, der hvor sko og strømper skiftes. Der er risiko for at dette gummigranulat ender i naturen alt afhængig af brugernes adfærd, efter de har forladt banen. For at mindske spredningen fra denne kilde kan der etableres forskellige fysiske tiltag, så som skoskiftestationer og granulatsluser.   

Projekt i Bavnehøj Idrætspark

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 8. oktober 2019 at afsætte midler til et projekt, som skal reducere spredning af gummigranulat fra kunstgræsbaner. På kunstgræsbanen i Bavnehøj Idrætsanlæg etableres der en skoskiftestation samt granulatsluser ved alle banens udgange. Herudover opsættes der plader nederst langs hegnet. De fysiske tiltag vil blive fulgt op af en kommunikationskampagne, som har til hensigt at skabe adfærdsændringer hos brugerne, og få trænere og spillere til at tømme deres sko og strømper på banen. Dette projekt vil løbende blive evalueret, og resultaterne herfra vil blive brugt i det videre arbejde med at mindske spredningen.

Test af anden infill/non-infill

Det er muligt at etablere kunstgræsbaner med en anden form for infill end gummigranulat. I 2018 åbnede Københavns første korkbane i Tingbjerg. En bane hvor infill består af kork, som er produceret til formålet. Der foretages løbende evaluering af banen, og indtil videre udtrykker både medarbejdere og brugerne tilfredshed med banen. Det er dog stadig uvist, hvordan banen vil reagere i frostvejr. Med anvendelsen af kork undgås gummigranulat, og der er dermed ingen risiko for spredning af mikroplast.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at det er bæredygtigt at anvende kork som infill. Kork er et fornybart naturmateriale, som stammer fra korkegens bark. Barken kan høstes uden at fælde korkegen, som med tiden vil generere ny bark. Korkegen er hjemmehørende på den Iberiske halvø, hvor korkskove/plantager er et vigtigt habitat for en række dyrearter.  

De kommende Broboldbaner og parkbanen i Kulbaneparken bliver anlagt uden infill, da dette er den mest bæredygtige løsning i forhold til banernes anvendelse og beliggenhed uden for traditionelle idrætsanlæg. Banerne skal kunne anvendes til flere formål og have en tilgængelighed uden hegn og lignende foranstaltninger.

Fremtidens arbejde med bæredygtige kunstgræsbaner

Der er ved flere af kommunens baner udfordringer med at holde gummigranulaten på banen. Jo ældre banerne er, des sværere er det at få græsstråene til at rejse sig, og des mere infill skal der benyttes. I forbindelse med at kommunens ældste baner opgraderes og renoveres, skal spredningen af gummigranulat mindskes mest muligt.

I dette arbejde vil det være muligt at teste andre typer af infill. Der skal dog i den forbindelse tages højde for ikke at besværliggøre driften i nævneværdig grad, og derfor bør baner med andre typer af infill ikke placeres side om side med baner med gummigranulat. Her bør fokus i stedet være på at indarbejde foranstaltninger, der mindsker spredningen af gummigranulat mest muligt.

Ved hver enkelt udskiftning eller ved anlæg af ny kunstgræsbane skal der tages højde for lokale forhold, og der skal ses på et samlet miljøregnskab i forbindelse med valg af type kunstgræsbane, der etableres.

Markedet for forskellige typer infill er i konstant udvikling. Der er for nuværende mulighed for at teste infilltyper som sukkerrør, kork eller andet naturmateriale og baner uden infill. Det må i den forbindelse forventes, at prisen vil være mellem 0,6 mio. kr. og 1,5 mio. kr. højere end en kunstgræsbane med gummigranulat.

Generelt er Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning om, at kunstgræsbaner skal anlægges så bæredygtigt som muligt styrende for, hvordan der arbejdes videre med kunstgræsbaner. Der vil i et videre arbejde med bæredygtige kunstgræsbaner også blive taget initiativ til at indgå dialog med Ejendomsdrift & Service om arbejdsgangene for drift af kunstgræsbaner for at sikre, at banerne driftes så bæredygtigt som muligt.

Derudover er der en dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen om at indtænke idrætsfaciliteter og primært kunstgræsbaner i kommunens skybrudsprojekter, som det eksempelvis er blevet gjort i Frederiksberg Kommune.

Genanvendelse af kunstgræs

Der forskes i mulighederne for at genanvende kasserede kunstgræsbaner og de miljømæssige konsekvenser heraf.

Kultur- og Fritidsforvaltningen følger, sammen med Byggeri København, denne udvikling tæt med henblik på at anvende den nyeste viden – både når kunstgræsbanerne skal bortskaffes, og når der skal indkøbes nye baner.

Ny viden, nye beslutninger

Miljøstyrelsen er på vej med en ny rapport om kunstgræsbaner, som forventes udgivet i 2020. Såfremt der skulle komme ny viden via denne eller andre rapporter på området, der kan have indflydelse på arbejdet med kunstgræsbaner, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejde en ny indstilling herom.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil teste nye typer af infill og non-infill baner i overensstemmelse med Kultur- og Fritidsudvalgets tilkendegivelser og beslutning.

Mette Touborg

                                                                     /Mads Kamp Hansen

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2020:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen, idet Kultur- og Fritidsforvaltningen blev anmodet om at arbejde mere ambitiøst med miljøaspektet ved kunstgræsbaner, herunder fokus på bl.a. afdækning af mulighederne for miljøcertificering og et videre samarbejde med DBU på området samt at budgetnotatet, i samarbejde med Byggeri København, også forholder sig til alternative udbudsformer.