Folkeskolereform og Foreninger - FÆLLESINDSTILLING KFF, BUF

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget godkender tiltag til styrket fremadrettet samarbejde mellem foreninger og skoler.

Folkeskolereformen åbner for helt nye muligheder for at give eleverne en mere varieret og udviklende skoledag. Fremover skal alle elever som led i arbejdet med elevernes læring i gennemsnit være motionsaktive i 45 minutter dagligt, og skolerne skal i højere grad åbne sig op for det omgivende samfund. En af vejene hertil er at inddrage det lokale idræts-, kultur- og fritidsliv. Her er det oplagt at gøre brug af byens kulturtilbud som fx biblioteker, kulturhuse og museer samt af foreningslivets ressourcer og kompetencer.

Københavns Kommune implementerer folkeskolereformen gennem en række ændringer. Det sker blandt andet ved indsatsen Den Åbne Skole, hvor folkeskolerne bl.a. forpligtes til et større samarbejde med kultur- og fritidslivet, herunder folkeoplysende foreninger og kulturinstitutioner. Sigtet er bl.a., at flest mulige københavnske skolebørn oplever, hvordan et øget samspil mellem skoler og foreninger kan øge indlæringen, styrke deres personlige og sociale udvikling samt øge trivslen i og efter skoletid. Forslag til rammer for Den Åbne Skole er beskrevet i Børne- og Ungdomsudvalgets høringssag om den faglige udmøntning af folkeskolereformen fra den 27. november 2013 (bilag 2 i høringssagen).

I Københavns Kommune er der 35.000 folkeskoleelever fordelt på 57 almenskoler og 10 specialskoler og ca. 1.600 foreninger. Der er med andre ord mange aktører, der kan finde samarbejdsflader og fælles mål. Et arbejde, der skal realiseres i et tæt samarbejde på tværs af skoler, foreninger og den berørte del af centralforvaltningen.

Folkeskolereformen rummer mange muligheder for samarbejde på tværs af skoler og folkeoplysende foreninger. At dette arbejde står højt på den politiske dagsorden understreges også i budget 2014, hvoraf det fremgår, at Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget i foråret 2014 skal fremlægge en fællesindstilling med konkrete anbefalinger og forslag til modeller for et styrket samarbejde. Det er baggrunden for nærværende indstilling. 

Reformen skal forankres lokalt, men med support fra forvaltningerne, hvor det er nødvendigt. Samarbejdet på tværs af forvaltningerne og dialogen med foreningslivet er i fuld gang. Kultur- og Fritidsforvaltningen indgår i en række relevante arbejds- og styregrupper ledet af Børne- og Ungdomsforvaltningen og er tovholder på den inddragende proces vedr. skole-foreningssamarbejde.

Ambitionen er at styrke eksisterende partnerskaber mellem skoler og folkeoplysende foreninger og udvikle nye. Hvis reformen skal udfolde sig på hver enkelt skole kræver det, at både skoler og foreninger kan og vil gå ind i arbejdet med en fælles ambition om at skabe merværdi for børnene. Målet er, at der skabes en bred vifte af forskellige partnerskaber, der kan styrke læringsmiljøet og trivslen i skolen, og medvirke til at foreningslivet får et løft til glæde for de mange fritidsaktive børn.

Erfaringer viser, at der er udfordringer forbundet med at skabe succesfulde samarbejder på tværs af skole- og fritidssektoren. Det skyldes blandt andet, at samarbejdet mellem skole og foreninger rummer et møde mellem fagprofessionelle og frivillige. Forvaltningerne vil søge at imødekomme samarbejdsudfordringer med en række initiativer:

1.  En pilotindsats  

2.  En guide for samarbejdet mellem skoler og foreninger.

3.  Lokale møder mellem skoler og foreninger

4.  ’Åben skole’-ambassadører på skolerne.

1. Pilotindsats
Der igangsættes pilotprojekter på 5-10 skoler i skoleåret 2014/2015. Projekterne skal give en større viden om de muligheder og udfordringer, der er med et tættere samarbejde mellem skole og forening.

Fokuspunkterne er:

Støtte til samarbejdet
Hvordan kan lokale samarbejder igangsættes og understøttes af fx Åben skole-ambassadører, foreningsansatte, lokale enheder eksempelvis; Lokaludvalgssekretariat og Idrætsråd eller af ressourcer i forvaltningerne.

Modeller for samarbejde
Hvordan udfolder samarbejdet sig konkret. Eksempelvis et kort introduktionsforløb af en idrætsgren eller et partnerskab, hvor skoler og foreninger samarbejder i både planlægningsfasen og udførelsesfasen. Der skelnes mellem forløb i den fagopdelte og understøttende undervisning.

Aktivitet, indhold og målgruppe
Hvilke idrætsgrene og aktiviteter er succesfulde som redskab til læring, udvikling og trivsel, samt hvilke elevgrupper aktiviteterne rammer bedst.

Økonomi
Hvilke økonomiske forudsætninger er der for, at foreninger kan løfte opgaven, samt hvordan finansieres samarbejdet?

Parallelt med pilotprojekterne følges udvalgte allerede eksisterende skole-foreningssamarbejder. De samlede erfaringer fra disse og pilotprojekterne skal kvalificere samarbejdsguiden og danne grundlag for, at både skoler og foreninger på bedste vis hjælpes på vej. 

Eksempler på pilotprojekter

• En træner fra Copenhagen Floorball Club varetager et afgrænset forløb med floorball i idrætsundervisningen på udvalgte klassetrin. Klubben tilbyder samtidig fast floorballtræning på skolen og indgår i sparring med skolen om motoriktræning i den understøttende undervisning.
• Kultur- og Fritidsforvaltningen tilbyder skoler i udsatte byområder en palette af tilbud, der kan styrke brobygningen til kultur- og fritidslivet. Der prioriteres skoler med mange udsatte børn, som typisk har behov for at blive introduceret til kultur- og fritidslivet. Paletten indeholder igangværende initiativer som bl.a. FerieCamp, ForeningsGuiderne og KulturGuiderne.  

2. En levende samarbejdsguide

Guiden indeholder modeller for samarbejdet. Mål, indhold og ansvar skal være klare og tydelige. Guiden indeholder også anbefalinger til ”det gode samarbejde” med obs-punkter, der kan påvirke samarbejdet. Dette er tænkt som inspiration og hjælperedskab for både skoler og foreninger.

Guiden skal være et dynamisk dokument, der udvikler sig i takt med, at erfaringerne samles op. Første udgave af guiden formidles til skoler og foreninger i februar/marts 2014. Det vil give skolerne mulighed for at anvende den i planlægningen af skoleåret 2014/2015.

3. Lokale møder mellem skoler og foreninger

Som opfølgning på samarbejdsguiden etableres lokale møder mellem skoler og foreninger, fx i form af speeddating-arrangementer. Processen med at danne partnerskaber på tværs lettes, når parterne får sat ansigt på hinanden og i fællesskab drøfter ønsker, muligheder og udfordringer.

 4. ”Åben Skole”-ambassadører på skolerne

Børne- og Ungdomsforvaltningen har indstillet til alle skoler, at de udpeger mindst to ambassadører, der skal have særligt fokus på at åbne skolen op for omverdenen, herunder foreningslivet. Som hjælp udvikles en portal til formidling af bl.a. kultur- og fritidstilbud, og der arrangeres relevant efteruddannelse.

Overordnede rammer for skole-foreningssamarbejder
Fælles for de kommende samarbejder mellem skoler og foreninger er, at de skal understøtte reformens overordnede målsætninger om, at   

• alle elever skal blive så dygtige, som de kan
• mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater
• styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen.  

Eksempelvis kan et vellykket samarbejde mellem en idrætslærer og en foreningsinstruktør medvirke til, at idrætsuvante eller idrætstrætte elever får motivation og mod på idræt og bevægelse. Samarbejdet mellem idrætslærere og foreningsinstruktører kan samtidig bygge bro mellem elever, skole og foreninger, så især foreningsuvante børn får bedre mulighed for at deltage i det aktive fritidsliv.

Skolerne udformer principper for inddragelse af omverdenen og fører reformtankerne ud i livet. Foreningerne er ikke forpligtet til samarbejde, men mødet med folkeskolen rummer nye muligheder for foreningslivet. Foreningslivet hviler på frivillighed, og det er båret af engagement i aktiviteten og samværet med andre. For foreningerne rummer skolesamarbejdet mulighed for, at de kan understøtte børnenes engagement i civilsamfundet og den demokratisering, der er en del af det fundament, som foreningslivet hviler på.   

Foreningerne kan også have et ønske om at fastholde og evt. få tilgang af medlemmer, skabe foreningsudvikling via nye samarbejdsflader og aktiviteter eller mere ideologisk/strategisk at medvirke til at løfte samfundsmæssige indsatser.

Karakteren af samarbejderne og måden, hvorpå de hjælpes på vej, vil variere i forhold til de lokale aktører og områdets karakteristika. Fx vil der i nogle områder være behov for at løse facilitetsmæssige udfordringer og i andre tages hensyn til en stor andel foreningsuvante børnefamilier.

Uanset område peger foreninger med skolesamarbejdserfaring på vigtigheden af, at samarbej­derne understøttes økonomisk enten fra skolen eller fra forvaltningerne. Midlerne skal bl.a. dække foreningernes omkost­ninger forbundet med skoleaktiviteten.

Kultur- og Fritidsforvaltningen sikrer sammenhæng med andre tiltag indenfor idræt i København, herunder særligt samarbejdsprojektet med Dansk Håndbold Forbund om ”Håndbolden tilbage til København” og ”Aktivering af idrætsevents” i regi af Kulturmetropol Øresund.

Der afsættes i alt 500.000 kr. til pilotindsatsen. De 300.000 kr. er bevilget af Folkeoplysningsudvalget. De resterende 200.000 kr. afholdes på Børne- og Ungdomsudvalgets bevillingsområde undervisning, funktion 3.22.01.1, af midler afsat til henholdsvis implementering af folkeskolereformen og understøttelse af lokal udvikling på skolerne.

De eventuelle økonomiske udfordringer, som følge af et styrket samarbejde, forventes håndteret inden for de to udvalgs rammer. Er dette ikke muligt, fremlægges forslag i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger. 

Udvalgene vil få forelagt erfaringsopsamling fra pilotindsatsen primo 2015. På baggrund af pilotindsatsen forelægges samtidig en vurdering af de økonomiske forudsætninger for fremtidige skole-foreningssamarbejder i henhold til reformen.    

Udvalgene vil derudover få forelagt en kapacitetsanalyse i foråret 2014.

            Carsten Haurum                                            Else Sommer

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2014:

Indstillingen blev godkendt, idet forvaltningen blev anmodet om at arbejde videre med udvalgets drøftelser og tilkendegivelser i forhold til:

• samarbejdsguiderne
• "de gode eksempler", f.eks. kulturygsækken
• evt. eksempler fra andre nordiske hovedstæder
• kulturinstitutioners bidrag til valgfagskatalog
• særlige muligheder i forhold til de nye skoler, der åbnes