Valg af destination for Kultur- og Fritidsudvalgets studietur samt oversigt over udvalgets udlandsrejser 2014

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte forslag til udvalgets studierejse i 2014 samt beslutte destination.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter destinationen for udvalgets studietur den 5.-7. maj 2014

2. at Kultur- og Fritidsudvalget tager oversigt over udvalgets udlandsrejser i 2014 til efterretning.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 16. januar 2014 besluttede udvalget, at udvalgets studietur i 2014 gennemføres den 5.-7. maj 2014.

Der er tradition for, at Kultur- og Fritidsudvalget én gang årligt tager på studietur. Det primære formål med turene er at få inspiration til løsning af konkrete københavnske udfordringer inden for udvalgets opgaveområde.

Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere været på studieture til Krakow (2013), Singapore (2012) og Valencia (2011).

Forvaltningen lægger et program og tager kontakt til relevante nøglepersoner på den valgte destination, så udvalget får mulighed for at diskutere politiske og strategiske problemstillinger i løbet af turen.

Forslag til destinationer for Kultur- og Fritidsudvalgets studietur 2014

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår følgende destinationer. For hver destination er forhold af særlig betydning samt emner af særlig relevans for Kultur- og Fritidsudvalgets område beskrevet:

1. Liverpool
Fokus på transformation fra industriby til kulturcentrum. Derudover er nyskabende museumsinitiativer og turismestrategi med fokus på kultur og sport som bærende elementer.

Liverpool har cirka 540.000 indbyggere og er derfor af samme størrelse som København.  Liverpool er den næstvigtigste havneby i England efter London. Liverpool blev i 2004 optaget på UNESCO´s verdensarvsliste for byens rolle i verdenshandlens udvikling og for dens havneteknologi. Liverpool har undergået en spændende transformation fra industriby til kulturcentrum.

Liverpool har et stærkt stigende antal turister og konferencegæster. Byen har vedtaget en 2020 plan for turisme med fokus på økonomi og jobskabelse, som for en stor del er baseret på sport og kultur. Byen har flere gratis musikfestivaler, men tilbyder også en bred vifte af andre kulturelle aktiviteter, hvoraf mange er et resultat af Liverpools status som europæisk kulturby 2008. Blandt de mange aktiviteter står museumsområdet stærkt og Museum of Liverpool er et af de mest besøgte museer uden for London. Museets besøgsdemografi matcher demografien for Liverpool som helhed - med en lille overrepræsentation af de svageste sociale grupper. Det er et resultat af et konsekvent fokus på lige adgang til kultur for alle. Liverpool har også genbygget deres hovedbibliotek og indrettet det med alt fra klimaregulerede arkivfunktioner til poesi og performance for børn.

• Drøftelse af byudviklingsstrategier med relevante parter i kommunen m.v.
• Albert Dock - et udsat område af byen, som er blevet løftet gennem en bevidst kulturstrategi
• The Arena and Convention Centre Liverpool (ACC Liverpool) - arena med plads til 11.000 i sammenhæng med konferencecenter og fra 2014 også Exhibition Centre Liverpool
• Museum of Liverpool
• Liverpool Central Library and Archive store

2. Tallinn
Gennemgribende brug af digitale løsninger og partnerskaber indgået på tværs af offentlige og private instanser, der i dag udgør fundamentet for Estlands udvikling og interne sammenhængskraft.

Siden uafhængigheden fra Sovjetunionen i 1991 har Estland gennemgået en gennemgribende digital udvikling, der i dag har gjort landet til det første i verden med en bred funderet e-governance infrastruktur. De har f.eks. elektroniske valg. En studietur til Tallinn vil have hovedfokus på den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. I dag regnes Tallinn for at være Nordeuropas bedst bevarede by, hvor kulturinteresserede vil opleve middelalderen lyslevende i den gamle bydel. Bydelen er et enestående levn fra fortiden og er derfor i dag på UNESCOs verdensarvsliste.

• The eGovernance Academy (eGA) – NGO, der blev grundlagt for at udvikle og udnytte de mange digitale muligheder i både administration og services på intelligent og brugervenlig vis.  
• Proge Tiiger – et digitalt uddannelsesprogram under Innovationscenteret for Digital Uddannelse i Estland, som lærer folkeskolebørn på alle klassetrin at programmere, udvikle web-applikationer og hjemmesider skræddersyet til deres niveau. 
• ICT Demo Center samt RIA (digitaliseringsstyrelsen) - få historien bag Estlands ICT-løsninger og oplev konkrete eksempler på, hvordan det bruges i praksis.
• Elektroniske valg

3. London
Større idrætsevents som katalysator for byudvikling.

London har huset et succesfuldt OL. Det er relevant at fokusere på de gevinster og udfordringer, der er forbundet med at lade større idrætsevents være generator for byudviklingen, bylivet og branding af byen, samt hvordan fortællingen om det multikulturelle London er indgået i prioriteringen af London som værtsby. Konkret kan emner som co-creation og den enorme frivilligindsats i forbindelse med afviklingen af OL drøftes. Derudover er mange af de nye OL-anlæg placeret i Newham, et af Londons fattigste områder. Det var en bevidst prioritet og betingelse fra bystyret, at OL skulle bidrage til både miljømæssig og social regenerering af området. Er det lykkedes at skabe de langsigtede forandringer og hvilken betydning har det fået i de berørte bydele? 

• OL-anlæg i Newham
• Havneområdet London Docklands
• Drøftelse af inddragelse af frivillige

4. Rom
Emner af særlig relevans for Kultur- og Fritidsudvalget: Kombinationen af kulturarv, nye kulturinstitutioner  og byliv

Rom er en blanding af finkultur, kunst, mad, mode og historisk arkitektur. Rom kom relativt udskadt gennem 2. verdenskrig og står derfor med bygninger fra antikken, renæssancenog barokken. Byens historiske centrum er udpeget som verdensarvsområde. Rom er den tredje mest besøgte turistdestination i Europa og rummer desuden hovedkontorer for størstedelen af alle større, italienske virksomheder. Rom er ligesom København en levende, moderne storby, hvor der gøres meget for at stimulere og understøtte det almindelige, levede liv. Rigtig mange romere bor stadig i den historiske bykerne og er med til at gøre byen levende. Det gælder også om aftenen og om sommeren, når Roms bystyre etablerer talrige udendørs aktiviteter. Af interessante kulturinstitutioner er:

• Zaha Hadids MACCRO museum for samtidskunst. Museet er noget af det nyeste arkitektur i Rom

• 3 nye koncertsale af Renzo Piano. Artiketekten byggede også Pompidou Centret.
• Palazzo dello Sport af Luigi Nervi - fra olympiaden i Rom i 1960
• Richard Meiers nye museum for Ara Pacis

5. Hamborg
Den kulturelle samarbejdsaftale mellem Hamborg og København, udvikling af havneområdet samt kultur- og idrætsprojekter.

Hamborg og København indgik i 2010 en samarbejdserklæring, der blev udgangspunkt for den kulturelle samarbejdsaftale mellem de to byer. Formålet med aftalen er primært at danne kulturelle netværk mellem de to byer, at der ydes støtte til kulturprojekter og at der samarbejdes om internationale festivaler.  Derudover er det et formål, at de kreative erhverv udgør et væsentligt grundlag for de kommende års vækst i begge byer. Der er over to år indgået aftaler om syv forskellige samarbejder mellem kulturelle aktører i København og Hamborg. Der blev ikke afsat midler i Københavns Budget 2014 til at støtte konkrete tiltag i forbindelse med samarbejdet. Andre interessante områder er det største byudviklingsprojekt i Europa, nemlig omdannelsen af et tidligere havneområde til et integreret byområde (Hafencity). 

• Døftelse af den kulturelle samarbejdsaftale samt kultur som motor i byudviklingsstrategier med relevante parter i kommunen m.v.
• Besøg på et af vartegnene i havnen, Hamborgs kommende koncerthus Elbphilharmonie, som bygges oven på ét af områdets pakhuse.
• Hamborg rummer også kulturtætte områder som fx St. Paulikvarteret. Bydelen rummer mange spillesteder og meget moderne og alternativ kunst.

6. Berlin
Alternative scener, biblioteksområdet og den kreative sektor, herunder film- og tv-produktion.

Berlin har en stor andel af unge under 25 år, og det afspejler sig i samarbejdet mellem skoler, ungdomsuddannelser og den kreative sektor med kommunen som medspiller. Byen har en stor kreativ sektor, der spænder fra film over teater og opera til medier og mode. Det gør byen til trækplaster for yderligere kreative udøvere og virksomheder. Filmfestival og andre sektorevents er med til at understøtte denne udvikling. Berlin huser desuden mere end 1000 biblioteker og 1200 sportsanlæg, heraf flere store arenaer. De muliggør de store sportsevents, som Berlin også satser på. Bl.a. afholdes EM i svømning i 2014.

• Kreativ Gesellschaft - kommunal institution til fremme af byens kreative industrier
• Velodrom im Europa-Sportspark - et af de tre svømmestadioner i brug under EM
• Tischlerei - en af Berlins experimentelle operascener

Oversigt over Kultur- og Fritidsudvalgets udlandsrejser i 2014

I løbet af 2014 vil Kultur- og Fritidsudvalget modtage invitationer til Nordisk hovedstadssamarbejde om idræt samt bibliotekskonferencen IFLA , som dele af udvalget kan deltage i.

Hvert andet år mødes kulturudvalgene fra de nordiske hovedstæder på skift hos hinanden. I 2014 skal København være vært.

Udkast til program og dato for besøget fra de nordiske hovedstæder fremlægges i et særskilt dagsordenspunkt på dette møde.

Tilbagevendende rejser	Formål	Deltagere	Frekvens	Bemærkninger	Dato
KFUs ordinære studietur	Inspiration til løsningen af konkrete københavnske udfordringer inden for udvalgets opgaveområde, bl.a. digitalisering, filmfond, events og idrætsfaciliteter.	KFU	Hvert år		5.-7. maj
Nordisk hovedstadssamarbejde om idræt	Erfaringsudveksling om emner af fælles interesse inden for idræt. Bl.a. brug af kunstgræs, idræt og integration, moderne storbyidrætter og hvordan man sætter marginaltiderne i idrætshallerne i spil.	De nordiske hovedstæder: Oslo, Stokholm, Reykjavik, København og Helsingfors. Værtsskabet går på skift.	Hvert år		21.-23. maj
Nordisk hovedstadssamarbejde om kultur	Erfaringsudveksling om udfordringer og løsninger inden for kultur og af fælles interesse. Bl.a. demografi, sammenlægning af institutioner og drift af kulturhuse.	De nordiske hovedstæder: Torshavn, Reykjavik, Oslo, København, Stockholm, Åland og Helsinki. Værtsskabet går på skift.	Hvert 2. år	København er vært i 2014	2.-3. juni
IFLA - International Federation of Library Associations	Erfaringer og viden om den internationale biblioteksudvikling. Her kan København præsentere og få inspiration til udviklingen af Københavns Biblioteker og Kultur- og Fritidsforvaltningen.	Fagfolk og biblioteks- og kulturinteresserede politikere fra hele verden.	Hvert år	KK er medlem af IFLA	18.-22. aug.
ALA  - American Library Association, Annual Conference	ALA-konferencen har fagligt en større bredde end IFLA. Derfor kan ALA være et spændende alternativ at afprøve i stedet for IFLA enten i 2014 eller et af de følgende år.	Amerikanske og internationale biblioteksfolk. Ca. 20.000 deltagere.	Hvert år	Foreslået alternativ til IFLA	26. jun - 1. jul

 

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Når Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet destinationen for udvalgets studietur i 2014, vil forvaltningen udarbejde en konkret indstilling til udvalget med nærmere program, budget og beskrivelser.

Udvalget inviteres til alle ture og besøg i Outlook.



Carsten Haurum

                            /Merete Evers Dewilde

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2014:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at destinationen for udvalgets studietur i dagene 5.-7. maj bliver Hamborg.

Indstillingen blev således godkendt.