Udmøntning af pulje til kultur i København
Udmøntning af pulje til kultur i København
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 30. januar 2003
8. Udmøntning af pulje til kultur i København
(KFU 42/2003)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger
1. 2.300.000 kr. i tilskud til Copenhagen International Filmfestival
2. 1.500.000 kr. i tilskud til Images of Asia
3. 288.000 kr. til Lokalkulturpuljen
4. 500.000 kr. til honorarstøtte
5. 350.000 kr. til et gavlmaleri
6. 812.000 kr. i tilskud til Små Storbyteatre
7. 325.000 kr. i materialestøtte til kvalitetsbiografer
8. 3.500.000 kr. til H. C. Andersen 200 år, fordelt med
9. 1.500.000 kr. til Golden Days og
10. 2.000.000 kr. til Københavns Bymuseum
11. 3.000.000 kr. til Golden Days 2004
12. 425.000 kr. til København/Berlin 2004
at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger forvaltningen til – i samarbejde med Copenhagen International Filmfestival, Images of Asia, Golden Days og Københavns Bymuseum – at udarbejde aftaler med specifikke krav i relation til bevillingen
at der anvises dækning for udgiften på 13 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Pulje til kultur i København).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2003
Der blev begæret afstemning om punkt 5 (350.000 kr. til et gavlmaleri).
Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Klaus Hansen, Mona Heiberg, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for punktet.
Et mindretal (Helle Sjelle) stemte imod.
Punkt 5 om et gavlmaleri blev dermed tiltrådt, idet Kultur- og Fritidsudvalget samtidig besluttede, at administrationen af dette punkt skal varetages af billedkunstudvalget.
De øvrige punkter blev tiltrådt uden afstemning.
Klaus Bondam deltog på grund af inhabilitet ikke i behandlingen af indstillingens punkt 6 (812.000 kr. til Små Storbyteatre).
RESUME
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2003 blev det på Borgerrepræsentationens møde den 10. oktober 2002 (BR 415/02) besluttet at afsætte 16,5 mio. kr. til kultur i København. Heraf er der i særskilt indstilling fremlagt forslag om bevilling af 3,5 mio. kr. til Copenhagen Eventures. Der resterer herefter 13 mio. kr., der foreslås fordelt til en række kulturelle formål og institutioner.