Mødedato: 30.01.2003, kl. 16:00

Københavns Internationale Børnefilmfestival BUSTER 2003

Københavns Internationale Børnefilmfestival BUSTER 2003

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 30. januar 2003

 

 

4.      Københavns Internationale Børnefilmfestival BUSTER 2003

(KFU  29/2003)

 

 

INDSTILLING O G BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 200.000 kr. til Københavns Internationale Børnefilmfestival BUSTER i 2003

at der anvises dækning for 160.000 kr. på konto 3.64.1 Børn og unge (Børnefilmfestivalen Buster) og 40.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Ungepuljen).

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2003

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Københavns Internationale Børnefilmfestival BUSTER har ansøgt om 300.000 kr. til BUSTER i København i 2003. Heraf skal 200.000 kr. anvendes til at arrangere og gennemføre Børnefilmfestivalen BUSTER og 100.000 kr. til medfinansiering af BUSTERs nye opgave som hovedstad for nordisk børnefilm.

Ansøgningen vedrørende de 100.000 kr. er henvist til Puljen for Kunst- og Kulturprojekter.

Antallet af deltagere i festivalen er steget fra 7.000 børn og unge i 2000 til 18.000 børn og unge i 2002.

Det samlede budget for festivalen i 2003 er på knap 2,3 mio. kr., hvoraf der på nuværende tidspunkt er opnået tilsagn om 1,67 mio. kr.  

Kultur- og Fritidsudvalget har siden 2000 støttet festivalen, senest med 200.000 kr. i 2002.

På budget 2003 er der afsat 160.000 kr. til festivalen

Festivalen har i de tre foregående år placeret sig som en væsentlig kulturbegivenhed til byens børn og unge samt bidraget til at profilere København i regionen og internationalt.

 


 


Til top