Mødedato: 30.01.2003, kl. 16:00

Regnskabsprognose for 2003 pr. 21. januar 2003

Regnskabsprognose for 2003 pr. 21. januar 2003

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 30. januar 2003

 

 

20.      Regnskabsprognose for 2003 pr. 21. januar 2003

(KFU  36/2003)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender regnskabsprognose for 2003.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2003

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningen har ved skrivelse af 20. december 2002 indkaldt udvalgenes regnskabsprognose for 2003 pr. 21. januar 2003.

 

Ifølge Økonomiudvalgets retningslinier for indberetning skal indberetning ske i 2 afdelinger. Forvaltningens og udvalgets indberetninger.

 

Forvaltningens vurdering af forventet årsregnskab 2003, der fremgår af bilag 1, er rapporteret til Økonomiforvaltningen med forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.

 

Vurderingerne tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2003 korrigeret for de tillægsbevillinger, Borgerrepræsentationen har vedtaget ved udgangen af december 2002.

 

Det korrigerede budget for 2003 udgør for de rammebelagte områder 705,7 mio. kr. fordelt med 691,9 mio. kr. for driftsområderne og 13,8 mio. kr. for anlægsområderne.

 

Overholdelse af budgetrammen

Der er på nuværende tidspunkt ingen forventninger om afvigelser i forhold til budgettet.

 


 


Til top