Udmøntning af pulje til kultur i København
Udmøntning af pulje til kultur i København
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 30. januar 2003
8. Udmøntning af pulje til kultur i København
(KFU 42/2003)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger
1. 2.300.000 kr. i tilskud til Copenhagen International Filmfestival
2. 1.500.00 0 kr. i tilskud til Images of Asia
3. 288.000 kr. til Lokalkulturpuljen
4. 500.000 kr. til honorarstøtte
5. 350.000 kr. til et gavlmaleri
6. 812.000 kr. i tilskud til Små Storbyteatre
7. 325.000 kr. i materialestøtte til kvalitetsbiografer
8. 3.500.000 kr. til H. C. Andersen 200 år, fordelt med
9. 1.500.000 kr. til Golden Days og
10. 2.000.000 kr. til Københavns Bymuseum
11. 3.000.000 kr. til Golden Days 2004
12. 425.000 kr. til København/Berlin 2004
at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger forvaltningen til – i samarbejde med Copenhagen International Filmfestival, Images of Asia, Golden Days og Københavns Bymuseum – at udarbejde aftaler med specifikke krav i relation til bevillingen
at der anvises dækning for udgiften på 13 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Pulje til kultur i København).
RESUME
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2003 blev det på Borgerrepræsentationens møde den 10. oktober 2002 (BR 415/02) besluttet at afsætte 16,5 mio. kr. til kultur i København. Heraf er der i særskilt indstilling fremlagt forslag om bevilling af 3,5 mio. kr. til Copenhagen Eventures. Der resterer herefter 13 mio. kr., der foreslås fordelt til en række kulturelle formål og institutioner.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2003 blev det på Borgerrepræsentationens møde den 10. oktober 2002 (BR 415/02) besluttet at afsætte 16,5 mio. kr. til kultur i København. Heraf er der i særskilt indstilling fremlagt forslag om bevilling af 3,5 mio. kr. til Copenhagen Eventures. Der resterer herefter 13 mio. kr., der foreslås fordelt som følger:
Copenhagen International Filmfestival indstilles til et tilskud på 2,3 mio. kr. til gennemførelse af festivalen i 2003. Copenhagen Internation Filmfestival (CIFF) er en ny international filmfestival i Danmark, baseret på en international festivalmodel, som den kendes fra filmfestivalerne i Berlin og Venedig. Der er en hovedkonkurrence med ca. 15 af de nyeste europæiske spillefilm og en international jury. Herudover etableres et kommercielt marked for professionelle filmindkøbere, distributører m.fl. Københavns Kommune har tidligere bevilliget 1.310.500 kr. til start af festivalen fra midler afsat under EU-formandsskabet.
Images of Asia indstilles til et tilskud på 1,5 mio. kr. til gennemførelse af aktiviteter i København under Images of Asia festivalen 2003. Images of Asia er en landsdækkende verdensfestival bestående af teater, dans, film og dialogmøder samt konferencer, workshops, journalistudveksling og oplysningsprogram for børn og unge i skoler og andre institutioner.
Lokalkulturpuljen indstilles til en forøgelse på 0,288 mio. kr. Lokalkulturpuljen ligger under Kultur- og Fritidsudvalget og midlerne fordeles efter ansøgning. Den samlede pulje vil herefter være på 1,258 mio. kr. i 2003.
Honorarstøtteordningen indstilles til en forøgelse på 0,5 mio. kr. Honorarstøtten fordeles af Københavns Musikudvalg efter ansøgning. Den samlede honorarstøtte vil herefter være på 4,416 mio. kr. i 2003.
Gavlmaleri. Det indstilles, at der afsættes 0,350 kr. til etablering af et nyt gavlmaleri. Kultur- og Fritidsudvalget vil få forelagt særlig indstilling herom senere.
Små Storbyteatre. Det indstilles at bevillige 0,812 til fordeling blandt de små storbyteatre i København i 2003 til kompensation for følgerne af finanslovsbesparelserne, som har medført en reduktion i de statslige tilskud.
Materialestøtte til kvalitetsbiografer. Det indstilles at bevillige 0,325 mio. kr. til materialestøtte til kvalitetsbiografer. Kultur- og Fritidsudvalget vil få forelagt særlig indstilling om fordeling af midlerne senere.
H.C. Andersen 200 år. Det indstilles at bevillige i alt 3,5 mio. kr., fordelt med 1,5 mio. kr. til Golden Days til gennemførelsen af særarrangementet af "Golden Days H.C. Andersen" i 2005 samt 2,0 mio. kr. til Københavns Bymuseum til gennemførelse af H.C. Andersen-aktiviteter i samarbejde med andre kulturelle institutioner i København.
Golden Days 2004 indstilles til et tilskud på 3,0 mio. kr. til driften af sekretariatet i 2003 frem til afholdelse af festivalen i 2004.
København/Berlin 2004 indstilles til et tilskud til på 0,425 mio. kr. til planlægning og start i 2003. I forlængelse af den indgåede samarbejdsaftale mellem København og Berlin planlægges i 2004 en større kulturudveksling mellem København og Berlin. Udvekslingen vil lægge vægt på mødet mellem de unge kunstnere. Kultur- og Fritidsudvalget vil senere få forelagt en særskilt indstilling om programmet for satsningen.
Forvaltningen skal samtidig anmode om bemyndigelse til – i samarbejde med Copenhagen International Filmfestival, Images of Asia, Golden Days og Københavns Bymuseum – at udarbejde aftaler med specifikke krav i relation til bevillingen
MILJØVURDERING
Der er ikke foretaget miljøvurdering.
ØKONOMI
Der anvises dækning for udgiften på 13 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Pulje til kultur i København).
Bevilling til "Kultur i København" 16.500.000 kr.
Indstilling Copenhagen Eventures
3.500.000 kr.
Denne indstilling 13.000.000
kr.
Restbeløb 0 kr.
BILAG
Ingen.
Carsten Haurum
/ Merete Evers