Copenhagen Jazz Festival og Copenhagen Autumn Jazz 2003
Copenhagen Jazz Festival og Copenhagen Autumn Jazz 2003
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 30. januar 2003
6. Copenhage n Jazz Festival og Copenhagen Autumn Jazz 2003
(KFU 44/2003)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud ud over det på budgettet afsatte beløb på 800.000 kr. til Copenhagen Jazz Festival i 2003
at der anvises dækning for beløbet på konto 3.63.1 Musikarrangementer (Copenhagen Jazz Festival).
RESUME
Copenhagen Jazz Festival har søgt om 900.000 kr. til gennemførelse af Copenhagen Jazz Festival den 4.-13. juli 2003 og Copenhagen Autumn Jazz den 6.-9. november 2003.
Copenhagen Jazz Festival, der er Københavns betydeligste musikfestival og én af de største jazzfestivaler i Europa, afholdes i år for 25. gang.
Copenhagen Autumn Jazz markerer byen som jazzby uden for sommersæsonen.
Der er på budgettet afsat 800.000 kr. til afholdelse af de 2 arrangementer.
SAGSBESKRIVELSE
Copenhagen Jazz Festival har i brev af 25. november 2002 (bilag 1) ansøgt om 900.000 kr. til gennemførelse af Copenhagen Jazz Festival og Copenhagen Autumn Jazz i 2003.
Copenhagen Jazz Festival arrangeres i 2003 for 25. gang og består af ca. 700 koncerter, hvoraf de 40-50 koncerter foregår på byens torve og pladser. Festivalen er Københavns betydeligste musikfestival og én af de største jazzfestivaler i Europa.
Siden 1994 har Copenhagen Jazz Festival hvert år også arrangeret den noget mindre Copenhagen Autumn Jazz, der skal fremhæve København som jazzby uden for sommersæsonen. Det anslås, at 5.000 - 6.000 publikummer besøger Autumn Jazz hvert år.
Budget 2003
Budgettet for 2003 udviser en samlet omsætning på 6.037.000 kr. Der kalkuleres med et samlet offentligt tilskud på 2.833.000 kr. fra bl.a. Københavns Kommune, Statens Musikråd, Kulturministeriet og Københavns Amt.
Festivalens udgifter er forøget med ca. 1,9 mio. kr. i forhold til 2002, bl.a. fordi festivalens sekretariat opgraderes personalemæssigt. Det forventes, at sekretariatet qua denne opgradering vil være i stand til at forøge sponsorindtægterne. Festivalen forventer således et forhøjet tilskud fra sponsorer på ca. 535.000 kr. i forhold til 2002.
Festivalen forventer, at indtægterne kan forøges med ca. 2 mio. kr. i forhold til det foreløbige resultat af 2002-festivalen. Forøgelsen forventes realiseret i kraft af øgede sponsorindtægter og tilskud til særarrangementer.
Til underskudsdækning og retablering af fondens egenkapital er der hensat 450.000 kr. på budget 2003. Dette skal dels bringe den samlede egenkapital op på 300.000 kr. og dels dække underskuddet på 2002-festivalen (bilag 2).
2002
I 2002 bevilgede Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 31. januar 2002 (KFU 27/2002) 800.000 kr. til gennemførelse af Copenhagen Jazz Festival og Autumn Jazz, idet udvalget ud over det på budgettet afsatte beløb på 600.000 kr. bevilgede 200.000 kr.
Ifølge det foreløbige regnskab havde festivalen i 2002 en omsætning på i alt 4.046.000 kr. I alt udviser festivalens foreløbige regnskab for 2002 et underskud på 158.000 kr.
Ansøgeren har styrket sin markedsføring i løbet af 2001 og 2002. Festivalens hjemmeside er således opgraderet, da denne fungerer som en meget vigtig informationskilde. Derudover serviceres udenlandske gæster og journalister i højere grad end tidligere.
Forvaltningens indstilling
På Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003 er der afsat 800.000 kr. til Copenhagen Jazz Festival.
På den baggrund indstilles det, at tilskuddet ikke forhøjes, men fastholdes på det afsatte beløb.
MILJØVURDERING
Festivalens udendørs koncerter vil i en begrænset periode forøge støjniveauet i byens rum.
ØKONOMI
Der anvises dækning for beløbet på konto 3.63.1 Musikarrangementer
(Copenhagen Jazz Festival).
Budget ex. moms 784.000
kr.
Budget inkl. moms 800.000
kr.
Indstillet denne sag 800.000
kr.
Restbeløb 0
BILAG
1. Ansøgning af 25. november 2002 fra Copenhagen Jazz Festival
2. Revideret budget 2003 af 14. januar 2003
Carsten Haurum
/ Merete Evers