Projekt Anima - forhøjelse af tilskuddet i 2003
Projekt Anima - forhøjelse af tilskuddet i 2003
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 30. januar 2003
3. Projekt Anima - forhøjelse af tilskuddet i 2003
(KFU 24/2003)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur - og Fritidsudvalget bevilger yderligere 45.000 kr. til
Projekt Anima i 2003
at der anvises dækning for beløbet med 8.000 kr. på konto 3.64.1 Børn og unge (Anima) og 37.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Ungepuljen).
RESUME
Projekt Anima, der laver tegnefilmværksteder for børn og unge, har ansøgt om et tilskud på 150.000 kr. i 2003, hvilket er en forhøjelse på 45.000 kr. i forhold til det på budget 2003 afsatte beløb på 105.000 kr
Tilskuddet ønskes forhøjet, da udgifterne til løn til instruktører er steget.
Projekt
Animas budget for 2003 er på 1.132.300 kr., hvoraf de 155.000 kr. er egenindtægter.
Der forventes tilskud fra Center for Børne- og Ungdomsfilm, Socialministeriet,
Københavns Kommune samt en række andre kommuner.
Projekt
Anima er et succesfuldt projekt, som når bredt ud til mange københavnske børn,
hvorfor forvaltningen kan anbefale en forhøjelse af tilskuddet.
SAGSBESKRIVELSE
Projekt Anima har i brev af 10. november 2002 (bilag 1) ansøgt om et tilskud på 150.000 kr. i 2003, hvilket er en forhøjelse på 45.000 kr. i forhold til det på budget 2003 afsatte beløb på 105.000 kr.
Tilskuddet ønskes forhøjet, da udgifterne til løn til instruktører er steget. Baggrunden herfor er, at der ikke længere er adgang til undervisere via eleverne fra Den Frie Ungdomsuddannelse. Flere af de tidligere elever fungerer nu som deltidsansatte animationsinstruktører.
Om Projekt Anima
Projekt ANIMA, der henvender sig til børn og unge mellem 9-15 år, laver tegnefilmsværksteder både i klasse- og fritidssammenhæng. Ved disse værkstedsforløb bliver der produceret animation som tegnefilm, flyttefilm, dukkefilm, leranimation m.m. Børnene arbejder med bundne opgaver eller frie emner gruppevis eller individuelt og har indflydelse på hele arbejdsprocessen fra ide til færdigt produkt.
Projektet
giver børnene mulighed for at arbejde med professionelle animatorer og med
professionelt udstyr. Der tilrettelægges både ugeforløb, inspirationsdage og
væksthuse. Projekt Anima har i år 2002 haft 280 arbejdsdage på skolerne, i børnekulturhusene
og i selve Animationshuset. Heraf er ca. 75 % aktiviteterne foregået i
København. Herudover samarbejder Projekt ANIMA bl.a. med Malmø Stad, Frederiksberg
Kommune, Københavns Amt, Børnefilmfesivalen BUSTER og Center for Børne- og
Ungdomsfilm.
Skoler og andre institutioner i Københavns Kommune betaler 5.000 kr. i egenbetaling for et ugeforløb af 25 timer med projekt ANIMA.
Projekt
Animas budget for 2003 er på 1.132.300 kr., hvoraf de 155.000 kr. er egenindtægter.
Der forventes tilskud fra Center for Børne- og Ungdomsfilm, Socialministeriet,
Københavns Kommune samt en række andre kommuner.
Tidligere tilskud fra KFU og budget 2003
Projekt
ANIMA modtog i 1998 319.000 kr. i tilskud fra Den Kulturelle Udviklingspulje
(KUP) til aktiviteter i 1999, hvoraf de 200.000 kr. blev brugt til indkøb af
udstyr. Kultur- og Fritidsudvalget har i hvert af årene fra 2000 til 2002 ydet
tilskud til aktiviteten på 100.000 kr.
På budget 2003 er der afsat 105.000 kr. til Projekt Anima.
Siden
2001 er der hvert år udarbejdet en kontrakt, der fastlægger rammer og forudsætninger
for Københavns Kommunes tilskud til Projekt Anima.
Forvaltningens indstilling
Det
indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger Projekt Anima et yderligere
tilskud på 45.000 kr. i 2003 med begrundelsen, at det er et succesfuld projekt,
som når bredt ud til mange københavnske børn.
MILJØVURDERING
Der er ikke foretaget miljøvurdering.
ØKONOMI
Der
anvises dækning for 45.000 kr. fordelt med 8.000 kr. på konto 3.64.1 Børn og
unge (Anima):
3.64.1
Børn og unge (Anima) i 2003
Budget ex. moms |
105.000 kr. |
Budget inkl. moms |
113.000 kr. |
Hidtil disponeret |
105.000 kr. |
Indstillet |
8.000 kr. |
Til rest |
0 kr. |
og midlertidig dækning for 37.000 kr. på
konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Ungepuljen) jf. nedenstående opstilling:
3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Ungepuljen) i 2003
Budget ex. moms |
418.000 kr. |
Afsat til information |
25.000 kr. |
Herefter budget ex. moms |
393.000 kr. |
Budget inkl. moms |
423.000 kr. |
Hidtil disponeret |
98.000 kr. |
Indstillet til BUSTER d. 30.1.2003 |
40.000 kr. |
Indstillet Dans i Nordvest d. 30.1.2003 |
94.350 kr. |
Indstillet Anima d. 30. 1.2003 |
37.000 kr. |
Til rest |
153.650 kr. |
Såfremt de forventede overførsler fra regnskab 2002 tiltrædes, tilbageføres midlerne til Ungepuljen.
BILAG
1. Ansøgning af 10. november 2002 fra Projekt Anima
Carsten Haurum
/ Merete Evers