Mødedato: 29.09.2022, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Københavnertur for Kultur- og Fritidsudvalget 2022/2023

I forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelse af studietur i 2022 besluttede udvalget, at der som supplement til studieturen skal planlægges en københavnertur med besøg på udvalgte kultur- og fritidsinstitutioner.

Denne sag giver Kultur- og Fritidsudvalget mulighed for at drøfte hvilke lokaliteter og institutioner udvalget ønsker at besøge og høre nærmere om. Der er endvidere forslag til, hvornår turen kan afholdes i foråret 2023. der lægges op til at turen sker til fods, kombineret med offentlig transport, og varer 4 timer.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter indholdet af en københavnertur.
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter dato og tidspunkt for københavnertur i foråret 2023.

Problemstilling

København huser mange spændende steder inden for kultur- og fritidsområdet, der er værd at besøge. Denne drøftelse giver udvalget mulighed for at udpege steder, som udvalget aktuelt er interesseret i at besøge, herunder egne eller eksterne institutioner. Besøgene tilrettelægges således, at der vil være mulighed for at få et kortere fagligt oplæg ved besøgene. 

Løsning

Forvaltningen kan pege på en række egne kommunale institutioner, som kunne have udvalgets interesse:

Grøndal MultiCenter, Kampsportens Hus, Valby Idrætspark, HafniaHallen, Game (streetanlæg på Enghavevej), Børnekulturhuset på Amager, Skøjtehallen i Ørestad, Kulturstationen Vanløse, Tingbjerg Kulturhus, Østerbrohuset.

Tidsmæssigt vil der være mulighed for at besøg 2-3 forskellige steder på 4 timer, og dette kan eksempelvis omfatte følgende lokalområder eller temaer:

  • Vesterbro/Valby - Vesterbro Kulturhus, Valby Idrætspark incl. Hafnia Hallen med orientering om det kommende bibliotek på Toftegårds Plads
  • Brønshøj/Husum - Tingbjerg Kulturhus, Energicenter Voldparken, Husum Boldklub og Husum bibliotek (Evt. Tingbjerg Ground)
  • Amager - Helgoland/Amager Strandpark, Ørestad Skøjtehal

Børnekultur:

  • Børnekulturhuse - Sokkelundlille og Amager Børnekulturhus
  • ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation, (åbner februar 2023)  
  • Børnekultur på Copenhagen Contemporary
  • DR byen/Koncerthuset – Ramasjang, DR’s arbejde med børnekultur
  • Strøm til børn – musikalske fællesskaber for børn.

I 2023 kan følgende datoer være en mulighed for afvikling af Københavnertur: den tirsdag den 7/3, tirsdag den 28/3, tirsdag den 2/5, onsdag den 3/5 og onsdag den 14/6 2023. Tidspunktet foreslås til kl. 14.00 til 18.00, med eventuel mulighed for efterfølgende middag

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil tilrettelægge en københavnertur på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelser og beslutning.

 

Søren Tegen Pedersen

                                           /Solvejg S. Jakobsen

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2022:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at der skal gennemføres en københavnertur, men at der skal findes en ny dato til turen.

For så vidt angår indstillingen 2. at-punkt besluttede udvalget, at der skal tilrettelægges en københavnertur med afsæt i at der besøges steder og institutioner, der har relevans for det aktuelle politiske arbejde. Der kan for eksempel være med baggrund i Idrætsmilliarden eller byudviklingsprojekter.

Til top