Evaluering af Kulturbro 2000
Evaluering af Kulturbro 2000
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 29. august 2002
5. Evaluering af Kulturbro 2000
(KFU 309/2002)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget tager evalueringen af Kulturbro 2000 til efterretning.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2002
Forvaltningen gav en uddybende orientering om evalueringen af Kulturbro 2000.
På baggrund af evalueringen og drøftelserne i Kultur- og Fritidsudvalget vil der i den kommende indstilling om udmøntning af midler til Kulturbro 2004 blive indarbejdet de krav, som Kultur- og Fritidsudvalget stiller til Kulturbro 2004. Herudover tages der initiativ til et møde mellem kulturpolitikere fra begge sider af Øresund om kulturelt samarbejde generelt herunder Kulturbro-projektet.
Indstillingen blev tiltrådt med disse bemærkninger.
RESUME
På Borgerrepræsentationens møde den 16. maj 2002 (BR 269/02) blev det besluttet at drøfte evalueringen af Kulturbro 2000 i Kultur- og Fritidsudvalget.
En evalueringsrapport udarbejdet af Anne-Mette Hjalager, Advance 1, forelå i februar 2001.
Denne rapport samt en mundtlig orientering på mødet foreslås som baggrund for drøftelsen.