Godkendelse af dagsorden
Godkendelse af dagsorden
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 29. august 2002
1. Godkendelse af dagsorden
(KFU 313/2002)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2002
Udvalget tilsluttede sig, at følgende sag uden for dagsordenen optages på dagsordenen som nyt punkt 8 a (mellem punkt 8 (Cafedrift i medborgerhusene) og punkt 9 (Boldklubben Union)):
Forslag fra Hellen Hedemann og Bjarne Fey: "Redegørelse fra Kultur- og Fritidsforvaltningen om problemerne i Islands Brygges Kulturhus som nævnt i Islands Brygges Lokalråds skrivelse til Kultur- og Fritidsudvalget af 11. august. Udvalget kan træffe beslutninger i anledning af redegørelsen."
Udvalget tilsluttede sig et forslag fra Mona Heiberg om, at sagen om budgetmæssige konsekvenser af den nye folkeoplysningslov (KFU 324/2002) behandles som et af de første punkter på dagsordenen; punktet blev indplaceret mellem punkt 5 (Evaluering af Kulturbro 2000) og punkt 6 (Redegørelse om andre organisationsformer for kultur- og medborgerhusene).
Udvalget besluttede at give foretræde i følgende sager.
Punkt 8a – Islands Brygge Kulturhus
Repræsentanter fra henholdsvis Islands Brygge Lokalråd og Styringsgruppen:
- Jørgen Thyregod (Islands Brygge Lokalråd)
- Signe Bang (Styringsgruppen)
Foretrædet blev gennemført umiddelbart efter behandlingen af dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsordenen). Islands Brygge Lokalråd var inviteret, men mødte ikke frem.
Foretrædet blev overværet af følgende embedspersoner: Mikael Keller-Hansen, Peter Maarbjerg og Pernille Bahnson.
Punkt 11 – Skøjteklub København – ansøgning om forlængelse af issæsonen i Østerbro Skøjtehal
Repræsentanter fra Skøjteklub København:
- Henrik Skovlund
Foretrædet blev gennemført umiddelbart efter behandlingen af dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsordenen).
Foretrædet blev overværet af følgende embedspersoner: Mikael Keller-Hansen og Pernille Vange.
Udvalget tiltrådte følgende embedsmandsfremmøder:
Nanna Bugge: Dagsordenens punkt 2, 3 og 5
Merete Evers: Dagsordenens punkt 4, 5 og 6
Mikael Keller-Hansen: Dagsordenens punkt 6, 7, 8, 8a, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15
Peter Maarbjerg: Dagsordenens punkt 6, 7, 8, og 8a
Christian Mørup: Dagsordenens punkt 7 og 20
Pernille Bahnson: Dagsordenens punkt 8a
Pernille Vange: Dagsordenens punkt 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15
Winnie Brandt Madsen: Dagsordenens punkt 10
Poul-Erik Faurholt: Dagsordenens punkt 18
Helle Schierbech: Dagsordenens punkt 19
Stig Jørgensen: Dagsordenens punkt 19
Henrik Olsen: Dagsordenens punkt 20 og 21
Niels-Anton Svendsen: Dagsordenens punkt 20
Endvidere tiltrådte udvalget, at biblioteksobservatørerne (Asger Bo Andersen, Merete Andersen og Tage Sørensen) tilkaldes ved behandlingen af dagsordenens punkt 16 (Yderligere 4 søndagsåbne biblioteker).
Dagsordenen blev dermed godkendt.