Rammeaftale mellem FOS og kultur- og medborgerhusene

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 29. august 2002

7. Rammeaftale mellem FOS og kultur- og medborgerhusene

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager den skitserede rammeaftale for samarbejdet mellem FOS og kultur- og medborgerhusene til efterretning,

at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter hvilken model for den praktiske udførelse af de økonomiske relationer, der foretrækkes.

I forbindelse med arbejdet omkring kommunaliseringen af Byens Huse var en del af beslutningen, at der skulle udarbejdes en beskrivelse af relationerne mellem FOS og de enkelte kultur- og medborgerhuse. Borgerrepræsentationen behandlede et forslag til rammeaftale mellem FOS og kultur- og medborgerhusene i forbindelse med det samlede forslag om kommunalisering af Byens Huse.

Forslaget til rammeaftale blev behandlet på FOU's møde 8. juni 2002. Materialet herfra beskriver bevæggrundene for en ny aftale. På sit møde den 8. juni 2002 besluttede Folkeoplysningsudvalget at udsætte behandlingen af forslaget til rammeaftalen. På denne baggrund besluttede Borgerrepræsentationen den 12. juni 2002 at tilbagesende denne del af beslutningsforslaget til yderligere behandling i FOU og Kultur- og Fritidsudvalget mhp. endelig afgørelse i udvalget.

I indstillingen er gennemgået arbejdsgruppens bevæggrunde for formuleringen af forslaget til rammeaftale, samt beskrevet tre modeller for reguleringen af de fremtidige økonomiske relationer mellem FOS og kultur- og medborgerhusene.

Borgerrepræsentationen behandlede den 12. juni 2002 indstilling vedrørende implementeringen af kommunaliseringen af Byens Huse.

I indstillingen var indeholdt en model for reguleringen af forholdet mellem FOS og kultur- og medborgerhusene.

Forslaget til rammeaftale blev behandlet på FOU's møde/seminar 8. juni 2002. Materialet herfra beskriver bevæggrundene for en ny aftale, der kan opsummeres som følger:

Det daværende KUC/Byens Huse har i en årrække efter aftale leveret banetimer til FOS efter et nærmere aftalt budgetbeløb og antal timer. Disse timer var dog alene afholdt i de sportshaller, der var en del af KUC/Byens Huse. Imidlertid har der ved siden af denne facilitetsanvendelse også været afholdt en række udgifter til folkeoplysende foreningers anvendelse af faciliteter i medborgerhuse, hvad enten disse var placeret organisatorisk under KUC/Byens Huse, eller under de daværende forsøgsbydele.

FOS' anvendelse af budgetmidler til denne anvendelse har gennem de senere år været støt stigende, hvorfor der er enighed om behovet for en regulering af området.

På sit møde den 8. juni 2002 besluttede Folkeoplysningsudvalget at udsætte behandlingen af forslaget til rammeaftalen. På den baggrund besluttede Borgerrepræsentationen den 12. juni 2002 at tilbagesende denne del af sagen til yderligere behandling i FOU og Kultur- og Fritidsudvalget.

Det fremlagte forslag til rammeaftale for anvendelse af faciliteter i kultur- og medborgerhusene fremgår af bilag 1 til nærværende indstilling.

Rammeaftalen kom i stand efter et arbejde i en til formålet nedsat arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kultur- og Fritidsforvaltningen og Byens Huse. Arbejdsgruppens medlemmer var enige i at ved gennemførslen af rammeaftalen opnås en regulering af området til alle parters tilfredshed. De kriterier, der har ligget til grund for arbejdet, var

1. FOS er den godkendende myndighed.
2. De enkelte kultur- og medborgerhuses mulighed for at have indflydelse på sammensætningen af brugerne.
3. Brugerindflydelse.
4. Økonomisk regulering og kontrol.

I det følgende gennemgås de enkelte kriterier nærmere:

Aftalen sikrer, at alle foreninger, der opfylder folkeoplysende formål, og ønsker at udøve deres aktiviteter i et kultur- eller medborgerhus, ansøger direkte til FOS, frem for, som praksis delvist tidligere har været, til det enkelte hus eller KUC/Byens Huse. FOS iværksætter herefter en godkendelsesprocedure, der afdækker den enkelte forenings formål i relation til folkeoplysning. Såfremt den enkelte forening godkendes som folkeoplysende og har anmodet om anvendelse af faciliteter i et kultur- eller medborgerhus, skal FOS rette henvendelse til det enkelte hus mhp. at afklare, om foreningen kan få plads i huset – eller anvise anden lokalitet.

Rammeaftalen sikrer herved, at FOS entydigt er godkendende myndighed for så vidt angår godkendelsen af den enkelte forening som folkeoplysende.

Aftalen rummer, gennem ovennævnte procedure for godkendelse og efterfølgende mulig placering i et kultur- eller medborgerhus, mulighed for det enkelte hus at sikre en brugersammensætning i huset i overensstemmelse med husets profil og tilbud i øvrigt.

Brugerindflydelsen opnås via brugernes involvering i udarbejdelsen af husets profil, indhold og kulturelle tilbud, samt dialogen med FOS om potentielle foreninger i det enkelte hus, en dialog som naturligt involverer husets brugerbestyrelse.

Rammeaftalen har ligeledes til hensigt, at der skabes mulighed for, at der både i udgangssituationen og løbende over året kan sikres en fornuftig økonomisk disponering af budgetmidlerne. Dette sker gennem den todelte procedure, hvor første del er godkendelsen af en given forening som folkeoplysende, og anden del er godkendelsen af foreningens brug af det ønskede kultur- eller medborgerhus.

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 12. juni 2002 et ændringsforslag, der betød, at forslaget til aftale mellem FOS og det enkelte medborgerhus tilbagesendes til Kultur- og Fritidsudvalget. Ændringsforslaget er optrykt som bilag 2 til denne indstilling.

Den primære begrundelse for sagens tilbagevisning til Kultur- og Fritidsudvalget var afklaringen af de fortsat åbne spørgsmål i forhold til medborgerhusenes økonomi. Disse åbne spørgsmål har bl.a. deres udspring i overvejelserne om de fremtidige organisationsformer og cafédriftsspørgsmålet.

Overvejelserne om fremtidige organisationsformer har imidlertid ikke nogen direkte konsekvens for spørgsmålet om fremtidig aftale mellem FOS og kultur- og medborgerhusene. Dette forhold må ses i sammenhæng med, at byens kultur- og medborgerhuse er placeret i kommunale bygninger, hvorfor en folkeoplysende forening skal kunne anvende lokaliteterne vederlagsfrit, såfremt der er kapacitet/ledig tid til rådighed til formålet. Foreningernes adgang til kultur- og medborgerhusene er således ikke påvirket af forskelle i organisationsformen.

Tilsvarende må også for cafédriftsspørgsmålet anføres, at dette ikke har nogen direkte sammenhæng med en kommende aftale mellem FOS og medborgerhusene. Såfremt en bortforpagtning vil indebære færre indtægter til det enkelte kultur- og medborgerhus´ drift, vil dette betyde, at enten tilskuddet eller serviceniveauet på det pågældende sted skal reguleres i overensstemmelse hermed. Det er på nuværende tidspunkt imidlertid vanskeligt at udtale sig om, hvilken indflydelse en kommende bortforpagtning vil få på de enkelte huses økonomi, og dermed behov for tilskud.

De økonomiske relationer mellem FOS og kultur- og medborgerhusene kan som udgangspunkt reguleres på 3 forskellige måder:

• Betalingsmodel
• Budgetomplacering
• Budgetfordelingsmodel

Modellerne gennemgås i det følgende.

I forslaget til rammeaftalen er der som tidligere anført forudsat en betalingsmodel.

Betalingsmodellen indebærer, at budgettet til udgifterne forbundet med folkeoplysende foreningers anvendelse af kultur- og medborgerhusene ligger i FOS. Efter den ovenfor skitserede procedure for ansøgninger og godkendelse af foreningerne, køber FOS herefter rådigheden over lokaler og faciliteter hos de enkelte huse, efter en nærmere aftalt pris. Kultur- og medborgerhusene budgetterer fortsat med indtægter som følge af udlejning i deres budgetter, hvoraf en del vil være fra udlejning til folkeoplysende foreninger. Niveauet for folkeoplysende foreninger reguleres her gennem efterspørgslen efter lokaler i kultur- og medborgerhusene. Denne efterspørgsel reguleres af foreningernes ønsker, FOS' budget samt gennem udbuddet, dvs. kapaciteten i kultur- og medborgerhusene. Kapaciteten i husene er sammensat dels af omfanget af lokaler mv. til rådighed, og husenes profil, som defineret af ledelse og brugerbestyrelserne i husene.

Omfanget af de folkeoplysende foreningers anvendelse af lokaler, og dermed omfanget af kultur- og medborgerhusenes forventede indtægter ved denne anvendelse, bør være afklaret så tidligt som muligt i budgetåret af hensyn til planlægning mv.

Det kan tilføjes, at betalingsmodellen giver mulighed for at tilpasse udlånet i kultur- og medborgerhuse udfra en samlet vurdering af de økonomiske midler i FOS til lokaleudlån. Her tænkes især på muligheden for at tilbyde foreninger, som p.t. får tilskud til foreningernes egne eller lejede lokaler, et lokale i kultur- og medborgerhuse. De midler, der eventuelt spares på lokaletilskudskontoen, vil i denne model udvide rammen til udlån i kultur- og medborgerhuse, og derved være med til at skabe større fleksibilitet i lokaleanvisningen.

Ved en budgetomplacering flyttes budgetmidler fra FOS til kultur- og medborgerhusene, hvorefter FOS har et krav på anvendelse af faciliteter i kultur- og medborgerhusene inden for en nærmere bestemt ramme/et nærmere aftalt antal lokaletimer.

Herved kan FOS, efter behørig godkendelse af en forening som folkeoplysende, placere foreningen i et kultur- og medborgerhus inden for det aftalte timeantal. Såfremt forbruget af timer og kapacitet afviger fra det aftalte, skal der finde en regulering sted.

Det er forudsat, at der i relation til kultur- og medborgerhusene skal udarbejdes en budgetfordelingsmodel med et grundtilskud og et aktivitetstilskud. Aktivitetstilskuddet skal indeholde et incitament til at opfylde det enkelte hus´, Borgerrepræsentationens og Kultur- og Fritidsudvalgets målsætninger. Det er hensigten, at budgetfordelingsmodellen evt. indføres via en overgangsordning for at undgå for store udsving i tilskuddet til det enkelte hus. Det er hensigten, at modellen udarbejdes i efteråret 2002 og godkendes i Kultur- og Fritidsudvalget, når Borgerrepræsentationen har vedtaget den endelige struktur.

Det er opfattelsen, at de økonomiske relationer mellem FOS og husene vil kunne rummes i en budgetfordelingsmodel. Budgetmidler flyttes ved denne model fra FOS til kultur- og medborgerhusene. Fordelingen mellem husene, der vedtages for et år af gangen, foretages på grundlag af antal timer, som det enkelte kultur- og medborgerhus stiller til rådighed for folkeoplysende foreninger.

En opgørelse af det faktiske forbrug i indeværende år danner sammen med den efterspørgsel, som FOS har registreret på faciliteter i det enkelte kultur- og medborgerhus, grundlag for næste års fordeling af de overførte midler.

Niveauet for folkeoplysende foreningers brug af lokaler i det enkelte medborgerhus vil, ligesom i betalingsmodellen, kunne reguleres efter foreningernes efterspørgsel. Begrænsningen vil være den samlede ramme, som er overført.

Det vil være det enkelte medborgerhus, som skal tage stilling til, i hvilket omfang udlejning/udlån skal ske til folkeoplysende foreninger, og hvilken profil for udlån, der i øvrigt ønskes. Øges kapaciteten i et kultur- og medborgerhus skal det udløse en forholdsmæssig større del af midlerne. Fordelingen vil ske efter objektive kriterier, nemlig antal lokaletimer til rådighed for folkeoplysende foreninger i det kommende år.

I det følgende er der - med udgangspunkt i de føromtalte 4 kriterier, der har ligget til grund for udarbejdelsen af rammeaftalen - foretaget en nærmere gennemgang af fordele og ulemper ved de 3 modeller.

Sidst er givet en konklusion på gennemgangen af fordele og ulemper, samt en prioriteret rækkefølge, som svarer til Kultur- og Fritidsforvaltningens anbefaling af modeller.

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Ingen.

Indstillingen er behandlet på Folkeoplysningsudvalgets ekstraordinære møde 19. august 2002. Folkeoplysningsudvalgets beslutning er vedlagt.

1. Notat (kort resumé)
2. Forslag til rammeaftale mellem FOS og kultur- og medborgerhusene.
3. Ændringsforslag BR-340/02
4. Referat – folkeoplysningsudvalgets møde den 19. august 2002

Olga Brüniche-Olsen