Mødedato: 29.08.2002, kl. 16:00

Børnekulturstedspuljen - ansøgninger

Børnekulturstedspuljen - ansøgninger

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 29. august 2002

 

3. Børnekulturstedspuljen - ansøgninger

(KFU 300/2002)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler

  1. Tilskud på 15.000 kr. Børnekulturhus Ama´r: Ø-2022
  2. Tilskud på 10.000 kr. Børnekulturstedet Vesterbro: Projekt Ani-Mate
  3. Tilskud på 80.000 kr. til Børnekulturhus Valby: Drift og løn.
  4. Tilskud på 62.000 kr. til Bryggens Børneatelier 2: Syv projekter
  5. Tilskud på 20.000 kr. til Bryggens Børneatelier 2: Drift

at Kultur - og Fritidsudvalget udsætter den del af ansøgningen fra Valby Børnekultursted, der vedrører driftstilskud 2003, til behandling efter budgetvedtagelsen i oktober 2002

at der anvises dækning for det samlede beløb på 187.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (børnekulturstedspuljen).

RESUME

Til ansøgningsfristen den 1. august 2002 er der indkommet 4 ansøgninger. Dertil kommer en ansøgning, som er overført fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 8. august 2002. Alle fem ansøgninger indstilles imødekommet delvist.

Der indstilles uddelt 187.000 kr. svarende til de resterende midler i puljen i 2002.

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 10. februar 2000 at oprette en Børnekulturstedspulje på 250.000 kr. Puljen er i 2002 på 382.000 kr.

Børnekultursteder i København kan søge puljen om støtte til større projekter og drift. Børnekultursteder, der i forvejen modtager kommunal driftsstøtte, kan ikke modtage støtte til drift fra puljen. Puljens to ansøgningsfrister er 15. marts og 1. august 2002. I forbindelse med første ansøgningsrunde blev der bevilget 195.000 kr. til 3 børnekultursteder.

Til ansøgningsfristen den 1. august 2002 er der indkommet 4 ansøgninger. Dertil kommer en ansøgning, som er overført fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 8. august 2002 (KFU 279/02). Det samlede ansøgningsbeløb er på 479.000 kr.

Alle fem ansøgninger indstilles imødekommet delvist. Vedlagte bilag 1 giver en uddybende beskrivelse af ansøgningerne samt indstillingerne.

Der indstilles uddelt 187.000 kr. svarende til de resterende midler i puljen i 2002. Derudover indstilles det, at den del af ansøgningen fra Valby Børnekultursted, der vedrører driftstilskud i 2003, udsættes til behandling efter budgetvedtagelsen i oktober 2002.

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Børnekultursteder)

Budget 2002 inkl. moms:

382.000 kr.

Bevilget den 18.4.2002

195.000 kr.

Indstillet august 2002

187.000 kr.

Rest

0 kr.

BILAG

  1. Beskrivelse af ansøgninger/indstillinger
  2. Dagsorden samt beslutningsprotokol fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 8. august 2002 (KFU 279/02)

Olga Brüniche-Olsen

/Merete Evers

 

Til top