Redegørelse om "Eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune"

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 29. august 2002

10. Redegørelse om "Eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune"

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen tiltræder redegørelsen om "Eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune" med de i sagsbeskrivelsen anførte forslag til ændringer.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 3. maj 2001 (KFU 169/2001) at Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen skulle igangsætte arbejdet med en redegørelse om eliteidræt i Københavns Kommune.

Redegørelsen blev forelagt Kultur- og Fritidsudvalget den 18. april 2002 (KFU 174/2002). Udvalget besluttede at sende redegørelsen "Eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune" i høring. Høringsfristen blev efterfølgende fastsat til den 18. juli 2002. Der er indkommet 25 høringssvar.

Den i høring udsendte redegørelse indeholder bl.a. en undersøgelse af 30 københavnske eliteklubber, der tilsammen har knap 14.000 medlemmer, hvoraf ca. 300 kan betragtes som eliteudøvere. Undersøgelsen viser, at der blandt andet er behov for øget træningstid til eliten, bedre opvisningsfaciliteter og klublokaler.

Med afsæt i eliteklubbernes ønsker samt de eksisterende udbygningsplaner for kommunens/KI's idrætsanlæg peger rapporten på følgende forslag til nye faciliteter:

Indendørs haller: Opførelse af en storhal med plads til 10.000 tilskuere samt 3 elitecentre med hver en tilskuerkapacitet på 2-3.000.

Fodboldstations: Opførelse af et superligastadion med en tilskuerkapacitet på ca. 10.000 samt på sigt opgradering af 3 lokalt forankrede stadions med plads op til 6.000 tilskuere.

Svømmestadion: Etablering af et 50 m overdækket konkurrencebassin.

Finansiering af de foreslåede nye idrætsanlæg vil belaste Københavns Kommunes økonomi i en sådan grad, at det synes urealistisk at opføre anlæggene alene for kommunale midler. I redegørelsen peges der på mulige alternative finansieringsmodeller for fremtidige idrætsanlæg. De modeller, det anbefales at arbejde videre med, er frasalgs-modellen, fonds-modellen og Silkeborg-modellen.

Redegørelsen foreslår endvidere, at der oprettes et Team Copenhagen. Ud over at øge samspillet mellem erhvervslivet og idrætslivet, får Team Copenhagen til opgave at varetage andre eliterelaterede funktioner. Endelig foreslås det, at Københavns Kommune indleder en dialog med Team Danmark omkring træningscentre for eliten, benævnt "kraftcentre".

I redegørelsen opstilles et forslag til handlingsplan for eliteidrætsområdet, der indeholder følgende elementer:

• "Partnerskab om idræt" igangsættes som et bærende princip for udvikling af idrætsanlæg i Københavns Kommune. Eliteredegørelsens forslag til finansieringsmodeller indgår i dette arbejde
• Udarbejdelse af forslag til oprettelse af Team Copenhagen med virkning fra 1. august 2003
• Dialog med Team Danmark
• Afholdelse af "Eliteidrætskonference"
• Forslag til kortsigtede og langsigtede forbedringer for den del af eliten, der ikke er omfattet af partnerskabsaftaler.
• Fremlæggelse af en samlet eliteidrætspolitik for Københavns Kommune.

• At følgende ordlyd erstatter første afsnit om Team Copenhagen: "Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget får foråret 2003 forelagt forslag om at oprette en selvejende institution benævnt "Team Copenhagen". Institutionen søges etableret med virkning fra 1. august 2003."
• At følgende er tilføjet forslaget om udnyttelse af prime-time: "Det skal være muligt at indgå særaftaler på de enkelte idrætsanlæg, så eliten - i begrænset omfang - får adgang til idrætsfaciliteterne i prime-time på lige fod med børn og unge."
• At forslaget om "Eliteidrætskonference" er udgået af handlingsplanen.

At følgende er tilføjet handlingsplanen: "Der udarbejdes en samlet analyse af behovet for tilskuerkapacitet på de tre foreslåede lokale stadions og de tre lokalt forankrede idrætshaller. Analysen forelægges for Kultur- og Fritidsudvalget i efteråret 2003."

På Borgerrepræsentationens møde den 29. marts 2001 blev der stillet forslag om, at der skulle udarbejdes en redegørelse om den københavnske idrætselite (BR 133/01).

Medlemsforslaget fra Mona Heiberg, Lars Engberg og Finn Rudaizky (alle Socialdemokratiet) blev, uden forudgående forhandling, henvist til Kultur- og Fritidsudvalget (bilag 1).

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 3. maj 2001 (KFU 169/2001), at Kultur- og Fritidsforvaltningen, i samarbejde med Økonomiforvaltningen, skulle igangsætte arbejdet med en eliteredegørelse i overensstemmelse med det i Borgerrepræsentationen foreslåede kommissorium. Sammenfattende er det overordnede mål med redegørelsen:

• at få klarlagt vilkårene for den københavnske eliteidræt

• at beskrive mulighederne for, blandt andet gennem samarbejde med det private erhvervsliv, at forbedre faciliteter og vilkår for eliteidrætsudøvere
• at opstille en handlingsplan for det videre forløb

***

Nedenfor resummeres redegørelsens overordnede indhold, konklusioner og forslag til handlingsplan, som de fremstod, da rapporten blev sendt i høring den 29. april 2002:

I januar 2002 blev der gennemført en undersøgelse blandt 30 københavnske eliteklubber, der tilsammen har knap 14.000 medlemmer, hvoraf ca. 300 kan betragtes som eliteudøvere. De københavnske eliteklubber er typisk traditionelle frivillige idrætsforeninger, hvor børne- og ungdomsarbejdet har høj prioritet. Klubbernes ambition er selv at opfostre de kommende eliteudøvere. Den bagvedliggende antagelse er, at man opnår de bedste resultater, når klubben udgør en helhed. Derfor var et af de højest prioriterede ønsker bedre klublokaler, således at hver klub har sit eget sted, hvor alle medlemmer kan mødes - uanset niveau.

Sammenlignet med landets andre store kommuner er København underforsynet med idrætsanlæg. For at maksimere anvendelsen af opvisnings- og konkurrencefaciliteterne foreslås det, at de fremtidige idrætsanlæg gøres så fleksible som muligt.

Uanset hvor fleksibelt en facilitet indrettes, er elitens ønsker til opvisnings- og turneringsanlæg forbundet med store anlægsudgifter. Derfor bør det nøje overvejes, hvilke anlæg der skal prioriteres, og hvor anlæggene skal placeres. Med afsæt i eliteklubbernes ønsker samt de eksisterende udbygningsplaner for kommunens/KI's idrætsanlæg peger rapporten på følgende forslag til nye faciliteter:

• 1 indendørs multihal med plads til 10.000 tilskuere. Det kan fx være ved Østerbro Stadion, men Ørestad er også en mulighed. Anlægsudgifter: minimum 200 mio. kr.
• 3 lokalt forankrede idrætshaller med plads til 2-3.000 tilskuere. Hallerne foreslås placeret ved henholdsvis Sundbyøsterhallen, Ryparkens Idrætsanlæg og Bavnehøjhallen. Anlægsudgifter: ca. 40 mio. kr. pr. hal.
• 1 overdækket 50 m svømmebassin, fx som en overdækning af Bellahøj Friluftsbassin. Anlægsudgifter: minimum 125 mio. kr.
• 1 stadion på superliganiveau med plads til 10.000 tilskuere. Dette stadion placeres i Valby Idrætspark. Anlægsudgifter: ca. 250 mio. kr.
• 3 eksisterende lokale stadions opgraderes til 1. divisionsniveau med en tilskuerkapacitet op til 6.000. Disse stadions er Sundby Idrætspark, Østerbro Stadion og Tingbjerg/Vanløse. Anlægsudgifter: ca. 50 mio. kr. pr. stadion.

På fodboldområdet har opførelse af et superligastadion første prioritet. Placeringen i Valby Idrætspark er valgt ud fra den eksisterende infrastruktur og anlæggets størrelse.

Finansiering af de foreslåede nye idrætsanlæg vil belaste Københavns Kommunes økonomi i en sådan grad, at det synes urealistisk at opføre anlæggene alene for kommunale midler. I redegørelsen peges der på mulige alternative finansieringsmodeller for fremtidige idrætsanlæg. De modeller, det anbefales at arbejde videre med, er frasalgs-modellen, fonds-modellen og Silkeborg-modellen.

Herudover anbefales det, at "partnerskab om idræt" igangsættes som et bærende princip for udvikling af idrætsanlæg i Københavns Kommune.

Samspillet mellem eliteidræt og erhvervsliv har tidligere været genstand for interesse. I den forbindelse er etablering af et Team Copenhagen blevet nævnt. De københavnske eliteklubber bakker op om denne idé. Samtidig ser klubberne gerne, at Team Copenhagen, ud over at formidle sponsorkontakt, tillægges en række funktioner, der har til formål at forbedre den samlede eliteidræts vilkår i København.

Et samarbejde med Team Danmark vil give udviklingsmuligheder for den københavnske eliteidræt. Det kunne fx være omkring etableringen af "kraftcentre", der danner en slags "spirekasse" for Team Danmarks elitecentre. Kraftcentrene er forankret i en eliteklub og etableres i et samarbejde mellem klub, specialforbund, Team Danmark og eventuelt kommunen.

Rapporten indeholder en handlingsplan, med forslag til initiativer på eliteidrætsområdet, der skal gennemføres og/eller igangsættes inden udgangen af 2002. Handlingsplanen indeholder følgende elementer:

• "Partnerskab om idræt" igangsættes som et bærende princip for udvikling af idrætsanlæg i Københavns Kommune. Eliteredegørelsens forslag til finansieringsmodeller indgår i dette arbejde
• Udarbejdelse af forslag til oprettelse af Team Copenhagen med virkning fra 1. januar 2003
• Etablering af dialog med Team Danmark omkring samarbejde på eliteområdet.
• Afholdelse af "Eliteidrætskonference"
• Forslag til kortsigtede og langsigtede forbedringer for den del af eliten, der ikke er omfattet af partnerskabsaftaler.
• Fremlæggelse af en samlet eliteidrætspolitik for Københavns Kommune.

Redegørelsen er udarbejdet af Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i samarbejde med KI og DIF's Københavnerudvalg.

Der vil blive forelagt en tidsplan for handlingsplanens gennemførelse i forbindelse med indstillingen efter indsendelse af høringssvar.

***

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 18. april 2002 (KFU 174/2002), at sende redegørelsen "Eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune" i høring i overensstemmelse med vedlagte liste (bilag 3). Høringsfristen blev efterfølgende fastsat til den 18. juli 2002. Der er indkommet 25 høringssvar (bilag 4).

Høringssvarene afspejler, at der blandt udbyderne på idrætsområdet findes en lang række interessenter med hver deres kerneydelse og tradition – og de deraf afledte krav og behov til Københavns Kommunes eliteidrætspolitik. Det samme gælder for Københavns erhvervsliv og de øvrige høringsparter.

Den generelle holdning blandt de indkomne høringssvar er, at den foreliggende redegørelse udgør et godt fundament for såvel diskussionen af, som det videre arbejde med udvikling af elitepolitikken i Københavns Kommune.

Der er foretaget en skematisk bearbejdning af høringssvarene (bilag 5), hvor de opstillede kategorier er:

1. "Partnerskab om idræt"
2. Team Copenhagen
3. Udnyttelse af prime-time
4. Udbygning af idrætsfaciliteter
5. Øvrige kommentarer.

De hørte parter er generelt positive over for forslaget om "Partnerskab om idræt". Dog udtrykker flere (DIF, Amager SK og Københavns Erhvervsråd), at man forventer, at Københavns Kommune kommer med et konkret forslag til, hvad der kan/skal motivere erhvervslivet til at deltage i partnerskabsmodellen. Modsat udtrykker Københavns Boldspil-Union ikke store forventninger til det konkrete resultat af partnerskabsmodellen.

Den største støtte til en videreudvikling af "Partnerskab om idræt" kommer fra de kommunale udvalg. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget finder, at partnerskabsmodellen vil kunne tilgodese behovet for en mere fleksibel udnyttelse af faciliteterne samt skabe en sammenhæng mellem eliten og bredden. Dette synspunkt støttes af Sundheds- og Omsorgsudvalget, der dog understreger at det er vigtigt, at der fx er ligeværdighed mellem eliten og bredden.

Kultur- og Fritidsforvaltningen samarbejder i øjeblikket med øvrige fagforvaltninger, KI og de lokale brugere i den videre udvikling af "Partnerskab om idræt". Kultur- og Fritidsudvalget vil i løbet af efteråret 2002 få forelagt en redegørelse om det igangværende arbejde, herunder ideer og kommentarer fra brugerne af henholdsvis Sundby og Valby Idrætspark. Derefter følger udarbejdelsen af to delrapporter, der definerer og kommer med handlingsforslag til implementering af princippet om "Partnerskab om idræt".

Forslaget om at etablere et Team Copenhagen får blandt andet opbakning fra DIF, Idrætsfonden Danmark, Copenhagen Eventures, Københavns Erhvervsråd, Valby Lokaludvalg og Økonomiudvalget. Valby Lokaludvalg og Økonomiudvalget peger på, at Team Copenhagen vil være et væsentligt aktiv i videreudviklingen af samspillet mellem kommunen, bydelene, erhvervslivet og idrætslivet i København.

Det præciseres af flere af parterne, at Københavns Kommune skal spille en langt mere aktiv og forpligtende rolle i udviklingen af Team Copenhagen. Fx peger DIF og Copenhagen Eventures på, at der skal udarbejdes en præcis beskrivelse af, hvordan Københavns Kommune kan bidrage til samarbejdet med erhvervslivet. Dette støttes af Københavns Erhvervsråd, der samtidig tilkendegiver, at redegørelsens forslag om, at Københavns Kommune afsætter i alt fem mill. kr. fordelt over tre år langt fra er tilstrækkeligt.

Københavns Erhvervsråd har netop nedsat en arbejdsgruppe om samspillet mellem erhverv, kultur og idræt. Arbejdsgruppens første opgave er at arbejde videre med en uddybning og konkretisering af den foreslåede model for Team Copenhagen. Det fremgår af høringssvaret fra Erhvervsrådet, at man gerne ser, at Kultur- og Fritidsforvaltningen deltager i dette arbejde.

Det er et gennemgående træk ved høringssvarene, at man finder idéen om et Team Copenhagen god, men at fundamentet for organisationen og dens virke skal udbygges og præciseres – det gælder primært Københavns Kommunes rolle.

På opfordring deltager Kultur- og Fritidsforvaltningen i Erhvervsrådets arbejdsgruppe om udvikling af ideen om Team Copenhagen. Forvaltningen vil foreslå Erhvervsrådet, at DIF, KI, Copenhagen Eventures og Økonomiforvaltningen indgår i arbejdet. Det konkrete forslag til etablering af Team Copenhagen vil tage afsæt i udvalgets arbejde. Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder i fællesskab en indstilling til Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

Forvaltningen foreslår herefter, at det i handlingsplanen foreslåede tidspunkt for oprettelsen af Team Copenhagen ændres fra 1. januar 2003 til 1. august 2003.

Blandt idrætslivets parter er der delte holdninger til redegørelsens forslag om, at eliten skal gives mulighed for at udnytte idrætsfaciliteterne i prime-time (kl. 17-20) i det omfang prime-time ikke anvendes af børn og unge. Det samme gælder forslaget om, at en del af de voksenaktiviteter, der afvikles i prime-time, flyttes til senere på aftenen. KI gør opmærksom på, at brugerbestyrelserne på de enkelte idrætsanlæg skal høres i forbindelse med fordeling af facilitetstid.

For forslaget taler DIF, Københavns Boldspil-Union, Københavns Håndbold Forbund, Ajax og KI. De fire førstnævnte parter anbefaler desuden, at eliten i begrænset omfang gives adgang til faciliteterne i prime-time, dvs. ikke kun, når tiderne ikke udnyttes af børn og unge. Man anbefaler derfor, at det skal være muligt at indgå "særaftaler".

Imod forslaget taler Dansk Firmaidrætsforbund med den begrundelse, at det vil gå ud over firmaidrættens aktiviteter, der typisk ligger i forlængelse af arbejdstiden, og dermed ofte inden for prime-time. DGI, Folkeoplysningsudvalget og Vanløse Idrætssamvirke udtrykker bekymring for, at konsekvenserne af at ændre adgangen til prime-time vil være, at øvrige brugere (bredden) vil få forringet deres vilkår på grund af facilitetsmangel. For at mindske presset på prime-time foreslår henholdsvis Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Amager SK, at problemet løses ved dels at åbne kommunens faciliteter fra kl. 14, dels ved at der bygges flere idrætshaller.

Af redegørelsens handlingsplan fremgår det, at eliten kun skal gives mulighed for at benytte faciliteterne i prime-time, såfremt de ikke benyttes af børn og unge i dette tidsrum.

Det bemærkes, at et samarbejde med Team Danmark omkring etablering af "kraftcentre" forudsætter, at der i et vist omfang skabes mulighed for, at de bedste udøvere kan træne i prime-time. På den baggrund foreslår forvaltningen, at man imødekommer eliteklubbernes ønske om, at det skal være muligt at indgå særaftaler på de enkelte idrætsanlæg, så eliten i begrænset omfang får adgang til idrætsfaciliteterne i prime-time på lige fod med børn og unge.

I redegørelsen peges der på en række forslag til nye idrætsfaciliteter. En række af høringsparterne har kommenteret et eller flere af de fremlagte forslag.

• 1 indendørs multiarena med plads til 10.000 tilskuere. Idrætsfonden Danmark og Copenhagen Eventures finder, at denne facilitet bør prioriteres højt. De to organisationer begrunder det med, at København i dag går glip af store internationale arrangementer, da der mangler en facilitet med en tilskuerkapacitet, der kan "lukke hullet" mellem Parkens 35-40.000 tilskuere og Forums 5-6.000 tilskuere. Desuden støttes forslaget om en multiarena af Amager SK, Stadion og Ajax. Amager SK foreslår en placering i Ørestad. Efter Ajax opfattelse, skal multiarenaen finansieres via eksterne midler.
• 3 lokalt forankrede idrætshaller med plads til 2-3.000 tilskuere. DIF anbefaler, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en analyse af behovet for tilskuerkapacitet. Københavns Håndbold Forbund støtter redegørelsens forslag om, at de nye idrætshaller opføres i tilknytning til eksisterende idrætshaller. På den måde opnås den største fleksibilitet. Idrætsforeningen Stadion (håndbold) anbefaler, at den ene lokale hal bygges i Brønshøj-Husum området.
• Et overdækket 50 m svømmebassin. Høringssvarene indeholder ingen konkrete bemærkninger til dette forslag.
• 1 stadion på superliganiveau med plads til 10.000 tilskuere. Københavns Boldspil-Union og Valby Lokaludvalg støtter forslaget om udvidelse af Valby Idrætspark til et superligastadion.

• På sigt foretages en opgradering af 3 eksisterende lokale stadions til en tilskuerkapacitet på op til 6.000. Forslaget støttes af Københavns Boldspil-Union, mens KI anbefaler, at der bør foretages en grundig analyse af behovet for tilskuerkapacitet.

• Øvrige bemærkninger til redegørelsens forslag til facilitetsudbygning

Efter DGI's opfattelse skabes der langt mere idræt på decentrale mindre anlæg end på store centrale anlæg. Samtidig hilser DGI redegørelsens opfordring til samarbejde på tværs af kommunegrænser omkring eliteidrætten velkommen. DIF pointerer vigtigheden af, at nye anlæg både skal tilgodese elitens og breddens behov.

Efter Københavns Badminton Kreds' opfattelse er det ikke nødvendigvis en multiarena eller et superligastadion til flere hundrede millioner, der skaber mere eliteidræt i København. Derfor anbefaler man, at en udbygning af faciliteterne prioriteres nøje. Dette synspunkt støttes af DGI, der opfordrer til både debat og stillingtagen til, hvad der er prestigeprojekter, og hvad der er til gavn for den daglige idræt i København.

Københavns Boldspil-Union anfører, at Københavns Kommune skal være indstillet på, at kommunen må bære langt hovedparten af udgifterne ved etablering af idrætsanlæg – også til eliten. Økonomiudvalget nævner derimod, at Københavns Kommune ikke alene er i stand til at honorere kravet om både renovering af eksisterende anlæg og anlæg af nye faciliteter. Blandt andet derfor anbefaler Økonomiudvalget, at udviklingen af "Partnerskab om idræt" igangsættes.

Bygge- og Teknikudvalget redegør i deres høringssvar for, i hvilket omfang den foreslåede facilitetsudbygning kræver ændring af lokal- og kommuneplan. Samtidig bemærker Bygge- og Teknikudvalget, at man ikke på det foreliggende og meget overordnede grundlag, konkret kan vurdere konsekvenserne med hensyn til trafik og rekreative arealer ved gennemførelse af de enkelte forslag.

De konkrete forslag til udvikling af de københavnske idrætsanlæg er ikke medtaget i redegørelsens forslag til handlingsplan. Derimod indeholder den Idrætspolitiske Redegørelse en facilitetsliste, der revideres én gang årligt, næste gang ultimo 2002.

I Idrætspolitisk Redegørelse 2001 står der under anbefalinger (side 29): "Ved etablering af store idrætsanlæg, især specialanlæg, skal der ske en koordinering på tværs af bydele". Eliteredegørelsens forslag til en samlet og langsigtet plan for udbygning af de københavnske idrætsanlæg tager udgangspunkt i denne anbefaling, kombineret med eliteklubbernes forslag til nyanlæg samt udviklingsmulighederne på de eksisterede offentlige idrætsanlæg.

Eliteredegørelsens forslag bygger samtidig på en antagelse om, at med størst mulig flexibilitet på det enkelte idrætsanlæg, tilgodeses flest mulige brugere. Undtaget herfra er forslagene om opførelse af henholdsvis en multiarena og et superligastadion med plads til 10.000 tilskuere.

En realisering af hvert af de i redegørelsen nævnte forslag forudsætter, at såvel det økonomiske som politiske fundament er til stede. Derfor vil der altid være tale om en prioritering. For at skabe de bedst mulige forudsætninger for en politisk stillingtagen, foreslår forvaltningen følgende tilføjet i handlingsplanen:

Der udarbejdes en samlet analyse af behovet for tilskuerkapacitet på de tre foreslåede lokale stadions og de tre lokalt forankrede idrætshaller. Analysen forelægges for Kultur- og Fritidsudvalget i efteråret 2003.

DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Københavns Boldspil-Union, Københavns Badminton Kreds og Vanløse Idrætssamvirke nævner explicit, at den øgede fokusering på og eventuelle tiltag over for eliteidrætten under ingen omstændigheder må gå ud over breddeidrætten.

Vanløse Idrætssamvirke opfordrer til, at man først forsøger at løse de eksisterende facilitetsbehov inden man kaster sig over eliteidrætten. Uddannelses- og Ungdomsudvalget udtrykker frygt for, at en øget fokusering på eliteidrætten vil medføre, at skoler og institutioner ikke vil kunne få adgang til kommunens haller og idrætsfaciliteter i dagtimerne.

Copenhagen Eventures anfører, at prioriteringen af eliteidrættens vilkår bør foretages i et forum, hvor der kan ske en samlet afvejning af eliteidrættens betydning for byen.

KI mener det er vigtigt, at Københavns Kommune er selektiv og målrettet i sine satsninger, så effekten af elitestøtten i kommunen så vidt mulig bliver synlig gennem de udøvendes resultater.

Ved erhvervelsen af værtsskabet for internationale idrætsbegivenheder gør Idrætsfonden Danmark opmærksom på, at konkurrencen byerne imellem ofte nødvendiggør en række ydelser fra værtsbyen. Her peger Idrætsfonden på: 1) en aktiv og udfarende hverveenhed/organisation, 2) et økonomisk beredskab/pulje i kommunen, 3) en kommunal struktur, der muliggør, at arrangøren ikke skal i dialog med flere forvaltninger.

Redegørelsens forslag om at afholde en "Eliteidrætskonference" kommenterer Københavns Erhvervsråd med, at dette arrangement ikke vil være attraktivt for erhvervslivet. Konferencen bør efter deres opfattelse kun afholdes, såfremt der er et klart mål for, hvilket produkt den skal lede frem til. Modsat har DIF tildendegivet, at man gerne stiller sin kompetence til rådighed i forbindelse med planlægningen af "Eliteidrætskonferencen".

En række af de hørte parter anfører explicit, at en satsning på eliten under ingen omstændigheder må forringe breddens vilkår. Det er forvaltningens vurdering, at såfremt Københavns Kommune vælger at satse på eliten vil det nødvendigvis få konsekvenser for bredden – fx ved fordeling af facilitetstid. Omvendt viser undersøgelsen af de københavnske eliteklubber, at der netop her udføres et stort og målrettet børne-, ungdoms- og breddearbejde. Derfor må det antages, at en prioritering af eliten i et vist omfang også vil komme bredden til gode, fx ved at der opføres flere idrætsfaciliteter, klublokaler m.v.

Vedrørende forslaget om, at Københavns Kommune i løbet af 2003 afholder en Eliteidrætskonference, er det forvaltningens vurdering, at høringssvaret fra Københavns Erhvervsråd bør tillægges afgørende betydning, især da erhvervslivet udgør konferencens primære målgruppe. Derfor foreslår Kultur- og Fritidsforvaltningen, at afholdelsen af en eliteidrætskonference afventer etableringen af Team Copenhagen, hvor arrangementer af denne type forventes at indgå som en naturlig del af institutionens ressortområde.

• At følgende ordlyd erstatter første afsnit om Team Copenhagen: "Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget får foråret 2003 forelagt forslag om at oprette en selvejende institution benævnt "Team Copenhagen". Institutionen søges etableret med virkning fra 1. august 2003."
• At følgende er tilføjet forslaget om udnyttelse af prime-time: "Det skal være muligt at indgå særaftaler på de enkelte idrætsanlæg, så eliten - i begrænset omfang - får adgang til idrætsfaciliteterne i prime-time på lige fod med børn og unge."
• At forslaget om "Eliteidrætskonference" er udgået af handlingsplanen.
• At følgende er tilføjet handlingsplanen: "Der udarbejdes en samlet analyse af behovet for tilskuerkapacitet på de tre foreslåede lokale stadions og de tre lokalt forankrede idrætshaller. Analysen forelægges for Kultur- og Fritidsudvalget i efteråret 2003."

***

• "Partnerskab om idræt".

• Team Copenhagen

• Team Danmark

• Facilitetsforbedringer til eliten

• Prime-time

• Behovsanalyse

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Der foreligger 25 høringssvar.

1. Kommissoriet til eliteredegørelsen (BR 113/01)
2. Redegørelsen "Eliteidrættens vilkår i Københavns Kommune" med de foreslåede til rettelser indarbejdet.
3. Liste over høringsparter
4. Indkomne høringssvar
5. Skematisk bearbejdning af høringssvar

Olga Brüniche-Olsen