Temaer for bydækkende profilbiblioteker

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslag til temaer for bydækkende profilbiblioteker, som bibliotekerne kan arbejde videre med. 

Problemstilling

København er en storby med en mangfoldig population og en by, som er rig på interessante kulturaktører. Et samarbejde mellem bibliotekerne og kulturlivet kan danne grundlag for, at byens borgere vil møde nye og spændende tilbud på udvalgte biblioteker med en særlig profil.

Som led i Biblioteksplanens ambition om at etablere fire bydækkende profilbiblioteker, har bibliotekerne påbegyndt arbejdet med at definere, hvilke parametre der udgør et profilbibliotek, samt hvilke temaer der kunne have potentiale til at tiltrække borgere på tværs af byen.

Løsning

Et profilbibliotek vil fortsat rumme de bibliotekstilbud, som borgerne kender, men vil også kunne tilbyde noget ekstra. Det vil fortsat være et stærkt lokalbibliotek med en ekstra finesse, som gør det interessant at benytte for borgere på tværs af byen. Det ”ekstra” skabes sammen med andre kulturaktører som eksempelvis kulturhuse, uddannelsesinstitutioner, NGOér, frivillige, mikroforlag eller folkekøkkener afhængig af profilbibliotekets tema.

Det bydækkende profilbibliotek skal være attraktivt for en større målgruppe på tværs af København udover fortsat at stå som et stærkt lokalbibliotek. For at det kan lade sig gøre, skal profilen tydeligt skinne igennem, når man som borger træder ind på biblioteket. Profilen skal derfor tage udgangspunkt i et tema, der fx afspejles i biblioteket gennem følgende parametre:

• gennem bibliotekets aktiviteter og arrangementer. Her samarbejdes med det københavnske kulturmiljø.
• gennem bibliotekets indretning, der tilpasses, så den giver mulighed for at prioritere plads til udstilling og præsentation af en kurateret del af samlingen.
• gennem medarbejdernes kompetencer
• gennem bøger, der understøtter profilen. Profilbiblioteket vil have en grundsamling suppleret med udvalgte genrer.
• gennem bibliotekernes digitale profil fx digitale temapakker og et digitalt før- og efterliv for de aktiviteter, der understøtter profilen.

Indtil videre har lokalbibliotekerne afdækket følgende temaer, der kan arbejdes videre med. 

• Det grønne bibliotek
• Musik
• Klimavenlig verdensmad
• Arkitektur og design
• Børnelitteraturhus
• Vækstlagsbibliotek
• Børn og familier
• Bæredygtighed
• Sundhed
• Litterær international profil
• Finlitterær profil
• Skønlitteratur

En kort beskrivelse af alle temaerne fremgår af bilag 1. Tre konkrete eksempler på bydækkende profilbiblioteker kunne være:

• Vækstlagsbiblioteket på Blågårdens Bibliotek
  Profilen understøtter de kreative vækstlag, i særdeleshed det litterære, og bygger bro til bibliotekets platforme og kulturbrugere. Biblioteket formidler mikroforlag og spirende forfattere til byens kulturbrugere. Der samarbejdes med mikroforlag og litterære aktører som fx OVO Press, Escho, Aleatorik, Baggaardsbaroner og Kronstork, LiteraturHaus, Poesiens Hus, ORDSKÆLV, MIKROFEST, Læseforeningen, Rapolitics m.fl.

• Klimavenlig verdensmad på Tingbjerg Bibliotek
  Profilen kommer til udtryk gennem arrangementer og workshops om bagning, madlavning, vegetarisk mad, sundhed mm. Profilen understøttes gennem en samling af inspirerende kogebøger fra hele verden. Der samarbejdes med Kulturhus, Meyers Madhus, en kok tilknyttet den boligsociale helhedsplan, Energicenter Voldparkens økologiske folkekøkken, Tingbjerg Skole m.fl.

• Musik på Sundby Bibliotek
  Profilen vil række ud over ”Musikøen Amager” til alle byens musikelskende borgere gennem en skærpet og levende aktivitets- og arrangementsprofil. Mødet med musikken understøttes af materialesamlingen, musikarrangementer, øvelokaler og et studie, hvor brugerne selv kan indspille musik. Der er allerede etableret et stærkt og bredt netværk af samarbejdspartnere. Blandt andre Musikforeningen Femøren, Amager Bio og Beta, DR og Royal Arena.

Arbejdet med de bydækkende profilbiblioteker vil trække på erfaringer fra Modebiblioteket på Østerbro. En erfaring herfra var blandt andet, at det kræver en stor ressourcemæssig indsats fra bibliotekets side at koordinere samarbejdet med samarbejdspartnere.

Det er derfor helt centralt for arbejdet med etableringen af profilbibliotekerne at skabe et tættere samarbejde med kulturhusene og kulturaktørerne med henblik på blandt andet at hente inspiration fra kulturhusenes arbejde med frivillighed og partnerskaber.

Der er ikke afsat ekstra midler til profilbiblioteker, så udgifter i forbindelse med etablering afholdes indenfor bibliotekernes ramme. Dette sætter en naturlig begrænsning for, hvor omfangsrigt profilbiblioteket planlægges, og hvilke parametre der arbejdes med i udfoldelsen af profilen på det enkelte bibliotek.

Ved at tilføre ekstra midler vil bibliotekerne kunne lave et konkret forsøg med et profilbibliotek, der har en mere markant profil. Det vil kræve et økonomisk grundlag udover det eksisterende, idet der må påtænkes udgifter til bl.a. indretning, aktivitetsudvikling, kompetenceudvikling, materialeindkøb og opsøgende arbejde.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces