Røde Kro Teater - udvidelse af tilskuerkapaciteten
Røde Kro Teater - udvidelse af tilskuerkapaciteten
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 29. april 2004
2. Røde Kro Teater - udvidelse af tilskuerkapaciteten
(KFU 134/2004)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Røde Kro Teater til udvidelse af tilskuerkapaciteten.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. april 2004
Sagen blev udsat med henblik på at Kultur- og Fritidsforvaltningen undersøger alternative muligheder (f.eks. låneoptagelse, garantistillelse).
RESUME
Røde Kro Teater har ansøgt om et tilskud på op til 450.000
kr. til forøgelse af teatrets tilskuerkapacitet.
Teatret har arbejdet på at øge teatrets egenindtægter gennem en forøgelse af kapaciteten i restaurant og teatersal. Teatret ønsker nu at udvide tilskuerpladserne med 29 fra 166 til 195, hvilket vil give årlig øget nettoindtjening på 0,5 mio. kr. Bygningen ejes af Københa vns Kommune, og teatret anfører, at ombygningen vil sikre ejendommen en væsentlig værdiforøgelse.
Røde Kro Teater modtager et tilskud fra Kultur- og
Fritidsudvalget på 846.000 kr. i 2004. Teatrets egenkapital var på 428.976 kr. pr. den 30. juni
2003.
Der er ikke afsat midler til sådanne projekter på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2004. Budgettets midler til små storbyteatre for perioden 2001 – 2004 er disponerede, og et tilskud kan alene finansieres af udvalgets frie midler.