Mødedato: 29.01.2004, kl. 16:00

Fordeling af tilskud til de lokalhistoriske arkiver i 2004

Fordeling af tilskud til de lokalhistoriske arkiver i 2004

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 29. januar 2004

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Fordeling af tilskud til de lokalhistoriske arkiver i 2004

(KFU  25/2004)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder Københavns Kommunes Lokalhistoriske Arkivudvalgs indstilling om fordeling af tilskud til de lokalhistoriske arkiver i 2004.

at der anvises dækning for beløbet på 245.000 kr. på konto 3.60.1 Museer (Lokalhistoriske arkiver).

 

 

RESUME

Arkivudvalget har fremsendt indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget om fordeling af rammebevillingen på 245.000 kr. i 2004 til kommunens lokalhistoriske arkiver.

Arkivudvalgets beretning og regnskab for 2002 er samtidig indsendt.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I h. t. § 3, stk. 3 i vedtægterne for Københavns Kommunes Lokalhistoriske Arkivudvalg giver udvalget indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget om fordelingen af rammebevillingen blandt de enkelte tilskudsberettigede arkiver og til løsning af fællesopgaver.

Rammebevillingen er på 245.000 kr. i 2004.

På møde den 22. oktober 2003 i Arkivudvalget var der enighed om ikke at bevilge midler til ordinær drift såsom kontingenter, bladabonnementer og porto, da udvalget fandt det rimeligt, at disse udgifter betales af medlemskontingenter.  Der var ligeledes enighed om at prioritere indsamling og opbevaring før formidling, dog med en undtagelse i forhold til nystartede arkiver.

Sammenslutningen af lokalhistoriske foreninger og arkiver (SLAK) og 9 lokalhistoriske arkiver/foreninger har indsendt ansøgninger for i alt 251.636 kr.

Arkivudvalgets indstilling på i alt 245.000 kr. fremgår af vedlagte oversigt (bilag 1)

Det indstilles, at Arkivudvalgets anbefaling følges.

Arkivudvalgets beretning og regnskab for 2002 er vedlagt (bilag 2 og 3).

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Der anvises dækning på konto 3.60.1 Museer (Lokalhistoriske arkiver).

Budget          245.000 kr.

Indstillet       245.000 kr.

Til rest                   0 kr.

 

BILAG

1.      Arkivudvalgets indstilling

2.      Beretning for Arkivudvalget for 2002 (fremlagt)

3.      Arkivudvalgets regnskab for 2002 (fremlagt)

 

                                      Carsten Haurum

                                                                                          / Merete Evers

 


 


Til top