Høring af udkast til kommuneplanstrategi "Fremtidens København og københavnere"
Høring af udkast til kommuneplanstrategi "Fremtidens København og københavnere"
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 29. januar 2004
Sager til beslutning
19. Høring af udkast til kommuneplanstrategi "Fremtidens København og københavnere"
(KFU 26/2004)
INDSTILLING
Kultur og
Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Økonomiudvalget, at man støtter,
at Kommuneplanstrategien forelægges Borgerrepræsentationen i sin nuværende
form..
RESUME
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 9. december 2003 at sende udkast
til kommuneplanstrategi til høring i fagudvalgene med en høringsfrist til 6.
februar 2004. Strategien udstikker mål og indsatsområder for udviklingen af
København.
Af særlige områder af betydning for kultur- og fritidslivet omtaler
strategien brugen af byens rum til bl.a. idrætsaktiviteter, samtænkning af
undervisning, idræt og kultur især i Sydhavnen og Ørestad.
SAGSBESKRIVELSE
Indledning
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 9. december 2003 (ØU 411/2003) at
sende udkast til kommuneplanstrategi til høring i fagudvalgene med en
høringsfrist til 6. februar 2004.
Kommuneplanstrategien er udarbejdet i et samarbejde mellem alle
forvaltninger.
Kommuneplanstrategien er et led i arbejdet med revision af den gældende
Kommuneplan 2001. Strategien danner det formelle grundlag for at sætte en
kommuneplanrevision i gang.
Kommuneplanstrategien er en tværgående strategi, som udstikker mål og
indsatsområder for udviklingen af København. Den fastlægger temaerne for den
kommende revision af kommuneplanen og foreslår samtidig en række andre
initiativer, som ikke er fysiske initiativer. Strategien skal være en
tværgående og koordinerende platform for den fremtidige byudvikling på tværs af
sektorer i Københavns Kommune.
Af særlige områder af betydning for kultur- og fritidslivet omtaler
strategien brugen af byens rum til bl.a. idrætsaktiviteter, samtænkning af
undervisning, idræt og kultur især i Sydhavnen og Ørestad.
Visioner og
temaer
I "Fremtidens København og
københavnere" tegnes to visioner for udviklingen af en byudviklingsstrategi:
"København som metropol/international by" og "En by med
livskvalitet". Der sættes således fokus på Københavns rolle som en
international by med en stærk byidentitet – og på den menneskelige ressource og
et sundt bymiljø som råstof for den fremtidige udvikling af København. Visionen
er formuleret med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag og forholder sig til
de udfordringer som København overordnet står overfor og peger på en række
tværgående temaer, der vil være centrale for byens udvikling de kommende år.
Målsætningerne for de tværgående temaer
fokuserer på :
o
Den internationale by
At
udvikle København som en international by med en stærk byidentitet, samarbejde
på tværs af grænser og aktiv markedsføring af kvalitet og særpræg
o
Viden,
kreativitet og vækst
At
understøtte de erhverv og vækstmiljøer, der er centrale for byen i en vidensbaseret
økonomi, sætte fokus på teknologi, kreativitet og tolerance, se på rammebetingelser
og fungere som hjertet i Øresundsregionen
o
Byens
liv og boliger
At
udvikle København som en attraktiv boligby med et varieret boligudbud, der
modsvarer københavnernes behov nu og i fremtiden
o
Den
mangfoldige by
At
fortsat udvikle byen som en mangfoldig storby med livskvalitet for alle og udvikle
sig i dialog med alle københavnere.
o
Fritid
og mødesteder
At
udvikle byen med livskvalitet og et sundt bymiljø ved at sætte fokus på københavnernes
mulighed for aktiv udfoldelse i byens rum og styrke og udvikle rammerne for
hverdagens demokrati.
o
Børn
og unge i byen
At
sikre fysiske rammer for børn og unge, så de får en alsidig udvikling og udfoldelse,
skabe et trygt miljø for denne gruppe og give dem indflydelse på udformningen
af det offentlige rum.
o
Byens
arkitektur
At
udvikle en stærk byidentitet, en helhedsorienteret planlægning, der skal bidrage
til at bevare og forny byen, samt understøtte udviklingen af en sund og bæredygtig
by.
o
Trafik
og byudvikling
At
udvikle en levende, attraktiv og dynamisk storby, der ikke belastes af de miljøgener,
som fortsat vækst i biltrafikken ville medføre, og lægge særlig vægt på i planlægningen
af byudviklingen en betjening med kollektiv trafik og cykeltrafik, og høj
bykvalitet.
De enkelte temaer tager
udgangspunkt i de initiativer, der allerede er sat i gang i Københavns Kommune
og peger på forslag til kommende initiativer. De foreslåede initiativer retter
sig i overvejende grad mod forslag til Kommuneplan 2005, men rummer også
forslag til initiativer inden for andre områder af den kommunale forvaltning.
Kultur- og Fritidsudvalgets områder er især
berørt i temakapitlerne "Fritid og mødesteder" og "Børn og unge i byen".
"Fritid og mødesteder" lægger vægt på, at
københavnerne i højere grad bruger byen som møde- og opholdssted. De formelle
mødesteder (kultur- og medborgerhuse, biblioteker og kvarterhuse) fungerer som
rammen for byens netværk og fællesskaber mv. De suppleres i stigende grad af de
uformelle mødesteder (pladser, parker og gaderum). En stor del af fritidslivet
er flyttet ud i det offentlige rum, og der er sket en stor opblomstring særligt
inden for den selvorganiserede idræt.
Fleksibilitet og multifunktionalitet vil være
nøgleord for udviklingen af byrummet og havnebade og skøjtebaner er gode
eksempler herpå. Der lægges også vægt på samtænkning af undervisning, idræt og
kultur i Sydhavnen og Ørestad.
"Børn og unge i byen" beskriver bl.a. hvordan
byens rum er rammen for børn og unges hverdag uden for institutionslivet. Børn
og unge er aktive i deres fritid, men aktivitetsniveauet daler med alderen. Der
skal derfor sættes fokus på, hvordan byens rum kan understøtte et aktivt
fritidsliv med udgangspunkt i de unges behov og livsstil.
Byudviklingsstrategi
De
tværgående temaer er suppleret med en byudviklingsstrategi. Byudviklingsstrategien
går på to ben: Dels på "Forbedring af den eksisterende by" og på
"Byudvikling af nye byområder".
1.
En ny Byudviklingsstrategi og rækkefølgeplan for Københavns omdannelse.
2.
Forbedring af den eksisterende by:
o
Metroens 4. etape
o
Områdefornyelse og partnerskaber
o
Bevaringsværdige bygninger
3.
Byudvikling af nye byområder:
o
Nordøstamager
o
Ørestad Syd
o
Sydhavnen
o
Nordhavnen
o Artillerivej Syd< o:p>
Med
udviklingen af en ny byudviklingsstrategi lægges bl.a. op til en prioritering
af rækkefølgen i byens omdannelse som led i Kommuneplan 2005. Det sker ud fra
den betragtning, at de kommende byudviklingsområder, som f.eks. Østamager, vil
være områder, hvor en byomdannelse ikke kan hægtes op på den eksisterende
offentlige service og infrastruktur, og derfor vil forudsætte en høj grad af
kommunale investeringer.
Kernen
bliver derfor udvikling af en rækkefølgeplanlægning for byudviklingen, som
forpligtiger forvaltningerne til at prioritere indsatsen i de aktuelle
omdannelsesområder i byen. Rækkefølgeplanlægningen bliver hermed
retningsgivende for forvaltningernes investeringsplaner. Rækkefølgeplanen vil
bygge på en række parametre for prioritering af indsatsen. Eksempelvis
mulighederne for kollektiv trafikbetjening, eksisterende institutionsdækning,
øvrige eksisterende servicefaciliteter m.v.
Denne del af strategien
sigter direkte på en revision af hovedstrukturen og rammedelen i forslag til
Kommuneplan 2005.
Indstilling
Kultur- og
Fritidsforvaltningen vurderer, at kultur- og fritidsområdet er indbefattet i
kommuneplanstrategien i et tilstrækkeligt omfang inden for de rammer strategien
giver mulighed for. Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler derfor, at
Kultur- og Fritidsudvalget støtter, at Kommuneplanstrategien forelægges
Borgerrepræsentationen i sin nuværende form.
MILJØVURDERING
Der er ikke
foretaget miljøvurdering
ØKONOMI
Indstillingen har
ingen økonomiske konsekvenser
BILAG
1. Kommuneplanstrategien Fremtidens København
og københavnere (Fremlagt og vil kunne
læses på www.kk.dk under Dialog og
Debat/Fremtidens København og københavnerne.)
Carsten Haurum
/Jan Østergaard Bertelsen