Medlemforslag om Bevillingsnævnets sammensætning
Indstilling
Rikke Lauritzen, Jens Kjær Christensen, Simon Strange, Rune Dybvad og Taner Yilmaz har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 28. september 2017:
-
at politisk udpegede medlemmer af bevillingsnævnet og deres suppleanter fremover skal være medlemmer af Borgerrepræsentationen med henblik på at sikre større sammenhæng til Borgerrepræsentationens vedtagne politiker for restaurations- og nattelivet.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2017:
Punkterne 4 og 5 blev behandlet under eet.
Indstillingens 1. at-punkt om at der fremadrettet udpeges personlige stedfortrædere for de af Borgerrepræsentationen udpegede medlemmer af Bevillingsnævnet blev godkendt.
Der blev begæret afstemning om forslaget om, at der fremadrettet stilles krav om, at de af Borgerrepræsentationen udpegede medlemmer af Bevillingsnævnet og disses stedfortrædere skal være medlemmer af Borgerrepræsentationen (jf. medlemsforslaget og indstillingens 2. at-punkt).
Et flertal (Rune Dybvad, Simon Strange, Rikke Lauritzen, Jens Kjær Christensen, Carl Christian Ebbesen, Andreas Pourkamali og Michael Gatten) stemte for forslaget.
Et mindretal (Jens-Kristian Lütken) stemte imod.
Maria Frej undlod at stemme.
Forslaget blev dermed godkendt.