Mødedato: 28.09.2006, kl. 16:00

Den fremtidige dialog mellem Kultur- og Fritidsudvalget og bibliotekernes brugerråd

Den fremtidige dialog mellem Kultur- og Fritidsudvalget og bibliotekernes brugerråd

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 28. september 2006

 

Afbud:

·        Morten Westergaard

·        Taner Yilmaz

 

Bjarne Fey forlod mødet kl. 18.05 under dagsordenens punkt 9.

 

 

2.      Den fremtidige dialog mellem Kultur- og Fritidsudvalget og bibliotekernes brugerråd

(KFU 408/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at der fremover arrangeres 1 årligt dialogmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og bibliotekernes brugerråd

at der - inden for bibliotekernes samlede ramme - afsættes 10.000 kr. årligt pr. brugerråd

at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at foretrædeordningen på biblioteksområdet tilrettelægges i overensstemmelse med Kultur- og Fritidsudvalgets foretræderegler.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2006

Indstillingen blev tiltrådt. 

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede 18.maj 2006 en indstilling om den fremtidige dialog mellem bibliotekernes brugerråd og Kultur- og Fritidsudvalget. På mødet blev det besluttet,

- at der skal afholdes et dialogmøde efter sommerferien mellem Kultur- og Fritidsudvalget og bibliotekernes brugerråd.

- at punktet om den fremtidige foretrædeordning udsættes til efter dialogmødet.

Dialogmødet med bibliotekernes brugerråd blev afholdt den 17. august 2006.

Dialogen mellem Kultur- og Fritidsudvalget og bibliotekernes brugerråd havde inden dette dialogmøde foregået ved, at biblioteksrepræsentanter var inviteret til møderne i udvalget, når der var punkter om biblioteksforhold på dagsordenen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen finder det vigtigt, at dialogen mellem udvalget og brugerrådene fortsættes, hvorfor det foreslås , at der arrangeres et årligt dialogmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og bibliotekernes brugerråd

Det foreslås samtidig, at foretrædeordningen gennemføres i overensstemmelse med Kultur- og Fritidsudvalgets foretræderegler.

 


 

Til top