Mødedato: 28.04.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Andenbehandling af Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2017

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsforvaltningen skal senest den 2. maj 2016 aflevere Kultur- og Fritidsudvalgets samlede budgetbidrag for 2017. Med denne indstilling behandler udvalget budgetbidraget anden gang.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,  

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at det resterende måltal på 2,8 mio. kr. findes ved, at effektiviseringspotentiale fra business case om Optimering af International House på 0,6 mio. kr. i 2017 og frem, at effektiviseringspotentiale som følge af ændret prisstruktur i svømmehallerne på 1,0 mio. kr. i 2017 og frem samt effektiviseringspotentiale fra tværgående effektiviseringsforslag på 1,2 mio. kr. fra 2017 og frem, indgår i udvalgets budgetbidrag for 2017, 
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at effektiviseringsforslag der indgik i udvalgets budgetaftale for 2016-2018 indgår i budgetbidraget for 2017, jf. tabel 5 og bilag 1.
  3. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender
    • udvalgsafsnit, jf. bilag 3
    • bevillingsoversigt, jf. bilag 4
    • enhedspriskatalog, jf. bilag 5
    • takstbidraget, jf. bilag 6
  4. at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at indarbejde eventuelle konsekvensrettelser som følge af udvalgets beslutninger samt eventuelle tekniske ændringer i udvalgets budgetbidrag frem til afleveringsfristen den 2. maj 2016

 

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) skal træffe beslutning om, hvilke forslag til effektiviseringer og Smarte Investeringer der skal indgå i udvalgets budgetbidrag. Økonomiudvalget har pålagt KFU et effektiviseringsmåltal på 17,9 mio. kr. for 2017. Samlet set er der fundet effektiviseringer for 15,1 mio. kr. i 2017, og KFU skal beslutte yderligere effektiviseringer for minimum 2,8 mio. kr. i 2017.

Regeringens omprioriteringsbidrag kan føre til, at Økonomiudvalget pålægger KFU et effektiviseringsmåltal udover det, der opfyldes med budgetbidraget for 2017. Fastsættes omprioriteringsbidraget til det tidligere udmeldte niveau, kan KFU's andel beregningsteknisk opgøres til yderligere ca. 15,5 mio. kr. i 2017, det vil sige i alt 18,3 mio. kr.

Løsning

Effektiviseringer til opfyldelsen af måltallet kan komme fra forslag til Smarte Investeringer og forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag samt fra tværgående effektiviseringsforslag.

Opfyldelse af måltal på 2,8 mio. kr.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at det resterende måltal for effektiviseringer på 2,8 mio. kr. findes som oplistet i tabel 1.

Tabel 1. Forslag til opfyldelse af effektiviseringsmåltal på 2,8 mio. kr.

Forslag om Optimering af International House er godkendt af KFU den 4. marts 2016 og af Økonomiudvalget den 12. april 2016 og indgår derfor allerede i budgetbidraget. Forslag om effekt af ændret prisstruktur i svømmehallerne er udarbejdet i forlængelse af KFU's budgetaftale for 2016-2018. Forslaget fremgår af bilag 1.

Det resterende effektiviseringsmåltal foreslås opfyldt af potentiale fra tværgående effektiviseringsforslag, jf. tabel 2 nedenfor.

Tværgående effektiviseringsforslag
Der arbejdes på en række forslag til tværgående effektiviseringer i kommunen. Potentialet herfra kan indgå i opfyldelsen af KFU's måltal. Bemærk, at beløbene angivet i tabel 2 er foreløbige. Potentialet afklares først endeligt i august 2016.

Forvaltningen har bidraget til at udarbejde og kvalificere de tværgående effektiviseringsforslag og vurderer, at der generelt er tale om effektiviseringer, som modsvares af reelt lavere driftsudgifter i forvaltningen svarende til minimum 1,2 mio. kr. i 2017 og frem.

Tabel 2. KFU’s andel af tværgående effektiviseringsforslag, der er under udarbejdelse, mio. kr. 2017 p/l. 

 

Ekstra råderum til håndtering af omprioriteringsbidraget
KFU kan vælge at vedtage forslag til Smarte Investeringer og effektiviseringer, der skaber effektiviseringer ud over det kendte måltal på 2,8 mio. kr. Forvaltningen anbefaler, at dette råderum reserveres til, der er truffet endelig beslutning om udmøntning af omprioriteringsbidraget i Københavns Kommune. KFU kan herefter beslutte, om dette råderum skal bruges til at finansiere et eventuelt højere måltal eller til udvalgets øvrige prioriteringer. Forvaltningen vil fremlægge en indstilling herom, når den endelige udmøntning af omprioriteringsbidraget i Københavns Kommune kendes.

Forslag til Smarte Investeringer
Siden førstebehandlingen af budgettet har Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejdet videre med forslag til Smarte Investeringer. Det gælder for forslag til Smarte Investeringer, at de, efter godkendelse i KFU, kan sendes direkte videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, så investeringsmidlerne udmøntes fra puljerne til Smarte Investeringer med det samme. Forslagene behøver ikke afvente budgetforhandlingerne, før implementering kan sættes i gang.

11 færdige forslag til Smarte Investeringer fremlægges til godkendelse under dagsordenspunkterne Flytning af Husum Bibliotek til EnergiCenter Voldparken og Forslag til Smarte Investeringer i Kultur- og Fritidsforvaltningen med henblik på videresendelse til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Det drejer sig om forslag 1-11 i tabel 3. Forslagene er ikke vedlagt denne indstilling.

Tabel 3. Forslag Smarte Investeringer, mio. kr. 2017 p/l.

Nyt forslag om reduktion af tilskud til Team Copenhagen
Team Copenhagens bestyrelse har den 12. april 2016 fremsendt brev til KFU med kommentar til den af forvaltningen udarbejdede analyse og indstilling vedrørende Team Copenhagens organisatoriske status. Indstilling og analyse blev behandlet af KFU den 4. marts 2016. Brevet er vedlagt i bilag 2.

Team Copenhagens bestyrelse foreslår en reduktion i det kommunale tilskud på 150 t.kr. i 2017 stigende til 400 t. kr. i 2020. Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet et effektiviseringsforslag om reduktion af kommunens tilskud til Team Copenhagen, jf. tabel 4 og bilag 1. Forslaget indebærer ikke nogen investering.

Tabel 4. Nyt effektiviseringsforslag om reduktion af tilskud til Team Copenhagen, mio. kr. 2017 p/l.

 Effektiviseringsforslag, hvor potentiale er indarbejdet i måltallet
I KFU's budgetaftale for 2016-2018 indgik fire forslag, som af tekniske årsager ikke indgik i det formelle budgetbidrag for 2016, da forslagene først har effekt fra 2017. De vil teknisk indgå i budgetbidraget for 2017, jf. tabel 5 og bilag 1. Potentialet fra forslagene er regnet ind i måltallet. Forslagene indebærer ikke nogen investering.

Tabel 5. Forslag der indgik i KFU’s budgetaftale for 2016-2018, som af tekniske årsager ikke indgik i budgetbidraget for 2016, mio. kr. 2017 p/l

Såfremt et eller flere af forslagene tages ud af budgetbidraget for 2017, skal tilsvarende potentiale findes i andre forslag, jf. tabel 3 og 4.

Øvrige elementer i budgetbidraget
KFU skal i øvrigt godkende følgende elementer i budgetbidraget:

Udvalgsafsnit - se bilag 3
Udvalgsafsnittet beskriver kort KFU's overordnede opgaver og udfordringer i de kommende år.

Bevillingsoversigt - se bilag 4
Bevillingsoversigten giver et overblik over udvalgets budget fordelt på bevillinger i perioden 2017-2020.

Enhedspriskatalog - se bilag 5
Kataloget viser enhedspriser for udvalgte serviceområder for KFU.

Takstoversigt - se bilag 6
Takstoversigten viser udvalgets takster.

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutninger vil blive indarbejdet i budget for 2017.

 

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen afleverer Kultur- og Fritidsudvalgets budgetbidrag til Økonomiforvaltningen den 2. maj 2016. Økonomiudvalget behandler udvalgenes budgetbidrag den 14. juni 2016.  De politiske forhandlinger om budget 2017 forventes at foregå i perioden fra den 1. september til den 19. september 2016. Budgettet vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen den 6. oktober 2016.

 

Carsten Haurum

                                /Susanne Hovgaard Heunicke

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 28. april 2016:

Dagsordenens punkt 2, 3 og 4 blev behandlet under eet.

Forvaltningen oplyste at forslaget om omlægning af tilskud ikke (nr. 9 i tabel 2) ikke som anført kan håndteres som en business case, men derimod som et effektiviseringsforslag. Effektiviseringen udgør 0,8 mio. kr. i 2017, og 1,4 mio. kr. i 2018 og frem.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede følgende i forhold til indstillingens 1. og 2. at-punkt:

Reduktionen af tilskud til små storbyteatre (0,5 mio. kr. i hvert af årene 2017-2020), jf. budgetaftalen for 2016-2018, rulles tilbage.

I stedet for indgår effektiviseringspotentialet fra business case om optimering af boglogistikken i det resterende måltal på 2,8 mio. kr. Effektiviseringspotentialet udgør 0,7 mio. kr. i 2017, 1,4 mio. kr.  i 2018 og 1,5 mio. kr. i 2019.

Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev godkendt med disse ændringer.

Indstillingens 3. og 4. at-punkt blev godkendt.

Endvidere godkendte Kultur- og Fritidsudvalget effektiviseringsforslaget om reduktion af tilskud til Team Copenhagen på 0,15 mio. kr. i 2017, 0,2 mio. kr. i 2018, 0,3 mio. kr. i 2019 og 0,4 mio. kr. i 2020 og frem.

 

Rikke Lauritzen og Jens Kjær Christensen tog et generelt forbehold for den videre budgetproces.

Til top