Mødedato: 28.02.2018, kl. 09:15
Mødested: Comwell Borupgaard – Nørrevej 80 - 3070 Snekkersten

Drøftelse af Kultur- og Fritidsudvalgets studiebesøg i 2018

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte udvalgets studiebesøg i 2018.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

    1.     at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter studiebesøg i 2018.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede på mødet den 25. januar 2018 forvaltningens oplæg til studiebesøg i valgperioden 2018-2021.

På baggrund af udvalgets drøftelser har borgmesteren indkaldt ideer til temaer for studiebesøg fra udvalgets øvrige medlemmer.  

Løsning

Kultur- og Fritidsudvalget skal i løbet af 2019 formulere en ny Kultur- og Fritidspolitik, hvori visionerne for kultur- og fritidsområdet i København og kursen for de kommende år skal udstikkes. Studiebesøg i ind- og udland er et redskab, som kan give Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer nye input og vinkler på byens muligheder samt fungere som en vigtig kilde til inspiration i forhold til arbejdet med Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023.

På Kultur- og Fritidsudvalgets seneste møde den 25. januar 2018 drøftede udvalget forvaltningens oplæg til studiebesøg i valgperioden 2018-2021. Borgmesteren har på denne baggrund indkaldt ideer til temaer for studiebesøg fra udvalgets øvrige medlemmer og vil præsentere disse på mødet.  

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. januar 2018 blev det understreget, at studiebesøg bør have faglig tyngde og emnemæssig relevans, så udvalget bliver præsenteret for nytænkning og alternative løsninger, som udvalget kan bruge i sit arbejde fremadrettet. Det er væsentligt, at studiebesøg har et sammenhængende tema, som sætter fokus på emner med betydning for udviklingen af kultur- og fritidsområdet i København.    

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter temaer og formål for studiebesøg i 2018.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen arbejder videre på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser.

 

Mette Touborg

                              / Merete Evers Dewilde

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2018:

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen og anmodede forvaltningen om, på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser, at vende tilbage med en konkret indstilling i sagen. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen blev endvidere anmodet om at arrangere en inspirationstur i København inden sommerferien. 

Til top