Mødedato: 28.02.2008, kl. 16:00

NatFilm Festivalen 2008 - tilskud

NatFilm Festivalen 2008 - tilskud

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 28. februar 2008

 

Manu Sareen mødte kl. 16.20 under det første foretræde.

 

Frank Hedegaard og Taner Yilmaz forlod mødet kl. 18.15 efter behandlingen af punkt 15.

 

 

 

6.      NatFilm Festivalen 2008 - tilskud(KFU  68/2008)

 

NatFilm Festivalen anmoder om at få udbetalt 264.000 kr. til afholdelse af NatFilm Festivalen i perioden den 28. marts til 6. april 2008.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender udbetaling af 264.000 kr. til afholdelse af NatFilm Festivalen 2008.

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2008:

Indstillingen blev godkendt. 

 


 

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede 4. oktober 2007 (KFU 455/2007) i alt 2.811.000 kr. i 2008 til en ny festivalorganisation, som samler NatFilm Festivalen, CIFF, Buster og CPH:DOX. Organisationen er under oprettelse som en fond. Det er af deltagerne i den kommende fond besluttet at gennemføre NatFilm Festivalen for sidste gang ultimo marts 2008. NatFilm Festivalen har derfor ansøgt om, at Kultur- og Fritidsudvalget dispenserer for de vedtagne præmisser, således at tilskuddet til NatFilm Festivalen (264.000 kr.) udbetales til Natsværmerfonden som hidtil.

 

Løsning

Forvaltningen indstiller, at der udbetales 264.000 kr. til NatFilm Festivalen 2008, og at det resterende tilskud udbetales samlet til den nye fond under forudsætning af, at de øvrige festivaler, Buster og CPH:DOX, afholdes som aftalt. 

 

Arbejdet med den nye fond er så langt, at der er udarbejdet vedtægter til godkendelse hos bestyrelserne i hhv. Natsværmerfonden og CIFF og opslået en direktørstilling. Den nye fond forventes etableret med ny ledelse og registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i løbet af april 2008. 

 

Økonomi

Udgiften på i alt 264.000 kr. finansieres på konto 3.35.64.1 Andre kulturelle opgaver (Natfilmfestival).

 

Videre proces

-

 

BILAG

Ingen

 

                                                                  Carsten Haurum              

                                                                                       /Merete Evers Dewilde

 

 

 

Til top