Medlemsforslag - drøftelse af muligheden for at etablere en åben scene for NyCirkus i København
Medlemsforslag - drøftelse af muligheden for at etablere en åben scene for NyCirkus i København
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 28. februar 2008
Manu Sareen mødte kl. 16.20 under det første
foretræde.
Frank Hedegaard og Taner Yilmaz forlod mødet kl.
18.15 efter behandlingen af punkt 15.
4. Medlemsforslag - drøftelse af muligheden for at etablere en åben scene for NyCirkus i København(KFU 79/2008)
Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte medlemsforslaget.
Bjarne Fey og Frank Hedegaard har til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 28. februar 2008 indleveret følgende medlemsforslag: Det indstilles 1. at Kultur og Fritidsudvalget drøfter muligheden for at etablere en åben scene for NyCirkus i København. Motivering Internationalt set har NyCirkus i de seneste 25 udviklet sig til at blive en af scenekunstens helt store genre. Den har endvidere beriget og inspireret store dele af teaterscenerne – også i København. Senest med Kaleidoskops prisbelønnet forestilling Havfruen. KIT har i 25 år afholdt NyCirkus festivalen FOOLS med stor kunstnerisk succes uden en NyCirkus Scene Med AFUK placering i Bavnehøj er der for første gang kommet noget der ligner en scene for NyCirkus, men der først og fremmest tale om undervisnings- og træningsfaciliteter. Det kunne værd at overveje, om ikke bygning 2 i Bavnehøj (der i dag er udlejet som møbeldepot) ikke kunne være fremtidens åbne scene for NyCirksus. Den vil endvidere have den fordel, at den ligger lige op af AFUKs træningsfaciliteter. En anden mulighed kunne være Dansescenens faciliteter på Østerfælled, hvis det lykkes for dem at flytte til Carlsberg i Valby. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2008: Kultur- og Fritidsudvalget drøftede medlemsforslaget. Morten Westergaard, Taner Yilmaz, Sikandar Malik Siddique og Simon Strange ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Socialdemokraterne vil understrege at bygning 2 er i spil som ungdomshus." Frank Hedegaard og Bjarne Fey ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "SF mener at man i København bør have træningsmuligheder for NyCirkus artister samt en åben scene for NyCirkus. SF her hermed ikke taget stilling til, hvor det bør være." |
Bilag
Ingen
Carsten Haurum /Thomas Jakobsen