Opfølgning på rapport om Københavns Doughnut 2024

Borgerrepræsentationen blev den 30. maj 2024 forelagt en sag vedrørende rapporten om Københavns Doughnut 2024. Som noget nyt blev der i marts 2024 vedtaget et medlemsforslag, der pålægger forvaltningerne at forelægge fagudvalgene en opfølgning på indikatorer, der i rapporten er markeret med et løsningsbehov.

Indikatorer markeres med et løsningsbehov, såfremt de afviger med 30 pct. eller mere fra den fastsatte grænseværdi. For Kultur- og Fritidsforvaltningen drejer det sig om følgende fire indikatorer:

1. Gennemsnitlig valgdeltagelse ved kommunalvalg fordelt på herkomst
2. Gennemsnitlig valgdeltagelse ved kommunalvalg fordelt på alder
3. Antal borgere pr. idrætsfacilitet i Københavns Kommune
4. Andelen af københavnere, der er medlem af en idrætsforening

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller:

1. At Kultur- og Fritidsudvalget tager forvaltningens opfølgning på indikatorer markeret med et løsningsbehov i årets rapport om Københavns Doughnut til efterretning.
2. At Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at medlemsforslaget af 14. marts 2024, stillet af Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti hermed er håndteret.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen har i alt otte indikatorer i rapporten om Københavns Doughnut, hvoraf de fire ovennævnte er markeret med et løsningsbehov.

Løsning

I følgende afsnit uddybes de fire indikatorer.

1. Gennemsnitlig valgdeltagelse ved kommunalvalg fordelt på herkomst

Data stammer fra seneste kommunalvalg i 2021 og viser, at der sket et fald i andelen af indvandrere og efterkommer, der stemmer ved kommunalvalg. Ved kommunalvalg i 2021 stemte 30 pct. at borgere med indvandrerbaggrund i København, mens 50 pct. af borgere med indvandrerbaggrund i hele landet stemte.

2.     Gennemsnitlig valgdeltagelse ved kommunalvalg fordelt på alder

Der er store forskelle i valgdeltagelse ved kommunalvalg fordelt på alder i hele landet. I Københavns kommune er valgdeltagelsen for næsten alle aldersgrupper lavere end landsgennemsnittet. Samlet det er forskellen så stor, at indikatoren markeres med et løsningsbehov.

København har en relativt lavere valgdeltagelse for 18-årige sammenlignet med landsgennemsnittet, men til gengæld noget højere for de 22-29-årige. Den lavere valgdeltagelse hos de helt unge kan skyldes en række faktorer herunder, at København er en by med stor tilflytning af unge pga. uddannelse og dermed en større andel af unge, der er flyttet ud af forældrenes husstand og har mistet husstandens fællesskab omkring valghandlingen.

Valgsekretariatet følger forskningen på området og er løbende i dialog med lokale aktører om mulige initiativer til at øge valgdeltagelsen, hvilket både vedrører indikator 1 og 2.

På baggrund heraf fremsatte Valgbestyrelsen et budgetønsker om valgdeltagelsesinitiativer forud for kommunalvalget i 2025 målrettet grupper med lav valgdeltagelse i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2025. Dette budgetnotat blev ikke en del af den endelige aftale.

Forskningen peger på, at det forhold, der har størst indflydelse på ændringer i valgdeltagelsen, er det sociale fællesskab omkring det at gå hen til valgstedet. Forsøg med lokal involvering som fx Bydelsmødrene har vist stor lokal effekt.

3. Antal borgere pr. idrætsfacilitet i Københavns Kommune

I 2023 var der 1.292 borgere i København pr. idrætsfacilitet. Dette er ni procent færre end i 2017, hvorfor udviklingen er gået i den rigtige retning.

Dog er der sket en lille stigning i antallet af borgere pr. idrætsfacilitet fra 2022 til 2023. Sammenlignet med hele landet har København et markant højere antal borgere pr. idrætsfacilitet. I 2023 var der i København 1.292 borgere pr. idrætsfacilitet, mens der var 481 borgere pr. idrætsfacilitet på landsplan.

Kultur- og Fritidsforvaltningen understreger dog, at opgørelsesmetoden ikke giver et fuldstændigt retvisende billede af situationen. Dette skyldes, at opgørelsesmetoden sammenlægger alle idrætsfaciliteter i kommunen uanset type og størrelse. Fx er der forskel på, hvor mange borgere, der har glæde af en gymnastiksal og af en skøjtehal, men alle faciliteter vægter det samme i opgørelsen.

Derudover er databasen ikke fuldstændigt opdateret, og det kan være vanskeligt at registrere kommercielle faciliteter, som der er en del af i København. Fx har Kultur- og Fritidsforvaltningen kendskab til væsentligt flere fitnesscentre og padelbaner, end der fremgår af opgørelsen.

Det er dog generelt anerkendt, at der er flere borgere til at deles om idrætsfaciliteter i København ift. andre dele af Danmark, men til gengæld er der en større variation af tilbud i byen.

Kommunens arealplanen for kultur og idræt sikrer, at udviklingen følger niveauet fra 2017 på udvalgte områder, og der investeres løbende i idrætsfaciliteter bl.a. via Idrætsmilliarden. Der er indbygget et dilemma i opførelsen af idrætsfaciliteter, da det er klimatungt at opføre og drifte f.eks. svømmehaller.

4. Andelen af københavnere, der er medlem af en idrætsforening

Indikatoren er markeret med et løsningsbehov, fordi gruppen 0-24-årige afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Der er altså ikke markeret et løsningsbehov for gruppen 25+. I 2022 var 41 procent af de københavnske børn og unge (0-24 år) medlemmer af en idrætsforening. Dette er under landsgennemsnittet, som var på 65 procent i 2022. Dog er der sket en stigning fra 36 procent i 2018.

Flere faktorer kan have indflydelse på det lavere medlemsantal af børn og unge i idrætsforeninger i København sammenlignet med resten af landet. Blandt andet har København et bredt udbud af alternative fritidsaktiviteter, som ikke hører under idrætsforeningerne, såsom tilbud indenfor musik eller teater.

Desuden er der færre idrætsfaciliteter pr. borger i København og derfor sværere adgang. Socioøkonomiske faktorer påvirker, hvor mange børn og unge der deltager i idrætsaktiviteter, hvilket kan have en større indvirkning i storbyområder som København. Derudover har København en større andel af internationale borgere, som ikke nødvendigvis er bekendt med dansk foreningstradition. Afsluttende ses tendenser til, at flere børn og unge er aktive i selvorganiserede og private tilbud.

Dog ses en positiv udvikling på området, som er understøttet af igangværende kommunale indsatser og puljer samt strategiske partnerskaber med foreninger og idrættens organisationer eksempelvis: Udviklingspuljen, Sociale Partnerskaber, Pigepartnerskaber, 10.000 flere børn og unge i idrætsforeningerne, Aktive børn i forening m.m. Initiativer til at styrke området yderligere kan omhandle udvidelse af idrætssociale indsatser, yderligere initiativer der fokuserer på samarbejde mellem institutioner og foreninger, fokus på kapacitetsudnyt ift. faciliteter samt styrket samarbejde omkring internationale borgeres deltagelse i idrætslivet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

De øvrige fagudvalg forelægges ligeledes eller er blevet forlagt en sag med status på indikatorer i rapporten, der er markeret med et løsningsbehov