Drøftelse af muligheder for udbud af opgaver inden for kultur- og fritidsområdet

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte indstillingen vedrørende kulturelle udbud.  

Kultur og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager nærværende redegørelse til efterretning
2. at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder Kultur- og Fritidsforvaltningen om at vende tilbage med forslag til opgaver, der kan lægges i kulturelt udbud.

Opgaver og politiske initiativer på kultur- og fritidsområdet løftes i dag af både foreninger, private aktører og kommunen. Ofte sker det i et tværgående samarbejde.

Der er flere eksempler på, at særlig viden, kunnen og kompetencer ligger uden for kommunen, og at en given interessent kan tilføre opgaveløsningen andet og mere end Kultur- og Fritidsforvaltningen. 
 

Derfor kommer spørgsmålet om, hvorvidt flere opgaver inden for kultur- og fritidslivet kan løses bedre af andre aktører end kommunen, med jævne mellemrum op på dels den politiske dagsoden, dels i dialogen med foreninger og andre eksterne interessenter. Det er baggrunden for nærværende indstilling.
 

 

 

Kultur- og fritidslivet både kan og skal spille en central rolle i udviklingen af en attraktiv by. Det stiller krav om nytænkning, innovation og udvikling.  

 

I en drøftelse af, hvordan fremtidens kultur- og fritidsliv skal planlægges, er kulturelle udbud en vej til at få interessenterne tættere ind i arbejdet med at realisere de politiske målsætninger. Udgangspunktet er ikke en besparelse, men derimod et ønske om at opnå f.eks. højere kvalitet og/eller ydelser, der kommer tættere på brugernes ønsker.

Et kulturelt udbud er en vej til at lægge kulturopgaver ud til aktører uden for Kultur- og Fritidsforvaltningen. Neden for beskrives tre forskellige typer af opgaver, som kan sættes i udbud. 
 

1. Udbud af en facilitet (ramme inkl. økonomi)

Eksempler på faciliteter, der drives af foreninger med kommunal finansiering i ryggen er Øvelokalerne MUVE og musikforeningen RUSK. 

 

2. Udbud af begivenhed (fleksibel opgave inkl. økonomi)

På eventområdet er der flere begivenheder, der drives enten helt uden eller med en mindre kommunal involvering. For eksempel Copenhagen Jazz Festival, Distorsion, Copenhagen Karneval og Golden Days. Tilbuddene har alle vist sig, at have gennemslagskraft og forankringspotentiale i byen. Fælles for disse opgaver er, at de ikke har været i udbud, men at de udspringer af det boblende kulturliv, der er i København.  

 

3. Udbud af opgave (kontrakt på opgave inkl. økonomi)

Blandt eksemplerne på opgaver, der løses efter aftale med en given økonomi er projekterne i udviklingspuljen og GAMEs arbejde i lokalområderne. Ander eksempler er DGI-byen, Street Mekka, daghøjskolen AFUK og Pumpehuset.

Andre eksempler på reelt udbud er "mere gang i tirsdag", hvor interessenterne kunne byde ind med forslag til aktiviter, og KBH Projects (projekthuset på Bavnehøj), der bød ind, da Borgerrepræsentationen i 2008 afsatte midler til ungdomskultur. 
 
Positive erfaringer med udlægning af opgaver

Erfaringer fra bl.a. StreetMekka viser, at udlægning af opgaver er en vej til at engagere ’entreprenører’ i opgaverne, og at det skaber en tættere kontakt til de miljøer og brugergrupper, som Københavns Kommune ønsker at servicere. Den personkreds, der driver stedet, udspringer af selve brugerkredsen, og forstår og kender derfor brugernes sprog, adfærd m.v. Dette kan give en hurtigere og mere fleksibel organisation, der er bedre til at tænke i aktiviteter og tilbud uden for systemets rammer.

At eksterne aktører kan noget andet end forvaltningen, gælder både når der er driftsstøtte og når der ikke er. Et eksempel på et initiativ uden driftsstøtte er "Giv Rum Nu", hvor organisationen tager fat på udfordringerne omkring midlertidig udlejning til kreative erhverv. Noget der af flere grunde har vist sig at være vanskeligt for Københavns Kommune. 

 
Udfordringer ved kulturelt udbud

Der er udfordringer, når opgaver sættes i kulturelt udbud. Disse afhænger naturligt af, hvilke opgaver, der sættes i udbud, og hvad formålet med at udbyde opgaven er. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil belyse disse udfordringer i sammenhæng med de opgaver, Kultur- og Fritidsudvalget måtte vælge af udbyde.

Udbudsform

Tidsperspektivet er vigtigt i relation til kulturelle udbud. Det tager tid at opbygge en organisation til at håndtere opgaverne, udbrede kendskabet og opkvalificere kompetencerne. Organisationer og aktører, der overtager opgaver, har derfor brug for ro til at udvikle sig. Det taler for, at der indgås en rammeaftale for en længere given periode. 

 

For at sikre kvalitet og retning, skal man i udbuddet være tydelig omkring, hvilke elementer opgaven indeholder og de frihedsgrader, der er i opgaveløsningen. Nogle gange skal f.eks. leveringssikkerhed vægtes højt. I andre tilfælde er succeskriteriet det uventede og overraskende. Det skal være tydligt for byderne, at det er hele opgaven, der lægges i udbud, herunder også arbejdet med tilladelser og øvrig dialog med myndigheder, lønafregning, regnskab m.m.

 

Ved kulturelle udbud skal man være opmærksom på, at Virksomhedsoverdragelsesloven træder i kraft. Den sætter f.eks. givne rammer for medarbejderoverdragelse m.m..

Herudover skal det påpeges, at Folkeoplysningsloven stadig stiller begrænsinger for, hvorledes kommuner kan indgå partnerskaber med folkeoplysende foreninger om drift af faciliteter.

 
Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at det umiddelbart er en begrænset kreds, der potentielt vil byde ind på opgaverne på facilitetssiden – og som vil have den fornødne viden og kompetencer til at løfte opgaverne. På eventområdet vil der i udgangspunktet være flere potentielle kandidater.

 

Forvaltningen foreslår derfor, at man arbejder videre med en udfordringsret, hvor det er op til kultur- og fritidslivets aktører at byde ind på kulturelle opgaver, dér hvor de kan løse opgaven bedre end Københavns Kommune.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

                        Carsten Haurum
                                                            /Mads Kamp Hansen    

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. oktober 2011:

Indstillingen blev godkendt.

Allan Ahmad ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Enhedslisten lægger vægt på, at det stadig er vigtigt i forhold til udbud, at der tages stilling fra sag til sag."