Henvendelse til Akademirådet om anvendelse af legatmidler til kunstkøb
Henvendelse til Akademirådet om anvendelse af legatmidler til kunstkøb
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 27. oktober 2005
Afbud:
·
Tanwir Ahmad (arbejdsmæssige årsager og andet offentligt
hverv)
·
Helle Sjelle
·
Leslie Arentoft
Bjarne Fey mødte kl. 14.00 under behadlingen af pkt.
4.
For så vidt angår den del af mødet, der blev
påbegyndt kl. 17.30, havde yderligere Taner Yilmaz, Finn Rudaizky, Hellen Hedemann og Karin Storgaard meldt
afbud.
8. Henvendelse til Akademirådet om anvendelse af legatmidler til kunstkøb
(KFU 377/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget retter henvendelse til Akademirådet med ønske om, at rådet anvender 78.245 kr. af legatmidler til køb af 6 "hoveder som blomster" af Jørgen Haugen Sørensen.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. oktober 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Hvert år afsættes et beløb i Proprietær Laurits Zacharias Jacobsen og hustrus Jutta Emilie Frederikke Jacobsen, født Wibergs understøttelseslegat til indkøb af kunstværker til Københavns Kommune. Der henstår nu 78.245 kr. Indkøb af kunstværker sker gennem Akademirådet, men Københavns Kulturfond skal høres.
Københavns Billedkunstudvalg ønsker at erhverve 6 "Hoveder som blomster" i malet ler af Jørgen Haugen Sørensen. Prisen for de 6 hoveder er 80.000 kr. De resterende 1.755 kr. betales over Københavns Billedkunstudvalgs bevilling for 2005.
Det indstilles, at Kultur- og
Fritidsudvalget retter henvendelse til Akademirådet med ønske om, at Akademirådet
erhverver de pågældende 6 hoveder, for det fra legatet afsatte beløb samt
tilskud fra Københavns Billedkunstudvalg.