Mødedato: 27.10.2005, kl. 13:00

Høring vedrørende forslag til ny Bydelsinddeling

Høring vedrørende forslag til ny Bydelsinddeling

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 27. oktober 2005

 

Afbud:

·        Tanwir Ahmad (arbejdsmæssige årsager og andet offentligt hverv)

·        Helle Sjelle

·        Leslie Arentoft

 

 

Bjarne Fey mødte kl. 14.00 under behadlingen af pkt. 4.

 

 

For så vidt angår den del af mødet, der blev påbegyndt kl. 17.30, havde yderligere Taner Yilmaz, Finn Rudaizky,  Hellen Hedemann og Karin Storgaard meldt afbud.

 

 

 

 

 

 

20.      Høring vedrørende forslag til ny Bydelsinddeling

(KFU 367/2005)

 

 

INDSTILL ING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller:

 

at Kultur- og Fritidsudvalget tager forslag til ny bydelsinddeling af København til efterretning.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. oktober 2005

Kultur- og Fritidsudvalget tog forvaltningens indstilling i forhold til den kommende bydelsinddeling til efterretning.

Samtlige medlemmer af udvalget tog - under henvisning til den videre proces i relation til den kommende beslutning om den fremtidige bydelsinddeling - forbehold for det foreliggende forslag til ny Bydelsinddeling.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog den 26. maj 2005 i forbindelse med sagen om ny struktur, at der skal udarbejdes en analyse af byens opdeling i relation til forvaltningsmæssige opgaver med henblik på at etablere en entydig geografisk distriktsinddeling af kommunens administrative enheder.

På denne baggrund har de 7 forvaltninger udarbejdet forslag til en ny bydelsinddeling. Forslaget indeholder en opdeling i 8 bydele, som imidlertid udvides til 9 bydele, når befolkningstallet på Vestamager når et niveau, hvor området får karakter af at være en selvstændig bydel, og derfor udskilles fra øvrige del af Amager.

Analyse og forslag til ny bydelsinddeling blev forelagt Økonomiudvalget den 27. september 2005. I den forbindelse besluttede Økonomiudvalget, at indstilling om ny bydelsinddeling i Københavns Kommune sendes til høring i de stående udvalg, Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling samt lokal- og ældreråd. Høringsfristen er fastsat til den 1. november 2005.

Kultur- og Fritidsforvaltningen er enig i hensigtsmæssigheden i at opdele kommunen i ensartede administrative distrikter og at distrikterne får en størrelse der er bæredygtig.

Forslaget om den administrative bydelsinddeling får imidlertid ikke betydning for organiseringen af Kultur- og Fritidsforvaltningens opgaveløsning, serviceniveau eller borgernes adgang til Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller på denne baggrund at Kultur- og Fritidsudvalget tager forslaget til bydelsinddeling til efterretning.

 


 

Til top