Høringssvar på alkoholpolitisk handleplan 2006 - 2009
Høringssvar på alkoholpolitisk handleplan 2006 - 2009
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 27. oktober 2005
Afbud:
·
Tanwir Ahmad (arbejdsmæssige årsager og andet offentligt
hverv)
·
Helle Sjelle
·
Leslie Arentoft
Bjarne Fey mødte kl. 14.00 under behadlingen af pkt.
4.
For så vidt angår den del af mødet, der blev
påbegyndt kl. 17.30, havde yderligere Taner Yilmaz, Finn Rudaizky, Hellen Hedemann og Karin Storgaard meldt
afbud.
19. Høringssvar på alkoholpolitisk handleplan 2006 - 2009
(KFU 386/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender høringssvaret om Alkoholpolitisk handleplan 2006 – 2009.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. oktober 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
Kultur- og Fritidsudvalget konstaterede, at bl.a. handleplanens overvejelser om begrænsning i tilgængeligheden til alkohol via bevillingspraksis og udskænkningspraksis i forhold til idrætsanlæg vil blive taget op til nærmere drøftelse når sagen til sin tid skal forelægges Borgerrepræsentationen.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget har på sit møde den 25. august 2005 besluttet at sende alkoholpolitisk handleplan i høring.
Alkoholpolitisk handleplan er udarbejdet i et samarbejde, som samtlige kommunens forvaltninger, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt frivillige foreninger har bidraget til.
Handleplanens overordnede mål udspringer af Københavns Kommunes Folkesundhedsplan, hvor en af målsætningerne er at reducere københavnernes høje alkoholforbrug. I planen er opstillet 15 delmål.
Kultur- og
Fritidsudvalgets høringssvar tilslutter sig planens hovedindhold. Udvalget
bakker op om tankerne om at udarbejde en udskænkningspolitik på idrætsanlæg,
kulturhuse m.m.. Indledningsvis foreslås dog, at indholdet af en
udskænkningspolitik afklares nærmere, herunder hvordan denne kan medvirke til
at begrænse alkoholforbruget.
Udvalget anbefaler
samtidig, at der sættes fokus på alkohol i foreninger, og at foreningerne
opfordres til at diskutere og udarbejde en alkoholpolitik for deres egen forening.
Det er udvalgets
generelle opfattelse af forebyggelse er bedre end forbud, hvorfor forslaget om
at begrænse antallet af alkoholbevillinger ikke kan støttes.