Mødedato: 27.10.2005, kl. 13:00

Concerto Copenhagen - ændring af bevilling

Concerto Copenhagen - ændring af bevilling

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 27. oktober 2005

 

Afbud:

·        Tanwir Ahmad (arbejdsmæssige årsager og andet offentligt hverv)

·        Helle Sjelle

·        Leslie Arentoft

 

 

Bjarne Fey mødte kl. 14.00 under behadlingen af pkt. 4.

 

 

For så vidt angår den del af mødet, der blev påbegyndt kl. 17.30, havde yderligere Taner Yilmaz, Finn Rudaizky,  Hellen Hedemann og Karin Storgaard meldt afbud.

 

 

 

 

 

 

11.      Concerto Copenhagen - ændring af bevilling

(KFU 369/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ændrer bevillingen på 100.000 kr. fra Puljen for Kunst- og Kulturprojekter til "Concerto Copenhagens 5 koncertprojekter i København i 2005", således

at der overføres et beløb på 20.000 kr. af bevillingen til en "julekoncert"

at et beløb på 20.000 kr. ikke udbetales.  

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. oktober 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på sit møde den 18. november 2004 et tilskud fra Puljen for Kunst- og Kulturprojekter på 100.000 kr. til Concerto Copenhagens 5 koncertprojekter i København i 2005.

Concerto Copenhagen har af økonomiske årsager været nødsaget til at aflyse to af projekterne: "Vivaldi, turné og cd-indspilning med Lars Ulrik Mortensen" og "Ny musik med Morten Ryelund". Sidstnævnte planlægges erstattet af en julekoncert.

Af tilsagnsbrevet til Concerto Copenhagen fremgår, at "væsentlige ændringer i projektet skal meddeles hurtigst muligt. I modsat fald kan tilskuddet bortfalde."

Forvaltningen anbefaler, at tilskuddet på 20.000 kr. til koncertprojektet "Ny musik med Morten Ryelund" overføres til julekoncerten, idet denne ændring i projektet er oplyst før afviklingen.

 


 

Til top