Mødedato: 27.10.2005, kl. 13:00

Henvendelse til Akademirådet om anvendelse af legatmidler til kunstkøb

Se alle bilag

Henvendelse til Akademirådet om anvendelse af legatmidler til kunstkøb

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 27. oktober 2005

 

Afbud:

·        Tanwir Ahmad (arbejdsmæssige årsager og andet offentligt hverv)

·        Helle Sjelle

·        Leslie Arentoft

 

 

Bjarne Fey mødte kl. 14.00 under behadlingen af pkt. 4.

 

 

For så vidt angår den del af mødet, der blev påbegyndt kl. 17.30, havde yderligere Taner Yilmaz, Finn Rudaizky,  Hellen Hedemann og Karin Storgaard meldt afbud.

 

 

 

 

 

 

Sager til beslutning

 

8.      Henvendelse til Akademirådet om anvendelse af legatmidler til kunstkøb

(KFU 377/2005)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget retter henvendelse til Akademirådet med ønske om, at rådet anvender 78.245 kr. af legatmidler til køb af 6 "hoveder som blomster" af Jørgen Haugen Sørensen.

 

 

RESUME

Hvert år afsættes et beløb i Proprietær Laurits Zacharias Jacobsen og hustrus Jutta Emilie Frederikke Jacobsen, født Wibergs understøttelseslegat til indkøb af kunstværker til Københavns Kommune. Der henstår nu 78.245 kr. Indkøb af kunstværker sker gennem Akademirådet, men Københavns Kulturfond skal høres.

Københavns Billedkunstudvalg ønsker at erhverve 6 "Hoveder som blomster" i malet ler af Jørgen Haugen Sørensen. Prisen for de 6 hoveder er 80.000 kr. De resterende 1.755 kr. betales over Københavns Billedkunstudvalgs bevilling for 2005.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget retter henvendelse til Akademirådet med ønske om, at Akademirådet erhverver de pågældende 6 hoveder, for det fra legatet afsatte beløb samt tilskud fra Københavns Billedkunstudvalg. 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Proprietær Laurits Zacharias Jacobsen og hustrus Jutta Emilie Frederikke Jacobsen, født Wibergs understøttelseslegat afsætter hvert år et beløb til indkøb af kunstværker til Københavns Kommune. Der henstår nu 78.245 kr. Ifølge fundatsen sker indkøb af kunstværker gennem Akademirådet, dog således at Københavns Kulturfond (Kultur- og Fritidsudvalget) skal høres. Legatet blev sidst anvendt til delvis finansiering af Christian Lemmertz skulptur "Platos Hule" efter ønske fra Københavns Kommune.

Københavns Billedkunstudvalg besøgte d. 23. september 2005 skulpturparken Veksølund og ønskede at erhverve 6 "Hoveder som blomster" i malet ler af Jørgen Haugen Sørensen (bilag 1) til ophængning indendørs i Københavns Kommune. Prisen for de 6 hoveder er 80.000 kr. De resterende 1.755 kr. betales over Københavns Billedkunstudvalgs bevilling for 2005.

I henhold til Billedkunstudvalgets kommissorium skal Billedkunstudvalget varetage henholdsvis køb af kunst og behandle ansøgninger om støtte til billedkunstneriske projekter. Udvalget har beslutningskompetence, men har ikke beføjelser i forhold til ovennævnte legat.

 

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget retter henvendelse til Akademirådet med ønske om, at Akademirådet erhverver de pågældende 6 hoveder, for det fra legatet afsatte beløb samt tilskud fra Københavns Billedkunstudvalg. 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i forhold til Kultur- og Fritidsudvalgets budget.

Bilag

1.       Foto af "Hoveder som blomster" fra katalog fra skulpturparken Veksølund (det er ikke nødvendigvis de afbildede hoveder, som Billedkunstudvalget ønsker købt).

 

 

Carsten Haurum

                                                                                       / Merete Evers

 


 

Bilag

Til top